helge lund

Inside story

Mød bestyrelsesformændene med de største lønsedler

Det er velbetalt at være bestyrelsesformand i en af landets største virksomheder. Men lønstigningerne ser ud til at være tøjlet, selvom arbejdsindsatsen er blevet større de senere år. InsideBusiness stiller skarpt på formændenes honorarer, hvor der ofte ingen sammenhæng er mellem selskabernes størrelse og formandens løncheck.

Løn er et ømtåleligt samtaleemne i de danske bestyrelser. For mens investorerne og den brede offentlighed ser med kritiske øjne på bestyrelseskongernes gager, mener man i mange bestyrelser, at de højtprofilerede poster bør ses som tillidshverv, og at det derfor er temmelig uinteressant at tale om honorarstørrelse.

I bestyrelseslokalerne er man angiveligt også opmærksom på konflikten mellem på den ene side konkurrencehensynet og egne honorarer og på den anden side offentlighedens kritiske meninger om lønninger til ledelserne i de største danske virksomheder. Opmærksomheden til trods er der tilsyneladende ingen konsekvent sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og formændenes honorarer.

Kaster man et blik ned over de store C25-virksomheder, ser man, at formanden i eksempelvis FLSmidth, Vagn Ove Sørensen, får et større honorar for sin formandspost end Bert Nordberg fra Vestas, Lars Rasmussen fra Lundbeck og Coloplast og Kurt Larsen fra DSV, selv om cementkoncernens markedsværdi er fem til ti gange mindre.

Det samme gør sig gældende for Pandora-formanden Peder Tuborgh. Pandora har en markedsværdi på 34 milliarder kroner og Ørsted en markedsværdi på 214 milliarder kroner. Men Thomas Thune Andersen får kun 977.000 kroner om året, mens Peder Tuborgh får et basishonorar på 1,5 millioner kroner – en halv gang mere end formanden i energigiganten.

Den gennemsnitlige bestyrelsesformand i en C25-virksomhed står til at tjene 1,25 millioner kroner i 2019, viser en opgørelse, som InsideBusiness har foretaget, og det er omtrent tre gange så meget som de menige bestyrelsesmedlemmer og betydelig mere end for 10 år siden. Men der er stor forskel på, hvad de enkelte formænd kan hente hjem på bestyrelsesarbejdet.

Se grafikken længere nede i artiklen.

Sagen kort

InsideBusiness har kortlagt bestyrelseshonorarerne i de danske C25-virksomheder, og der lader ikke til at være sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og formandens honorar.

Formændene i de mindste virksomheder trækker nogle af de største lønninger i C25-indekset, mens formanden for indeksets næststørste selskab modtager et af de laveste honorarer.
Selv om de seks- og syvcifrede beløb kan se ud af mange penge, tyder det heller ikke på, at der er gang i en vild lønfest i bestyrelserne.

Bestyrelseshonorarerne i C25 er steget med 60 procent i perioden 2010-17, og formændenes lønninger tog et pænt hop opad igen i 2017. Men i 2019 ser det ud til, at lønstigningerne lander på omkring 3 procent til formændene. Det er lavt i forhold til tidligere år.

Enkelte virksomheder har dog valgt at lade honorarerne stige betydeligt i den seneste bølge af generalforsamlinger. Royal Unibrew-formanden får forhøjet honoraret med 390.000 kroner, men det skal også ses, i lyset af at bryggeriets formand havde det laveste honorar i C25-indekset sidste år. Såfremt det nye honorar vedtages, vil honoraret være på niveau med resten af indekset.

Novo-formand i front

Den bedst lønnede formand er således nordmanden Helge Lund, der blev udnævnt til bestyrelsesformand i Novo Nordisk i foråret 2018. Her erstattede han svenske Göran Ando og overtog samtidig Danmarks højeste formandshonorar, der lyder på 2,1 million kroner. Derudover modtager han 350.000 kroner i honorar for sin formandspost i diabetesgigantens nomineringsudvalg.

Sidste år blev honoraret hævet, men ved generalforsamlingen i sidste uge var der ingen gulerod til bestyrelsen. Det skyldes ifølge Søren Thor Jensen, der er funktionschef i juridisk afdeling og sekretær for Novo Nordisk-bestyrelsens vederlagsudvalg, at det ikke ville være ”betimeligt” efter at have hævet honoraret sidste år.

”Bestyrelsen vurderer hvert år honorarerne på grundlag af oplysninger om niveauet i større danske virksomheder suppleret med oplysninger om niveauet i skandinaviske virksomheder og europæiske lægemiddelvirksomheder, som i størrelse og kompleksitet svarer til Novo Nordisk,” siger Søren Thor Jensen og fortsætter:

”Da bestyrelsen havde foreslået en forhøjelse af honoraret ved generalforsamlingen i 2018, fandt bestyrelsen, at det ikke var betimeligt at foreslå ændringer i honoraret i 2019.”

Selv om Novo Nordisk med en markedsværdi på 825,5 milliarder kroner er landets ubetinget mest værdifulde virksomhed, er formandens lønpose kun en anelse tungere end i Danske Bank. Men regner man udvalgshonorarerne med, går Helge Lund hjem med mindre end bankformanden Karsten Dybvad.

