;
Advokatbranchen er under massivt pres. Indtil videre har lovgivningen blokeret andre aktører fra at købe sig ind på markedet gennem advokathuse, men det kan snart ændre sig

Inside story

Bombe truer landets førende kuratorer

Kuratorerne står midt i en brydningstid. Mens de store huse omstiller sig til at kunne håndtere den forventeligt store konkursbølge til efteråret, truer en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med at lukke en ny type konkurrent ind på markedet. Vi finder de førende kuratorer i landet.

Kuratorområdet står over for et alvorligt opbrud.

I årtier har advokaterne siddet tungt på de lukrative rekonstruktions- og insolvenssager, men det truer en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu med at vende op og ned på.

Rapportens konklusioner er ifølge de særligt indviede en bombe for branchen, der kan åbne kuratormarkedet på vid gab for andre faggrupper – ikke mindst de store revisions- og rådgivningshuse som Deloitte, PwC, KPMG og EY, der i årevis har sendt lange, sultne blikke efter advokaternes lukrative konkurssager.

Sideløbende med den store omvæltning forbereder de store advokatkontorer sig på den konkursbølge, der ventes at rulle ind over landet til efteråret, og imens er blandt andre Plesner og Bech-Bruun i gang med at køre nye profiler i stilling.

InsideBusiness går i denne uge tæt på advokatbranchens kuratorområde og kortlægger de førende aktører og deres position i markedet, før det store slag skal stå. De førende kuratorer er fundet på baggrund af en analyse, som InsideBusiness har foretaget af mere end 4.500 konkurssager fra 2019, med data leveret af analysehuset Bisnode.

Bag om opgørelsen

InsideBusiness har analyseret kuratorområdet. Analysen viser, at en lille gruppe advokater fra landets store advokathuse fortsat løber med langt de fleste sager.

En væsentlig del af forklaringen er henholdsvis skifteretternes fordeling af sager og Kammeradvokatens særaftaler med det offentlige.

Boris Frederiksen, der er partner i Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmidt, er den kurator, der har flest sager i årets opgørelse. Sidste år tegnede han sig for 3,7 procent af sagerne, mens den samlede balance i de konkursboer, han har bestyret, løb op i 1,2 milliarder kroner, svarende til 7,7 procent af alle konkursboernes samlede balance.

De advokater, der efter Boris Frederiksen har løst flere sager i 2019, er i rækkefølge:
Piya Mukherjee (Horten)
Andreas Kærsgaard Mylin (Accura)
Peter Krarup (Mazanti-Andersen Korsø Jensen)
Ole Larsen (Brockstedt Kaalund)
Gunvor Sundgaard Happe (Sundgaard Advokater)
Finn Lynge Jepsen (Elmann)
Michael Serring (Bech-Bruun)
Søren Aamann Jensen (Kromann Reumert)
Bo Lauritzen (Schebye Jacobsen)
Christian Elmer (Lund Elmer Sandager)

Få kuratorer sidder på flest sager

Analysen viser, at de erfarne kuratorer i dag har en ganske betydelig hjemmebanefordel. Den højtprofilerede kurator Boris K. Frederiksen fra Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith, bedre kendt som Kammeradvokaten, sidder fortsat tungt på insolvensområdet og blev sidste år tildelt hele 3,7 procent af alle sager. Den fremtrædende bestyrelsesformand er skarpt efterfulgt af Horten-partner Piya Mukherjee med 3 procent af sagerne og Accura-partner Andreas Kærsgaard Mylin med 2,9 procent af sagerne.

Tilsammen behandlede de 10 mest benyttede kuratorer mere end hver fjerde sag, til trods for at der ifølge analysen er omkring 400 aktive kuratorer i markedet i øjeblikket.

En stor sagsvolumen er imidlertid ikke udtryk for, at kuratorerne vinder sager i åben konkurrence med andre, men i højere grad en konsekvens af skifteretternes måde at fordele sager på.

De små tvangsopløsningssager, som sjældent indeholder værdi af betydning, fordeles ifølge kilder i branchen nogenlunde ligeligt til skifteretternes faste medhjælpere, mens konkurrencen om kreditorernes gunst typisk er forbeholdt store konkurser og rekonstruktionssager som eksempelvis Top-Toy og Thomas Cook, der var de største sager i 2019.

For kuratorerne er det imidlertid ikke uinteressant at behandle skifteretternes småsager. Det er blot en anden forretningsmodel, forklarer Piya Mukherjee.

”Som fast kurator ved Sø- og Handelsretten er langt hovedparten af mine sager tvangsopløsningssager. De er kendetegnet ved, at der typisk ikke er ret mange aktiver i selskaberne. Til gengæld kommer der mange sager ind, så det handler om at kunne behandle mange sager meget effektivt, hvis det skal kunne betale sig for os,” siger Piya Mukherjee og forklarer, at Sø- og Handelsretten sikrer, at der også er penge i det for kuratoren, selv om boet måtte være tomt.

