ole andersen

Redaktørens analyse

Her er topchef-kandidaterne til Danske Bank

Det er nødvendigt at se med meget traditionelle øjne på feltet af skrappe bankfolk herhjemme, når stillingen som topchef i Danske Bank skal besættes. Vi finder de mest oplagte og ser nærmere på Ole Andersen totale fiasko i rollen som bestyrelsesformand – har han igen dummet sig ved at udnævne Jesper Nielsen som midlertidig topchef?

Danske Bank-formand Ole Andersen bør kunne se frem til en fremtrædende rolle i fremtidens studier af dårlig management og vanrøgt af stillingen som bestyrelsesformand i en stor børsnoteret bank/virksomhed. Så mislykket har hans ageren været i forsøget på at håndtere krisen i Danske Banks ledelse som følge af hvidvasksagen.

Det må være konklusionen efter nok en uges kaos i forsøget på at finde en erstatning for topchef Thomas Borgen, der nu er endt med, at Jesper Nielsen er midlertidig topchef, efter at Ole Andersens egen kandidat, Jacob Aarup-Andersen, er blevet underkendt af Finanstilsynets fit and proper-vurdering under henvisning til for kort erfaring med praktisk bankdrift.

Sagen kort

Vi gennemgår de mest oplagte kandidater, interne som eksterne, til at blive den kommende topchef i Danske Bank:

Allan Polack (PFA)
Annika Falkengren (tidligere SEB)
Birgitte Bonnesen (Swedbank)
Bjarne Graven Larsen (ATP, FIH med flere)
Frank Vang-Jensen (Nordea)
Jesper Nielsen (Danske Bank)
Michael Rasmussen (Nykredit)
Tonny Thierry Andersen (tidligere Danske Bank)
Torsten Hagen Jørgensen (Nordea)

Det er ikke nyt, at der er meget strenge krav til bankdirektørers dygtighed – og det også blevet en del af Finanstilsynets reguleringssæt, at man skal godkende topchefer. I Danske Banks tilfælde er der tale om den ultimative bedømmelse, fordi der er tale om en profil, som skal stå i spidsen for Danmarks suverænt største og systemisk vigtigste bank.

Det er åbenbart en overraskelse for visse politikere og eksperter, at Finanstilsynet har en sådan rolle at spille, når der skal udpeges topchefer. Men det ved finansverdenen udmærket, og det er meget naturligt, hvis vi ser tilbage på finanskrisen. Her bevirkede kapitalproblemer, likviditetsudfordringer, enorme kredittab og investeringer i komplekse subprimelignende investeringsprodukter i Danske Bank, at staten med embedsmænd fra Finanstilsynet, Nationalbanken og det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium spillede en alt for betydende rolle i sikringen af bankens overlevelse.

Det bør heller ikke komme bag på nogen, at man kan diskutere, om Jacob Aarup-Andersen besidder den tunge erfaring, der forventes af jobbet som topchef i Danske Bank. Det er velbeskrevet, at han trods en særdeles kvik hjerne og en flot karriere ikke har nær den erfaring med bankdrift, som kan forventes af en topchef i Danske Bank. Her er det igen afgørende, at der skal foretages en ny fit and proper-vurdering hver gang, en ny stilling indtages. Så selv om Aarup-Andersen var godkendt til stillingen som chef for wealth management, så er en ny vurdering nødvendig ved indstillingen til topchef.

Danske Banks bestyrelse er i en yderst kritisk situation

Det var derfor overraskende, at Ole Andersen og den øvrige bestyrelse ikke til fulde syntes at være klar over dette, da de satte alt ind på at udnævne Aarup-Andersen som topchef for den hårdtprøvede organisation i Danske Bank. Konsekvensen af denne misforståelse er, at der nu ikke er meget spillerum tilbage at begå fejl for Ole Andersen og den øvrige bestyrelse. Det er med andre ord gået fra en kritisk situation til en yderst kritisk situation.

Bestyrelsen er nødt til at droppe eventuelle overvejelser om at hyre en Ørsted-topchef som Henrik Poulsen ind. De er nødt til at vælge et sikkert kort med lang bankerfaring på allerhøjeste niveau, og den slags hænger ikke på træerne herhjemme.

Det forekommer også at være udtryk for manglende rettidig omhu, at Ole Andersen selv valgte at kaste de mest oplagte redningskranse over bord, før han vidste, om Thomas Borgen ville overleve som topchef. Den mest oplagte kandidat var i virkeligheden Danske Banks egen Lars Mørch, men han blev ofret på grund af en for tæt berøring med hvidvaskbanken i Estland, og han kan derfor ikke hentes tilbage.

Et andet bud er Tonny Thierry-Andersen, som Thomas Borgen fik bestyrelsens opbakning til at stritte ud. Set udefra forekom han at være det sikre kort til at videreføre banken ­– i hvert fald gennem en kortere periode, til Jacob Aarup-Andersen blev klar til jobbet som topchef.

Det er selvfølgelig en mulighed at trække ham ind igen, men imod taler, at Tonny Thierry ikke helt leverede varen som ansvarlig for bankens store wealth management-område. Og at det var derfor, at han efter at have fået tilbudt et job på lavere niveau røg ud i april i år for at blive erstattet med netop Aarup Andersen.

