;
Flagdag

Inside story

Hjælpepakker splitter Norden – og Danmark får baghjul af Norge

De skandinaviske lande har alle sat stærkt ind for at hjælpe erhvervslivet igennem krisen, men der er stor forskel på hjælpepakkernes form og fylde.

Normalt minder de skandinaviske lande utrolig meget om hinanden. Faktisk er lighederne mellem Danmark, Sverige og Norge så store, at epidemiologer for tiden studerer landene for at finde ud af, hvordan forskellene i håndteringen af covid-19 epidemien påvirker smittespredningen.

Men det er ikke kun sundhedsfagligt, at landene for tiden adskiller sig fra hinanden. Økonomisk er der også stor forskel på, hvordan de skandinaviske lande griber situationen an, og indtil videre ser det ud til, at vi herhjemme følger en middelvej.

En dugfrisk analyse fra Danske Banks økonomer viser, at nordmændene er det folk i Norden, der går mest aggressivt til værks for tiden for at holde hånden under erhvervslivet. Her har man ved at åbne den massive oliefond fundet et svimlende stort milliardbeløb frem, svarende til 6,7 procent af landets bnp, som i øjeblikket pumpes direkte ud i virksomhederne i form af især løntilskud.

Sagen kort

Der er stor forskel på, hvordan erhvervslivet støttes af regeringerne i Skandinavien.

Sverige har indtil videre ydet mindst direkte støtte til virksomhederne. Norge har ydet næsten tre gange mere direkte støtte end Sverige, og Danmark lægger sig i midten med 2,6 procent af bnp.

I modsætning til Norge har Danmark og Sverige indtil videre satset mere på at øge virksomhedernes likviditet gennem kreditinstrumenter, men det kan næppe undgås, at den direkte støtte vil stige.

Dansk Erhverv advarer imod at læne sig for meget op ad kreditelementer. For selv om det kan være fristende at få pengene tilbage i statskassen, risikerer man at gældsætte virksomhederne og skabe grobund for en ny krise i dansk økonomi.

Svenskerne, der i begyndelsen fokuserede på likviditet via kreditelementer, kom noget senere i gang med den direkte støtte til erhvervslivet, og efterfølgende gik man forsigtigere til værks. Men de senere uger har svenskerne åbnet kisten, så støtten til erhvervslivet onsdag løb op i omkring 2 procent af det svenske bnp.

Danskerne, der både var hurtige til at lukke samfundet ned og tilsvarende hurtige til at yde støtte til erhvervslivet, har indtil videre lagt sig mellem de to, men den danske regering har trods den hurtige start ikke været væsentlig mere gavmild end den svenske. Her løber de direkte udgifter til erhvervslivet aktuelt op i 2,6 procent af bnp.

”For et par uger siden var den direkte støtte i Sverige langt mindre end i Danmark, men siden har de lagt mere til. Så i dag gør Danmark kun lidt mere end Sverige, mens vi gør noget mindre end Norge,” siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, og fortsætter:

”Man kan altid diskutere, om det er nok, men så bliver det et politisk spørgsmål. For der ingen tvivl om, at den danske regerings initiativer gør en rigtig stor forskel i forhold til at bevare virksomheder og arbejdspladser. Men der er heller ikke tvivl om, at hjælpepakkerne ikke er nok til, at effekten af krisen bliver lille. Det er uanset hvad en vanvittig dyb krise for både erhvervslivet og arbejdsmarkedet, selv med de ordninger, landene har indført.”

Svensk autoindustri kræver hjælp

Der er flere årsager til, at de tre lande understøtter erhvervslivet forskelligt. At man i Sverige stadig kan få klippet håret hos frisøren og eller nyde en kop kaffe på den lokale café, er en af de åbenlyse forklaringer på, at den direkte støtte ikke behøver at være større.

Omvendt holder svenskerne sig alligevel mere hjemme, end de ellers ville have gjort, og derfor er servicesektoren også påvirket. Samtidig har det globale fald i efterspørgslen på blandt andet biler ramt den tunge svenske industrisektor hårdt.

Det er derfor langtfra garanteret, at de svenske virksomheder vil få det markant lettere end de danske og norske, på trods af at man på den anden side af sundet har valgt at holde mere af samfundet åbent.

Sådan støtter vi erhvervslivet i Skandinavien:

Danmark:
Direkte udgifter: 2,6 pct. af bnp
Kreditelementer: 11,9 pct. af bnp
Finansiering: Offentlig aktiver og ny gæld

Sverige:
Direkte udgifter: 2 pct. af bnp
Kreditelementer: 10 pct. af bnp
Finansiering: Offentlig gæld

Norge:
Direkte udgifter: 6,7 pct. af bnp
Kreditelementer: 3,3 pct. af bnp
Finansiering: Oliefonden

– Kategorien kreditelementer indeholder bl.a. udskydelse af moms og A-skat og antager, at rammen udnyttes fuldt ud

– I alle lande gælder det, at udgifterne stiger, for hver måned restriktionerne/nedlukningen fortsætter

Størstedelen af den direkte støtte i Sverige går til en kombination af lønkompensation og arbejdsdeling, som gør, at virksomhederne kan sætte arbejderne ned i tid på fuld løn, mens staten betaler differencen.

