;
Samfundskontrakten 2

Kultur

Er Mantonis bog en bog om vennerne?

Tue Mantoni rejser i bogen ’Samfundskontrakten’ landet rundt på udkig efter innovative virksomheder. Men vores anmelder efterlyser mere mangfoldighed i bogen, som ligner en ’bog om vennerne’-

Hvordan skaber vi et stærkere Danmark, hvor samspillet mellem velfærd og velstand får de bedste betingelser? Tue Mantoni, tidligere direktør i Bang & Olufsen og Triumph Motorcycles, tager os i bogen med rundt til nogle af Danmarks mest succesrige iværksættere og ledere for at diskutere, hvad der skal til for at få virksomheder til at opstå, trives og vokse i Danmark, samt hvordan vi holder vores særlige samfundskontrakt i live, så vi efterlader et bedre samfund til de kommende generationer.

Bogen kan anbefales, den er meget letlæst, en sproglig fornøjelse, flot layout med billedmateriale i top. Der er masser af gode cases fra virksomheder, hvor man får et godt indblik i virksomhedens vilkår og direktørernes tanker.

Men man skal ikke langt hen i bogen, før man stiller sig selv spørgsmålet, om det er en ’bog om vennerne’, hvor fascinationen for de succesrige og de bedste betingelser for vækst og viden skinner helt klart igennem. Mangfoldigheden nævnes, for det skal den! Det nævnes endda, at det er skadeligt for samfundskontrakten, hvis der ikke er diversitet og transparens i toppen af erhvervslivet.

Men jeg savner i den grad diversitet i Mantonis danmarksturné. Efter at have læst bogen sidder man tilbage med fornemmelsen af, at nøglepersonerne i bogen har ret meget til fælles og tænker ret ens.

Boganmeldelse

Titel: Samfundskontrakten
Forfatter: Tue Mantoni
Forlag: LIFE Publishing
Sprog: Dansk
Sideantal: 190
Pris: 299 kroner
ISBN: 978-87-997573-4-3
Stjerner: 4 af 6

Det kunne have beriget bogen, hvis der var mere diversitet i virksomhedstyper, brancher, direktørtyper – og med lidt held kunne Mantoni så være stødt ind i en kvinde, der også har skabt en succes, og som har tænkt over samfundskontrakten? Der findes faktisk nogle af dem i Danmark, men dem møder Mantoni måske på næste danmarksturné?

Medvirkende er blandt andre tidligere forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers, ‘lakridskonge’ Johan Bülow, bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe og forfatter Tor Nørretranders.

Undervejs fortæller Tue Mantoni også om erfaringer og overvejelser fra sin egen karriere og fra de virksomheder, som han arbejder med i dag, blandt andre Joe & The Juice, Soundboks, Lakrids by Bülow og Vækstfonden.

En personlig læringsrejse som leder

I udvalgte passager i bogen fortæller Tue Mantoni om sin egen ledelsesrejse og drøfter ledelse med de personer, han møder på turen. Det er i min optik det mest interessante i bogen.

Mantoni har prøvet lidt af hvert i sine ledelsesjobs – og har lært, at penge og det at arbejde solen sort ikke slår til, men at det er vigtigere, at man som leder kan spejle sig selv og egne værdier i dem, man skal arbejde for.

At de har grundlæggende menneskelige værdier, er kompetente, viser tillid og kan inspirere.

At lederskab forpligter, at det er et stort ansvar – over for dem man leder, at ingen kan være perfekte, at det skal tages særlig alvorligt, hvilke værdier man giver videre til næste generation.

Samfundskontrakten er afhængig af, at ledere har et moralsk og etisk kompas, og at de skal være drevet af mere end bare penge.

Ledelsesopgaven hos Bang & Olufsen beskriver Tue Mantoni i bogen som fem intense og meget lærerige år, men her er ledelsestankerne mere lukkede. Vi får ikke indblik, ud over at det var hårdt, måske med et uretfærdigt eftermæle, men døren blev lukket ordentligt. Det kunne være interessant at have hørt lidt mere om den ledelsesmæssige læringsrejse. Men bilen kører videre.

