;
danskebankpix

Redaktørens analyse

Hvor meget cover my ass-kultur kan Danske Bank holde til?

Det er forståeligt nok blevet et udbredt fænomen i Danske Bank, at medarbejdere og chefer på centrale møder taler til referat, så de ikke på et senere tidspunkt kan angribes. Spørgsmålet er, hvad det gør ved virksomhedens evne til at agere agilt og komme ud som en stærk spiller på længere sigt.

Få virksomheder har haft så mange møgsager som Danske Bank de seneste år. Det har givet anledning til selvransagelse, oprydning, retssager og politisk pres som sjældent set for en konservativ, dansk virksomhed af denne størrelse.

Med det in mente er der måske ikke noget at sige til, at CMA-kulturen (cover my ass) er begyndt at få en ny og afgørende betydning internt. Som InsideBusiness forstår det, er man i stigende grad begyndt at tale til referat til møder for at sikre, at man ikke senere kan få kritik, blive hvirvlet ind i retssager eller få problemer med at blive erklæret fit & proper, hvis en forfremmelse venter.

Som tænkt eksempel kunne det f.eks. være på et styregruppemøde, hvor det evalueres, om hvidvaskindsatsen på et særligt område er tilstrækkelig. I den forbindelse er det helt oplagt, at en af de deltagende kræver at få ført til referat, at han/hun bad om flere ressourcer til lige præcis det område, så man i hvert fald ikke på et senere tidspunkt kan få problemer i forhold til at have gjort nok.

Man forstår udmærket godt den ambitiøse medarbejders reaktion, hvis man ser på f.eks. tidligere Danske Bank-direktør Lars Mørch, som for nylig blev erklæret ikkeproper af Finanstilsynet til at varetage en topstilling i Jyske Bank. I hvert fald midlertidigt. Det skete, efter at han sammen med bl.a. tidligere topchef Thomas Borgen var i SØIK’s søgelys for sin rolle i Danske Banks hvidvasksag, indtil SØIK valgte at droppe sagen, som Berlingske var primær drivkraft i at afdække.

Her er det centrale spørgsmål nu, hvor længe Finanstilsynet kan stå i vejen for, at Lars Mørch kommer videre i karrieren. InsideBusiness havde i forbindelse med SØIK’s sag mod Lars Mørch adgang til fortrolige dokumenter om sagen, og de viste om noget vigtigheden af cover my ass.

Mister Danske Bank kunder pga. manglende risikovilje?

Det skyldes, at man i sagsfremstillingen kunne læse sig frem til, hvordan risikoen for hvidvask i Estland faktisk var blevet debatteret internt. Intern revision havde været på banen, man havde på et tidspunkt fået en blank påtegning af det estiske finanstilsyn.

Samtidig kunne man ud fra dokumenterne med rimelighed sige, at Lars Mørch som ansvarlig bankdirektør for Danske Banks baltiske forretning var gået ind i sagen og havde forsøgt at komme til bunds i den, om end man selvfølgelig også kan argumentere for, at der ikke var gjort nok, om man havde stoppet de mistænkelige non-resident-kunder i tide, og om en whistleblower var blevet behandlet godt nok og taget seriøst nok. Det var selvsamme whistleblower, som helt ekstraordinært stod frem ved en høring på Christiansborg og i hvert fald ikke følte, at banken havde taget hans ærgrelser tilstrækkelig alvorligt.

Alt det er fortid i dag, men for eftertiden, eventuelle retssager og myndighedsundersøgelser ligger kun bankens referater, mailkorrespondancer og mødedeltagere tilbage, hvis da ikke medarbejdere og organisation går så vidt, at man begynder at optage samtalerne fra de interne møder i håb om at kunne rense sig selv på et senere tidspunkt.

Det er klart, at for megen CMA-kultur i Danske Bank før eller siden bliver et reelt problem for banken og topchef Carsten Egeriis, for en virksomhed som Danske Bank lever som enhver anden bank med at tage kalkulerede risici. Ryger man for meget i den forkerte grøft, vil medarbejderne være så bange for at begå fejl, at det til sidst bliver utåleligt at være kunde i banken.

Der vil simpelthen være så stor frygt for fejl i kreditdelen og know your-customer-problemstillinger, at det bliver for svært at agere som en kommerciel bank.

Vi har allerede set, at Danske Bank fortsat har en overnormal kundeafgang. Desuden er der også sager, hvor tab af kunder direkte kan henføres til, at Danske Bank ikke længere vil gennemføre forretninger, som er risikofyldte. Det gælder f.eks. tabet af Røde Kors som storkunde med den direkte begrundelse, at Danske Bank i modsætning til Jyske Bank ikke længere ser sig i stand til at gennemføre pengeoverførsler til konfliktramte lande.

 

LÆS MERE

Spar Nord-topchef i dobbeltrolle i beskidt bankkrig

Lars Mørch kan få direktørstolen i Jyske Bank fra 2023

Fremragende valg af direktør til arvefølgen i Jyske Bank

Detroniseret Danske Bank-direktør oplagt som ny topchef i Jyske Bank

Karsten Dybvad står svækket tilbage – og Danske Bank bliver næppe offensiv på markedspladsen

Ulmende uro i Danske Banks ejerkreds  

Danske Bank fejler i nordisk bankkapløb. Investorfight tager form

Storbank risikerer kæmpe lussing på krisesag

Danske Bank lukker ned for udskældt leasing af luksusbiler

Alvorlig kriminalitet knyttes til leasingbranchen. Nu skal de brodne kar fjernes