mr3

Redaktørens analyse

Hvilke bankfolk bliver nu plettet af hvidvask-sagen?

Alt peger på, at myndighederne er fast besluttede på at køre hvidvasksager mod danske bankmænd til ende. En eventuel åbning af nye sager og sigtelser mod højt placerede bankfolk vil tilføje en helt ny aktualitet i hvidvasksagernes retslige efterspil

Det gik lidt af et gys gennem banksektoren i denne uge. For SØIK bekræftede, at man den 12. juni i år gennemførte en ransagningsaktion hos Nordea. Den kryptiske melding om årsagen var, at ”der er kommet nye oplysninger frem om mulige overtrædelser af hvidvasklovgivningen, som nu er genstand for strafferetlig undersøgelse.”

Meldingen betyder, at nuværende højtplacerede bankfolk kan blive hvirvlet ind i sagen, for med den handlekraft, som SØIK har sigtet tidligere Danske Bank-folk med, er der ingen grund til at tro, at de tidligere Nordea-profiler får en lempeligere behandling.

Det var erhvervsmediet Finans, der pegede på, at myndighederne går efter materiale såsom mail, der kan afdække, om der er basis for at sigte fire tidligere topfolk i Nordea, hvoraf de tre i dag sidder i toppen af Nykredits hierarki: Topchef Michael Rasmussen, Anders Jensen og David Hellemann. Ifølge mediets oplysninger er Torben Laustsen, der i dag er selvstændig, også på listen.

Det er her væsentligt at understrege, at ingen af de nævnte så vidt vides er sigtet i sagen. Det er også værd at tilføje, at de fire profilers mulige engagement i sagen er vidt forskelligt.

Sagen kort

Hvilke nuværende topfolk i bankverdenen risikerer at få plettet deres gode navn og rygte ved at blive blandet ind i Nordea-sagen om hvidvask, som SØIK den 12. juni gennemførte ransagelser i?

Er det overhovedet realistisk at dømme nogen for noget?

Den aktuelle hvidvasksag drejer sig nemlig om Nordeas internationale filial på Vesterbro, og her var Nykredits nuværende direktør, Anders Jensen, head of banking Denmark i perioden 2008-14 sammen med vicebankchef Torben Laustsen umiddelbart tættest på de mistænkelige transaktioner i banken.

Derimod giver det ikke meget mening at inddrage David Hellemann i den pågældende sag, da han først tiltrådte i august 2014 og her var med til at lukke den udskældte filial ned.

Til gengæld kan Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, eventuelt også blive involveret i en eventuel retssag, men han sad en postgang længere væk og må i den kontekst siges at være i en gråzone.

Til gengæld kan svenske Lennart Jacobsen måske også blive involveret, idet han sad som head of retail banking i Stockholm fra 2013 til 2016.

I det hele taget kan det godt have spillet en rolle, at danskerne blev mindre synlige i Stockholm de år, for i 2013 gennemførte Finanstilsynet nemlig en stramning af hvidvaskreglerne med højere krav til legitimation, hvilket for eksempel betød, at alle kunders identitet skulle cleares ­– typisk ved at kontrollere pågældendes pas. Et spørgsmål kan være, om Nordea har været for nølende med at gennemføre denne praksis. Og kan profiler i ledelsen angribes for det?

Uanset hvad, er det for Michael Rasmussens vedkommende nok svært at være bekymret for alvor. Han forlod nemlig sin stilling i Nordea i 2013, og det ligger derfor efter forældelsesfristen, der i hvidvaskloven er fem år.

Indtil videre er der ifølge Nykredit ikke rejst sigtelser mod nogen af bankens folk. Skal der sigtes nogen, så har SØIK altså travlt med at gøre eventuelle sigtelser færdige, så forældelsen bliver sat i bero – og man kan arbejde videre med sagerne.

Hvad kan man dømme bankfolkene for?

Qua udviklingen i Danske Bank-sagen, hvor ca. 10 tidligere lavere og højtplacerede medarbejdere er sigtet, tyder det på, at SØIK har besluttet sig for at køre sagerne til ende og i videst muligt omfang få placeret et ansvar.

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger er det især, om de tidligere Danske Bank-folk med Thomas Borgen som den mest prominente har sikret, at banken levede op til kend din kunde-reglerne. Har banken ikke haft styr på sine procedurer, så kan bankfolkene blive straffet med bøde.

Kan det tillige dokumenteres, at en eller flere har fået noget personligt ud af at slække på kravene, for eksempel i form af en fyldt vinkælder, kontanter eller gaver, så er det i stedet mandatsvig og bedragerisk adfærd, og det er en helt anden historie, hvor fængselsstraf kan komme på tale. Men det er der ikke noget, der tyder på.

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger er de tidligere Danske Bank-folk netop sigtet for ikke at have godt nok styr på, at andre længere nede i organisationen ikke havde godt nok styr på noget, de skulle have haft bedre styr på.

Det kan synes svært at dømme folk på noget så ukonkret, ikke mindst i lyset af at det viste sig nærmest umuligt at dømme højtplacerede bankfolk efter finanskrisen for noget, der umiddelbart syntes mere konkret. Så spørgsmålet er, om der overhovedet kan fældes nogen domme mod konkrete personer i Danske Bank-sagen?

Ikke desto mindre er forseelsen alvorlig nok til, at samfundet bør forsøge at statuere et eksempel. For har russiske oligarker, dubiøse pengemænd eller kriminelle benyttet sig af danske/baltiske banker, så kan banker som Danske Bank og Nordea have været brugt i et beskidt spil om trafficking, narkohandel, våbenhandel, korruption, skattesvindel og økonomisk kriminalitet. Og det kan og bør vi ikke stå på mål for i kongeriget Danmark.

Læs mere

Har han reddet Nordeas prestigeafdeling?

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Stort dansk forsikringsselskab kæmper for livet