Ses samfundskontrakten gennem en for ensidig linse?

Tue Mantonis mål er at dokumentere, hvorfor velfærdssamfundet er lige så nødvendigt for erhvervslivet, som erhvervslivet er for velfærdssamfundet. Til det formål skriver han, at han lidt flot har lånt titlen til bogen af den franske filosof Jean-Jacques Rousseau, som brugte titlen til sit forsvar for det forpligtende fællesskab i samfundet.

Rousseau var optaget af forholdet mellem stat og borger og mente, at man som borger skal sætte noget af sin egoisme og sine egne interesser til side for fællesskabets, samfundets skyld.

Mantoni indrømmer, at han ’bare’ er forretningsmand og ikke filosof og derfor ser det hele gennem erhvervslivets linse. Og det gennemsyrer naturligt nok bogen, men i min optik er bogen til tider noget ensidig.

Der skal ikke herske tvivl om, at der er brug for nye måder at tænke på, brug for mod, iværksætteri som kan inspirere de mere traditionelle erhvervsvirksomheder. Brug for at forstå, hvordan det danske samfund kan give gode vækstbetingelser for innovative personer og virksomheder.

Og Danmark har bestemt noget at byde på, hvilket også fremhæves i bogen. Der stilles relevante spørgsmål, som er eksistensbetingelser for danske vækstvirksomheder. Er der risikovillige penge nok? Er der talenter nok? Fungerer infrastrukturen? Giver den danske erhvervspolitik attraktive vilkår for virksomhederne? Kravene og ønskerne er mange fra bogens succesrige virksomheder.

Men det står mindre tydeligt i bogen, hvad samfundet får den anden vej, ud over hvad man med rette kan forvente. Skat, naturligvis, ansvarlighed og ordentlighed i forhold til fællesskabets samfundsskabte værdier.

Danske virksomheder nyder godt af et samfund, hvor samspillet mellem velstand og velfærd sikrer et stabilt samfund uden ødelæggende social uro. På turen rundt i Danmark besøger Mantoni også Tor Nørretranders. Her stilles i samtalen linsen lidt skarpere i forhold til samfundskontrakten, og bogen får glimtvis mere dybde. Men den foretrukne vinkel i bogen er, at erhvervslivet er mere end berettiget til at stille krav til samfundets del af kontrakten.

Der efterlyses eksempelvis en række steder i bogen flere danske og udenlandske talenter, som virksomheder har brug for, hvis de skal skabe mere succes. Og talenter fra øverste skuffe, veluddannede og talentfulde. Men ingen eksempler på, hvordan de nævnte virksomheder og direktører løfter et socialt ansvar ved at få sluset udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Det må de andre om, fornemmer man.

Men skal samfundskontrakten hænge sammen, skal det give mening for begge parter – og man kan ikke ’kun’ lege med førsteholdet og have krav på de bedste betingelser.

Af Lilian Mogensen, professionelt bestyrelsesmedlem og rådgiver, tidl. koncerndirektør i ATP og Udbetaling Danmark.

LÆS OGSÅ

Opgør med eksperter og og kunstig intelligens: Brug din sunde fornuft

Strategiguruen over dem alle viser vej til genrejsning af det amerikanske demokrati

Nu ruller statsstøtten til medierne. Se dem, der modtager mest

Lykken er, når andre lykkes

Ufuldent kommunikationsbog scorer fire stjerner

Velux åbner vinduet

Sådan bliver du en superiværksætter

En virkelig brugbar bog om stresshåndtering

Lær at markedsføre som Elon Musk

Ledelsesteori overført til forældre: Genial tilgang til optimering af familielykke

Sådan leder du med inspiration fra de bedste

Innovationen rykker væk fra Silicon Valley