Hun forklarer, at Sø- og Handelsretten stiller en sikkerhed på 10.000 kr. til rådighed for selve likvidationsbehandlingen, mens den efterfølgende konkursbehandling udløser 30.000 kr., og har man nok sager, kan man godt få en fornuftig forretning ud af det.

”Det er det, der betaler vores honorar i de her sager, men vi bruger ikke altid hele rammen. At det alligevel kan betale sig, skyldes, at vi er højt specialiserede. Vi undersøger det, der skal undersøges, og spilder ikke tid på det, som ikke er relevant,” siger Piya Mukherjee.

Særaftale sikrer Kammeradvokaten førerposition

Boris Frederiksens forretning repræsenterer en tredje model, idet Kammeradvokaten i kraft af sin særaftale med Gældsstyrelsen blandt andet har eneret til de komplicerede (læs: lukrative) sager.

Kilder med indsigt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport oplyser imidlertid, at sagsfordelingen ved Sø- og Handelsretten og de øvrige skifteretter ventes at blive taget under behandling i rapporten, ligesom Kammeradvokatens særstatus formodentlig behandles selvstændigt. Kuratorerne med den største sagsvolumen sidder dermed ikke meget sikrere end de kuratorer, der fokuserer på konkurrencen om de private kreditorer.

Flere fremtrædende kuratorer løser dog både tvangsopløsningssager for skifteretten og store konkurssager for private kreditorer – og med stor succes. Det gælder blandt andre Peter Krarup fra advokathuset Mazanti-Andersen Korsø Jensen, der er fast kurator ved Sø- og Handelsretten, og som både i 2019 og 2020 er blevet inviteret med af kreditorerne i nogle af de største sager herhjemme. I 2020 blev Peter Krarup tildelt kuratoropgaven i den meget omtalt Arnold Busck-konkurs sammen med den kendte kurator Pernille Bigaard fra Sundgaard Advokater.

InsideBusiness har analyseret data fra 4.630 virksomheder, der er gået konkurs i perioden  1. januar-31. december 2019.

Virksomheder uden regnskabsdata er med vilje udeladt, da selskaber af den type typisk ikke indeholder værdier. Derfor er det reelle antal sager per kurator højere end det anførte.

Analysen er gennemført på baggrund af data fra kreditinformationsvirksomheden Bisnode, der har sammenkørt regnskabsdata fra CVR-registret med information fra Statstidende.

Opgørelsen af aktiver er baseret på det senest tilgængelige regnskab for konkursboerne. Aktiverne i seneste regnskab kan variere fra konkursboets faktiske aktiver.

Tallene er renset for koncerner af InsideBusiness, så koncernselskaber kun tæller med én gang. Der kan dog være medtaget koncernselskaber, som det ikke har været muligt at identificere. En stikprøvekontrol viser dog ingen dobbelttællinger.

Da Statstidende kun leverer data i tekstformat, er det vanskeligt at identificere kuratorerne i alle tilfælde. Derudover gør stavefejl, manglende mellemnavne, forkortelser mv. det ligeledes vanskeligt at identificere kuratorerne. En stikprøve viser ingen fejl i kuratoropgørelsen, men der kan være kuratornavne, som analysen ikke har opfanget eller har navngivet forkert.

I 2019 var der 390 aktive kuratorer og en samlet balancesum på 12,7 milliarder kroner i de registrerede konkursboer.

De kuratorer, der har behandlet den største del af aktiverne, er i rækkefølge:

Morten Hans Jakobsen 2.861.113.000 kr.
Henrik Selchau Poulsen 2.168.508.000 kr.
Teis Gullitz-Wormslev 2.110.554.000 kr.
Peter Krarup 1.239.908.411 kr.
Boris K. Frederiksen 1.227.558.000 kr.
Nicolai Christen Dyhr 965.388.000 kr.
Søren Aamann Jensen 615.317.309 kr.
Søren Christensen Volder 527.546.000 kr.
Christian Jul Madsen 489.413.180 kr.
Per Michael Klausen 461.445.000 kr.

Små huse kan vinde med de rette profiler

Forretningen ligger i de store sager, mens de små sager holder ham skarp, forklarer Peter Krarup. Men han mener ikke, at kuratoren kan tillade sig at tage æren for at blive tildelt mange større sager. I de større konkursboer bliver kurator eller kuratellet normalt valgt af den største kreditor, og da en større kreditor typisk vil pege på sit eget advokatfirma, vil de større kontorer alene af den grund blev udpeget i flere store sager, påpeger han.

”Men når det er sagt, så betyder insolvensadvokaternes personlige renommé naturligvis også noget. De advokater, som har et godt navn i branchen, vil tiltrække flere sager, herunder fra revisorer samt fra kolleger, som ikke selv behandler konkursboer, eller som kan være inhabile i den konkrete sag,” siger Peter Krarup.

Pernille Bigaard, der er kendt i branchen og i det brede erhvervsliv som en af de skarpeste kuratorer i branchen, har for nylig udfordret tesen, hvorvidt det er kuratorens eller advokathusets navn, der tæller, når de store sager skal landes.