I Danmark kan man sende arbejdere hjem på fuld løn i stedet for at fyre dem, mens staten kompenserer i nogen grad

Men ingen af ordningerne er lige så gunstige som i Norge.

I Norge kan virksomhederne sende arbejderne hjem på næsten fuld løn og blive kompenseret af staten, og derfor gør langt flere virksomheder også brug af ordningen.

Men Sverige og Danmark har heller ikke samme forudsætninger for at slippe milliarderne løs. I modsætning til både Danmark og Sverige har Norge nemlig deres oliefond, og når først den bringes i spil, er der nærmest ingen grænser for, hvad staten kan give i støtte.

Sidste år rundede fonden 10.000 milliarder norske kroner, og ved at gøre brug af formuen behøver Norge ikke gældsætte sig i modsætning til Sverige og Danmark, som henholdsvis helt og delvist finansierer hjælpepakkerne via ny statsgæld.

Betryggende, at forskellene ikke er større

Selv om der er stor forskel på hjælpepakkernes omfang, er tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer glad for at se, at der trods alt ikke er større forskel.

”Alle tre lande har valgt at gå all in og lukke op for hanerne. Der er selvfølgelig forskelle, der afspejler regler på arbejdsmarkedet, erhvervsstrukturer og lignende, men jeg mener overordnet set, at det er udtryk for fornuftig politik,” siger Michael Svarer.

Han bemærker, at tallene også kun er et øjebliksbillede. For hver måned der går, bliver krisen dybere, mens regningen til staterne stiger. Udgifterne vil derfor stige automatisk, men der vil også være behov for tilpasninger af de eksisterende ordninger, som kan øge udgifterne yderligere.

”Der har været behov for tilpasninger, det bliver der nok også fremover, og der bliver nok også brug for mere,” siger Michael Svarer.

Dansk Erhverv advarer mod kreditværktøjer

I Dansk Industri og Dansk Erhverv vurderer man også, at der bliver behov for mere støtte til erhvervslivet i Danmark.

Kent Damsgaard, direktør i DI, noterer sig, at de andre lande har taget andre værktøjer i brug, og det vidner om, at der også herhjemme kan blive brug for at se på nye hjælpepakker.

”Tallene signalerer først og fremmest, at Danmark har reageret hårdt og hurtigt, og at hjælpepakkerne har været helt nødvendige. Men de vidner også om, at regningen kan blive større, fordi flere virksomheder vil gøre brug af ordningerne, fordi vi kan få behov for at forlænge ordningerne, og fordi der kan blive behov for at udvide nogle af ordningerne. For eksempel bør ordningen om dækning af faste omkostninger udvides, så flere virksomheder kan blive omfattet af den,” siger Kent Damsgaard.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, vurderer også, at der kan blive behov for yderligere tiltag, men på baggrund af opgørelsen fra Danske Bank advarer han mod, at man stirrer sig blind på kreditelementerne, som blandt andet dækker udskydelse af moms og A-skat.

Danmark er det af de skandinaviske lande, der har øget erhvervslivets likviditet mest gennem kreditelementer. Her løber støtten op i 11,9 procent af bnp, mens det i Norge er 3,3 procent af bnp.

”Det er gode tiltag, men jeg er lidt bekymret for, at rigtig mange virksomheder får opbygget meget stor gæld under viruskrisen. Gælden kan ende med at blive en stor sten i skoen på virksomhederne efterfølgende, og vi har tidligere set, blandt andet under finanskrisen, at virksomheder med høje gældsniveauer havde lavere investeringsaktivitet sammenlignet med virksomheder med lavere gældsætning. Det skal man være opmærksom på, når man udformer de her hjælpepakker,” siger Tore Stramer.

Han opfordrer politikerne til at finde en mellemvej i stedet for at stirre sig blind på at støtte erhvervslivet med midler, som skal betales tilbage.

”Det er en problematik, som EU-Kommissionen har kigget på. De foreslår en mekanisme, hvor man kan optage lån eller øge likviditet gennem andre kreditinstrumenter og kun betale gælden tilbage, hvis økonomien inden for en given tidshorisont kommer tilbage i god gænge. Man skal fra politisk side være opmærksom på, at vi ikke kommer til at skabe en ny gældskrise i erhvervslivet.”

LÆS OGSÅ

Får vi dyb krise, bankkrak med kollaps af forskellige brancher?

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Bankdirektører og revisorer: Sådan rammer krisen Danmark

Politisk rivegilde om 90 indefrosne feriemilliarder

Mette Frederiksens næste træk kan blive lige så alvorligt

Fra massefyringer til kassekredit. Her er erhvervslivets ønsker til regeringen

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Risikoen for en corona-recession tårner sig op

Danske Bank på katastrofekurs på afgørende lånemarked

Hvad bliver Nykredits næste træk?