Også Danske Banks nye CFO, Christian Baltzer, blev hyret på det tidspunkt. Han er dygtig, men kommer fra en stilling i Tryg, så han har en del hjemmearbejde for sig.

Har Ole Andersen dummet sig igen?

Den eneste tilbageværende kandidat internt i banken er nu Jesper Nielsen, der er blevet udnævnt som midlertidig topchef ­­– endda med understregning af at han ikke er kandidat til stillingen som administrerende direktør. Nu risikerer han at komme til at sidde længe, og det understreger igen Ole Andersen og bestyrelsens svage position, at man er nødt til at betone, at Jesper Nielsen ikke er kandidat. For hvorfor på forhånd afskrive sig det bedste interne kort, man har på hånden? Meget tyder på, at Ole Andersen har dummet sig igen.

Resultatet er, at Ole Andersen og bestyrelsen er tvunget til at finde en ekstern kandidat til jobbet, og det efterlader kun meget ringe spillerum, for det må nødvendigvis være en profil, der har tung bankerfaring på cv’et.

Mest oplagt er faktisk Nordeas landechef Frank Vang-Jensen, der kæmpede sig helt til tops i Handelsbanken, hvorefter han blev fyret efter en infight med bestyrelsesformand Pär Boman. Senere fik den konservative bankmand jobbet som dansk landechef i Nordea, hvilket er noget længere nede i hierarkiet, og netop derfor kunne han måske godt være interesseret. Vang-Jensen har ry for at være en kedelig bankmand, men det er måske ikke helt skævt i forhold til Danske Banks nuværende behov.

Kan Michael Rasmussen lokkes over?

Et andet bud er naturligvis Nykredit-topchef Michael Rasmussen. Han kunne måske også være interesseret i det trods alt noget større job i Danske Bank, og han har bestemt erfaringen og kompetencerne. Imod ham taler, at han har haft udfordringer med sin kommunikation med omverdenen, og at det kan tage lang tid at trække ham ud af de eksisterende kontrakter.

I den hjemlige andedam er der også Bjarne Graven-Larsen, som for nylig vendte hjem efter et CIO-ophold hos pensionsgiganten Ontarios Teacher’s Plan. Imod ham taler, at han har meget ringe erfaring fra kundehåndteringen i banker. Så er PFA’s topchef, Allan Polack, næsten mere oplagt, men han er 57 år, og selv om han har årelang erfaring fra Nordea, så er det mest med investering og mindre med bankkunder. Men igen – han kunne være et bud på en midlertidig topchef i Danske Bank, indtil Jacob Aarup-Andersen bliver klar.

Ellers kan Danske Bank blive nødt til at finde en egnet kandidat i udlandet. For der er ikke nogen helt oplagte i Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord. Swedbanks danske direktør, Birgitte Bonnesen, kunne også være et bud, men hun er over 60 år og direktør for den største bank på det svenske marked. Så det er i bedste fald et step til siden til en bank, der er under hårdt pres.

Bankdronning i Schweiz

Mere oplagt er så Annika Falkengren, der var topchef for SEB fra 2005 til marts 2017. Hun er midt i halvtredserne og vil i givet fald kunne overtage topchefjobbet i en periode, indtil Aarup-Andersen er klar. Men har hun lyst til det? P.t. sidder hun i Schweiz, betaler lav skat, har tjent en formue og er i øvrigt helt inde på livet af den stenrige og magtfulde svenske Wallenberg-familie.

Nordea har også danske Torsten Hagen Jørgensen siddende som vice-CEO og group-COO. Han kan bestemt også blive fit and proper-godkendt, og med en alder på 55 år er han ikke helt skæv til Danske Bank-jobbet. Dog er han i Danmark en totalt ukendt profil – og igen må han formodes at være underlagt endog meget lange konkurrenceklausuler.

Uanset hvad, skal en topchef indtage Danske Banks direktion med store interne spændinger og flere nye ansigter. Hvordan kommer Jacob Aarup-Andersen til at trives under en topchef, der var bestyrelsens valg nummer to? Og hvordan bliver det for den midlertidige topchef, Jesper Nielsen, der efter alt at dømme må træde et skridt ned, når bestyrelsen endelig finder hans afløser?

Spørgsmålet er, om Ole Andersen igen dummede sig gevaldigt, da han udnævnte Jesper Nielsen som midlertidig topchef. For det kan sagtens ende med, at han er det rigtigste valg som Danske Banks nye CEO.

 

LÆS MERE

Handlingslammet Danske Bank-formand. Hvidvasksagen vil hærge længe endnu

De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?

Sort september for Danske Bank, hvor stor bliver udrensningen?

Hvem overtager Danske Bank, hvis Borgen mister jobbet?

Her er Danmarks mest pressede topchefer

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Førende headhuntere vender ny organisation ryggen

Bejlere kæmper for at overtage verdens største headhunter

Her er Danmarks førende headhunter

Nye regler sætter headhuntere på hård prøve