Ved årsskiftet faldt hun for aldersgrænsen i Plesner og skiftede det store advokathus ud med det noget mindre specialisthus Sundgaard Advokater, hvor hun i dag arbejder på at profilere huset som et specialisthus inden for blandt andet insolvens.

Indtil videre tyder det ifølge Pernille Bigaard selv på, at klienterne følger navnet.

”Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville kunne trække de sager ind, som jeg har gjort. Det viser, synes jeg, at sagerne ikke bare kommer flyvende, fordi du sidder et bestemt sted. Det er et meget personorienteret område. Så at det er lykkedes mig at trække de mellemstore sager, der er i øjeblikket, med over til Sundgaard, er jeg selvfølgelig rigtig glad for,” siger Pernille Bigaard, der i år er blevet tildelt blandt andet Arnold Busck-konkursen.

Siden hun gik ind i Sundgaard Advokater tidligere på året, er selskabet vokset fra 7 til 19 og matcher dermed også nogle af de store huses insolvensafdelinger i størrelse, og det er med udgangspunkt i insolvens- og rekonstruktion, at huset skal vokse, og til det formål skader det ikke at have et særdeles kendt navn.

”Vi skal ikke være et full service-hus. Men det er jo oplagt, at vi med udgangspunkt i insolvens- og rekonstruktion kunne udbygge med specialer inden for eksempelvis M&A og fast ejendom. Områder, som ud over at kunne stå alene også indgår i mange konkurs- og rekonstruktionssager,” siger hun.

Plesner har kørt erfarne partnere i stilling

I Plesner, hvor Lars Skanvig og Michala Roepstorff nu er de to ansigter udadtil på insolvensområdet, lægger managing partner Tom Kári Kristjánsson ikke skjul på, at Pernille Bigaard efter finanskrisen var en af hovedkræfterne i Plesners afdeling for insolvens og rekonstruktion.

Analysen af kuratorernes sager viser da også, at Pernille Bigaard, mens hun stadig var hos Plesner sidste år, var med som kurator i 70 sager med en samlet balance ifølge selskabernes seneste årsregnskaber på 450 millioner kroner. Til sammenligning var Lars Skanvig med på 80 sager med en samlet balancesum på 62 millioner kroner, mens Michaela Roepstorff var med i blot 4 sager med en samlet værdi på 13 millioner kroner, ifølge opgørelsen. Det skal dog bemærkes, at rekonstruktioner, som ikke ender i konkurser, ikke er medregnet, ligesom selskaber uden tilgængelige årsregnskaber heller ikke er medtaget.

Tom Kári Kristjánsson er ikke bekymret for afdelingens styrke uden Bigaard på holdet, da der er erfarne kræfter på holdet, og fordi Plesner har haft god tid til at forberede Pernille Bigaards tilbagetrækning.

”Det er et erfarent team, vi står med i dag, og vi har også haft god tid til at forberede Pernilles pensionering fra Plesner i samarbejde med Pernille selv. Det er en del af vores model, og det, vi hører fra vores klienter derude, er, at de er glade og trygge ved vores team i dag, og vi oplever da også, at de bliver ved med at sende sager til os som før,” siger Tom Kári Kristjánsson.

Det er også et område, som den ledende partner forventer at øge i de kommende år, og selv om den store konkursbølge endnu ikke er i sigte, er advokathusets partnere ifølge Tom Kári Kristjánsson også kommet med på de store sager, der trods alt har været – om end det ikke tæller de sager, der har ramt medierne.

”Vi har været med i mange af de store sager i 2020. Om ikke som kurator, så i andre roller. I de fleste store sager, hvor det er lykkedes at undgå en konkurs, var vi med i nøgleroller,” siger han og åbner samtidig også døren på klem for nøglerekrutteringer til området.

Også hos Bech-Bruun, der er et af landets største advokatfirmaer, rører insolvens- og rekonstruktionsområdet på sig.

Her hev man ved årsskiftet Anders Hoffmann Kønigsfeldt ind til at lede forretningsområdet, og han har en klar ambition om, at Bech-Bruun skal markere sig skarpere i det lukrative insolvensmarked.

”Markedet har i et vist omfang været præget af en koncentration af de samme kuratorer på mange af de større sager, og det er ambitionen, at vi skal være med der. At vi skal være et af de kontorer, der tiltrækker en stor del af de store sager,” siger han og fortsætter:

“For os er det et strategisk fokusområde.”

LÆS OGSÅ

Få kuratorer hersker på konkursområdet

Korthuset kan vælte, når kreditorerne kræver penge

Iværksættere risikerer at blive coronakrisens store tabere

Flertal klar til at redde udsatte IVS’er

Forretningsfolk tjener styrtende på at sælge brugte IVS’er på mørkegråt marked

Omstridt iværksætterlov koster selskaber i hobetal 

Stadig rig mulighed for selskabssvindel efter IVS’ernes død

Jarlov vender det døve øre til kritik i betændt opgør om iværksætteri

Sunde virksomheder risikerer tvangsopløsning som følge af ny lov

Skarp kritik af ny lov: Danske virksomheder rammes af næsthøjeste krav i EU

Valgår får minister til at slukke for iværksætterpanelet