I Danske Bank honorerer man for tiden bestyrelsesformanden med 1,9 millioner kroner efter et år uden honorarstigninger til bestyrelsen.

Karsten Dybvad blev hentet ind til formandsposten i finansgigantens bestyrelse sidste år efter at have siddet som administrerende direktør i Danmarks største arbejdsgiverorganisation, Dansk Industri, i mange år. Han modtager ud over sit grundhonorar også omkring 800.000 kroner for sine to formandsposter og to medlemsposter i fire af bankens udvalg, hvilket bringer ham op på i alt 2,7 millioner kroner. Det er 250.000 kroner mere end det, Novo Nordisk-formanden får, når man regner hans honorar i Novo Nordisks nomineringsudvalg med.

Besenbachers lønfest sat på pause

Men der er også stor forskel på honorarerne internt i bestyrelserne.

Carlsbergs bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, kan eksempelvis trække 1,9 millioner kroner hjem for sit formandskab i aktieselskabet. Det gør ham til den tredjebedst lønnede formand i C25.

I gennemsnit får formanden tre gange så meget i honorar som bestyrelsesmedlemmerne for at kompensere for den arbejdsbyrde og det ansvar, der ligger på formanden. Men formandshonoraret i aktieselskabet Carlsberg er fire en halv gang større end for de menige bestyrelsesmedlemmer, og det er dermed også mere end det, den gennemsnitlige formand får i forhold til bestyrelsesmedlemmerne.

Derudover modtager Besenbacher 1,2 millioner kroner i honorar for sin formandspost i den bagvedliggende fond, Carlsbergfondet. Et honorar, som Besenbacher under stor mediebevågenhed selv masede på hos Erhvervsstyrelsen for at få hævet i 2016, og som ifølge Erhvervsstyrelsen er ”højt i forhold til andre sammenlignelige fonde.”

Carlsberg-bestyrelsen har ved den seneste generalforsamling ikke indstillet til at hæve honorarerne til bestyrelsen, og InsideBusiness ville derfor gerne have spurgt Flemming Besenbacher om, hvorfor han mener, at honoraret på 1,9 millioner kroner til formanden er passende.

Men det ønsker formanden ikke at kommentere.

I et skriftligt svar oplyser han, at han synes, det er upassende at kommentere sit honorar, og at andre må bedømme, om han gør sit arbejde ordentligt.

Her kommer de største lønhop

De tre bedst betalte formænd ser ikke ud til at få lønforhøjelse i 2019, og det er symptomatisk for de øvrige danske kæmper.

I flere C25-selskaber kan formændene se frem til en pæn lønstigning, men i gennemsnit ser det ud til, at formandsposterne kun får en lønfremgang på 3 procent i år – eller knap 40.000 kroner i gennemsnit – såfremt alle forslagene om honorarstigninger godkendes ved forårets generalforsamlinger. Det er væsentligt mindre end lønstigningerne i de foregående år.

Royal Unibrew-formand Walther Thygesen kan se frem til den største stigning, hvis bestyrelsens indstilling stemmes igennem ved generalforsamlingen 25. april. Her vil formandens honorar stige fra 750.000 til 1,14 millioner kroner, mens de menige bestyrelsesmedlemmers honorar stiger fra 300.000 til 380.000 kroner. Det vil bringe honorarerne i Royal Unibrew på linje med branchens øvrige honorarer.

Bestyrelsen i energikæmpen Ørsted, der i dag er det næststørste selskab i C25-indekset, leverede den mindste lønstigning ved generalforsamlingen i marts. Honoraret til formanden, Thomas Thune Andersen, der i forvejen modtager det mindste honorar i forhold til selskabets størrelse, stiger med blot 17.280 kroner til 977.280 kroner om året. Det er det tredjemindste formandshonorar i C25-indekset efter Ambu og GN Store Nord, der betaler formændene henholdsvis 900.000 og 825.000 kroner i honorar. Honoraret skal ses, i forhold til at Ørsted i dag har en markedsværdi på 214 milliarder kroner og dermed kun overgås af diabeteskæmpen Novo Nordisk.

Men Ørsted er også en delvis statsejet virksomhed, og selskabet begrunder honorarstørrelsen med aflønningspolitikken.

”Vores aflønningspolitik, som er godkendt på vores generalforsamling, siger, at Ørsted skal være konkurrencedygtig, men ikke lønførende,” skriver Ørsted til InsideBusiness.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Thomas Thune Andersen.

10 års lønfest

At lønstigninger til bestyrelsesformænd og -medlemmer ser ud til at blive relativt beskedne i år, skal også ses, i lyset af at det seneste årti har været noget af en lønfest for bestyrelserne.

En opgørelse fra executive search-selskabet Spencer Stuart viser, at lønningerne til bestyrelsesformænd i perioden 2010-17 er steget med 60 procent, og ifølge revisionskæmpen PwC’s lønundersøgelse steg lønnen til bestyrelsesformænd i C25-selskaber med 5,7 procent i 2017.

