Selv om en kapitalfondsejet virksomhed med jævne mellemrum kommer i problemer og ender med at give tab til både ejere og långivere, er konkurser i industrien alligevel en sjældenhed.
Ofte vil fondene selv kæmpe med næb og kløer for at hente så meget af det tabte hjem som muligt, ligesom der ofte står banker og andre kreditorer på sidelinjen, der vil gå langt for at beskytte deres tilgodehavender.
Derfor var det en overraskelse for de fleste, at landets næststørste kapitalfond, Polaris, i sidste uge valgte at trække stikket på Grindsted-virksomheden Sealing Systems.
Koncernen blev købt for blot godt et år siden og med kyndig rådgivning fra både advokatgiganten Gorrissen Federspiel og konsulenthuset Implement for omkring 200 millioner kroner. Men selv om der ikke ser ud til at have været urent trav eller ekstraordinære hændelser, har ejerne alligevel valgt at trække stikket.
Nu bliver det op til Holst Advokater og Kammeradvokaten, der er udpeget af boets største kreditor, Sydbank, at rydde op i det kaos, der altid opstår, når en virksomhed ender i skifteretten.
Tilbage står dog spørgsmålet, hvordan det kunne få så galt. Det kedelige svar er nok desværre blot, at hverken den daglige ledelse i Sealing Systems eller kapitalfonden har været dygtig nok til at håndtere de relativt store projekter, som automationsvirksomheden bygger sin forretning på.
Mens kreditorerne nu skal forsøge at gøre boet op, kan Polaris imidlertid glæde sig over, at man trods den opsigtsvækkende deroute ikke ser ud til at blive ramt alvorligt rent finansielt.
Med købet af Sealing System investerede kapitalfonden oprindelig kun omkring 100 millioner kroner fra sin femte fond, der har et samlet tilsagn på over 5 milliarder kroner.
Trods udfordringer i flere af fondens porteføljevirksomheder, herunder Sinful samt svenske Stronger, lykkedes det i slutningen af 2023 at sælge det finansielle rådgiverhus North med et forrygende afkast. På det finansielle område fylder Sealing System derfor kun begrænset, og det er derfor i langt højere grad ridserne i omdømmet, der gør rigtig ondt på Polaris i disse dage.
Konkursen i Grindsted-virksomheden er dog langtfra den første i en branche, der med gearede opkøb og en kort tidshorisont typisk påtager sig noget mere risiko end mange andre.
Herunder kigger vi på nogle af de mest opsigtsvækkende eksempler herhjemme, hvor en kapitalfond har valgt at trække stikket på et af selskaberne i sin portefølje.
OW Bunker (2014)
Uden tvivl den mest opsigtsvækkende konkurs, en kapitalfond har haft ansvaret for på det danske marked. Et opsigtsvækkende børskrak, der sendte chokbølger gennem både den danske aktieverden og den finansielle sektor, og som i mange år og fortsat delvis klæber til kapitalfonden Altor.
OW Bunker måtte dreje nøglen om, under et år efter at Altor sammen med Carnegie og Morgan Stanley havde sendt olieselskabet på børsen, og investorerne var rasende.
Fonden har siden forsvaret sig med, at der åbenlyst var begået uregelmæssigheder, hvilket blev bestyrket, da direktøren for det skandaleramte datterselskab Dynamic Oil Trading Lars Møller nogle år efter konkursen fik en lang fængselsdom for sin rolle i den chokerende konkurs.
Dommen ændrede dog ikke ved, at Altor selv havde et stort ansvar for OW Bunkers konkurs, og mens fonden siden har kæmpet med talrige dårlige opkøb på det danske marked, ramte sagen hele industrien, der siden har holdt sig langt væk fra børsnoteringer på det danske marked.
Top-Toy (2018)
Den nordiske sværvægter EQT købte den landskendte legetøjskæde Top-Toy i 2016. Prisen lød på 2,1 milliard kroner, og opkøbet skete i en periode, hvor den svenske gigant nærmest støvsugede det danske marked for selskaber.
Efter få års ejerskab, talrige problemer og store underskud måtte EQT dog kaste håndklædet i ringen og erklære virksomheden konkurs.
En kæmpe bet for kapitalfonden og daværende landechef Morten Hummelmose, idet EQT ellers altid havde været garant for at levere sikre, stabile afkast uden mange svipsere.
Men Top-Toy og herunder BR Legetøj var en rendyrket fiasko, og selv om kapitalfonden over for eget bagland forsøgte at forklare investorerne, at der var tale om en lille investering set i EQT-perspektiv, så var der langtfra tilfredshed hos de banker, der havde stillet finansiering til rådighed.