Troels K. Gjerrild, der er partner og formand i executive search-selskabet Odgers Berndtson, genkender tendensen. Han begrunder de seneste års stigninger med en øget arbejdsbyrde til bestyrelsesformændene.

”For 10 år siden fik et menigt medlem i en større virksomhed et honorar svarende til 1 måneds løn til direktøren. Næstformanden fik en halv gang mere, og formanden fik det dobbelte,” siger han og fortsætter:

”I dag får formanden typisk tre gange så meget som et menigt medlem, men næstformanden får stadigvæk kun ca. halvanden. Det hænger sammen med, at arbejdsmængden som bestyrelsesformand er steget betydeligt. Han er ofte i ugentlig kontakt med ledelsen og er langt mere involveret end tidligere.”

Men som InsideBusiness tidligere har beskrevet, har det også været nødvendigt med lønstigninger til bestyrelserne, da Danmark ligger under niveau i forhold til mange udenlandske virksomheder, hvilket gør det svært at rekruttere især specialister.

Troels K. Gjerrild vurderer dog, at Danmark de seneste år har trukket op i banen og har lettere ved at være med i konkurrencen om de udenlandske kandidater i dag.

”Vi er blevet konkurrencedygtige og kan også tiltrække udenlandske bestyrelsesmedlemmer, men det er ikke alle steder, vi er med. Problemet er, at alle menige medlemmer skal have det samme i honorar, og vi har tidligere set eksempler på, at vi ikke har kunnet tiltrække en udenlandsk kandidat, fordi honoraret ikke er højt nok,” siger han.

Det genkender man hos Novo Nordisk, som til trods for at have det højeste honorar til bestyrelsesformanden og menige medlemmer, alligevel har haft svært ved at overtale udenlandske kandidater.

”Vi har ikke oplevet, at vi ikke har kunnet tiltrække de kandidater, som vi konkret har spurgt, om vi måtte foreslå som kandidater til bestyrelsen. Men vi har enkelte gange tidligt i et rekrutteringsforløb konstateret, at potentielle kandidater ikke var interesserede i en bestyrelsespost i Novo Nordisk på grund af vederlagets størrelse,” siger vederlagsudvalgets sekretær i Novo Nordisk, Thor Jensen, og tilføjer, at konkurrencen med udenlandske virksomheder påvirker honorarniveauet i Danmark i opadgående retning.

Få bestyrelser får løn i aktier

En af de store honorarforskelle på de danske virksomheder og deres udenlandske konkurrenter er incitamentsaflønning. I udlandet honorerer man mange steder både direktionen og bestyrelsen efter virksomhedens performance ved at tildele bestyrelsesmedlemmer og -formænd bonusser i form af aktieoptioner. Med undtagelse af Genmab, hvor flere bestyrelsesmedlemmer har tjent to- og trecifrede millionbeløb på ordningen, er denne aflønningsform ikkeeksisterende i de danske C25-virksomheders bestyrelser.

It-virksomheden Simcorp skiller sig dog noget ud fra de øvrige C25-virksomheder, idet bestyrelsen modtager en del af honoraret som aktier, hvilket giver medlemmerne et øget incitament til at få virksomheden til at præstere godt på aktiemarkedet.

”Formålet med modellen er at gøre bestyrelsen til meningsfulde aktionærer i Simcorp,” siger Peter Schütze, der er er bestyrelsesformand i Simcorp.

I mange virksomheder er det kutyme, at man køber et vis antal aktier, når man træder ind i bestyrelsen, for at vise aktionærerne, at bestyrelsen har hånden på kogepladen, og at de er i samme båd.

Det er den samme logik, som Simcorp har bygget videre på, forklarer formanden, der understreger, at der ikke er tale om optionsprogrammer i stil med det, man ser i direktionerne.

”Her sikrer vi, at bestyrelsen løbende øger beholdningen af aktier i Simcorp som en del af deres honorar.”

En tredjedel af honoraret udbetales således som aktier, mens de resterende to tredjedele udbetales kontant. For formanden betyder det, at han kan stikke 750.000 kroner i lommen hvert år, mens han året efter modtager aktier til en værdi af 375.000 kroner. Hvis kursen hverken stiger eller falder, giver det formanden et samlet årligt honorar på 1,1 million kroner.

A.P. Møller – Maersk oplyser kun honoraret til den samlede bestyrelse og er derfor udeladt af opgørelsen. Flere kilder vurderer dog, at det store rederi er lønførende, hvad angår bestyrelseshonoraret.

Billedtekst:

Helge Lund, formand i Novo Nordisk, får det højeste grundhonorar af alle formænd i C25-indekset. Foto: PR

LÆS OGSÅ

Formand vil fordoble honorar til udenlandske bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelserne skjuler gyldne håndjern. Mærsk-formand vil åbne op

Erhvervslivets top har ikke hånden på kogepladen

Virksomhederne lefler for investorerne som aldrig før

Oprør ulmer blandt Pandoras ejere

Kan han redde Pandoras udskældte topchef?

Kapitalfond snupper tidligere Mærsk-topchef

Her er Danmarks bedste kapitalfond

Fonde køber stort ind på jubelregnskaber