Både Danske Bank, Nordea og Nykredit tabte penge på investeringen, og derouten står som et eksempel på, at EQT ifølge investorerne i den periode havde alt for travlt med at opbygge sin portefølje og lukke handler frem for at skele til, hvor der kunne hentes det bedste afkast.
Color Print (2012)
Det var lidt af en mundfuld, da den dansk kapitalfond Polaris i 2006 besluttede sig for at købe den jyske virksomhed Color Print af børsen.
Prisen lød på over 600 millioner kroner og var lidt af et sats for en lille dansk kapitalfond, der på det tidspunkt investerede fra sin anden fond, der havde et tilsagn på 2 milliarder kroner.
Opkøbet blev dog langtfra nogen succes, og efter tab på næsten 300 millioner kroner på blot tre år og flere forgæves forsøg på at sælge virksomheden måtte Polaris erklære selskabet konkurs i 2012.
Det var Danske Bank, der i sidste ende mistede tålmodigheden med Polaris og investeringen, til trods for at banken halvandet år forinden havde omdannet et lån på 150 millioner kroner til egenkapital.
Polaris havde ligeledes skudt frisk kapital i det kriseramte selskab, men lige lidt hjalp det. Danske Bank var endda medinvestor i kapitalfondens anden fond, der var blevet rejst kort før det fatale opkøb.
Om det var netop konkursen eller det faktum, at Polaris II endte med at levere skuffende afkast, der er årsag til, at Danske Bank ikke er investor længere, vides ikke.
Scanbur (2020)
Det var en ganske betydelig investering, da kapitalfonden Erhvervsinvest i 2014 købte hovedparten af aktierne i Scanbur for over 200 millioner kroner.
Virksomheden, der blandt andet producerer bure til forsøgsdyr, blev stiftet helt tilbage i 1968, og de første år under kapitalfonden og ledende partner Thomas Marstrands vinger tegnede det lyst.
Efter nogle års ejerskab rundede indtjeningen i Scanbur 50 millioner kroner, og meget tydede på, at Marstrands metier med at finde solide selskaber og snuppe dem billigt og efterfølgende sælge dem dyrt igen skulle vise sit værd.
Sådan gik det imidlertid ikke – samarbejdet med storbanken kørte helt af sporet. Banken valgte i sommeren 2020 at tiltræde sig pant og kræve, at der kom yderligere kapital i systemet, hvis virksomheden skulle overleve. De forhandlinger strandede, og Erhvervsinvest måtte notere sig et tab på 200 millioner kroner.
Henrik Møllegaard, hvis forældre havde stiftet virksomheden, og som havde stået for salget til Erhvervsinvest, valgte efterfølgende at købe virksomheden tilbage, men det var ikke uden at levere en bredside til Erhvervsinvest og Thomas Marstrand, der blev beskyldt for at forsømme hele den kommercielle udvikling i virksomheden.
Biva (2013)
Der var store armbevægelser, da de to kapitalfonde Odin og Dania Capital i 2006 købte Biva for over en halv milliard kroner.
Møbelkæden var takket være de mange tv-reklamer blevet et landskendt fænomen, og på den tid stod de fleste kapitalfonde i kø for at købe detailkæder.
Planerne var da også at åbne 25 butikker herhjemme samt foretage en storstilet udenlandsk ekspansion, men tingene gik gruelig galt.
I 2011 forsøgte ejerne med de sidste krampetrækninger at redde investeringen ved at overtage en anden kriseramt butikskæde, Tæppeland.
Den idé viste sig dog hurtigt som dødfødt, og især i årene efter finanskrisen blev hele møbelindustrien massivt ramt af smalhals og tilbageholdende forbrugere, der ikke længe valfartede til butikker landet over for at købe møbler hver weekend.
Stifter Henry Johansen og hans datter, Mille Korsdal Rafn, der havde været kædens ansigt udadtil og i bedste sendetid havde reklameret for kædens mange slagtilbud, havde dog intet ønske om at redde livsværket og har i stedet siden satset på ejendomme, hvilket ser ud til at have været en noget bedre forretning.
Læs mere
Sydbank har 100 millioner i klemme i kapitalfonds konkurs
Kapitalfond henter profil med fortid fra konkurrent
Topkonsulenter mærker optimisme i kapitalfondsbranchen. Men presset for exits stiger
Altor klar til milliardsalg af genrejst industrikoncern
Længe ventet udspil fra regeringen vækker glæde hos kapitalfonde
Topkonsulenter og opkøb koster på overskuddet i Altors seneste danske opkøb
Axcel og pensionskasser sælger skibsbank
Mandefald i uroplaget kapitalfond bekymrer investor
