et liv en tid

Kultur

Hvordan glemte vi at leve et meningsfuldt liv?

Vi har tårnhøj velstand og lever længe, men alligevel lider mange af stress og angst. Morten Albæk forsøger at klarlægge årsagerne i sin nye bog, men det slipper han ikke alt for godt fra, skriver InsideBusiness’ anmelder.

Når man anmelder en bog som denne udgivelse af Morten Albæk, bevæger man sig som anmelder ud i et muligt hajfyldt farvand. Udgangspunktet for bogen er refleksionen i forlængelse af forfatterens fars dødsfald og begravelse. Man begraver ét menneske, ikke et menneske, der er delt i ‘arbejdsmennesket’, ‘fritidsmennesket’ og ‘familiemennesket’. Derfor må vi også leve som ét menneske og sikre, at der er sammenhæng og meningsfuldhed mellem de enkelte dele af livet.

Forfatterens filosofiske laboratorium

Boganmeldelse

Ét liv, én tid, ét menneske

Af: Morten Albæk

Forlag: Gyldendal

Sideantal: 205

Pris: 225 kroner

ISBN13: 9788702260069

3 af 6 stjerner

Bogen er som udgangspunkt formuleret som forfatterens laboratorium. Morten Albæk rejser i bogen en lang række spørgsmål og paradokser og forsøger løbende at besvare disse, for eksempel: Hvorfor har vi, når vi aldrig har været rigere, levet længere og været mere uddannede, aldrig haft mere stress angst og depression? Et spændende paradoks, at velstand ikke umiddelbart kan omsættes til eksistentielt velvære.

Morten Albæk har en god pen. Han skriver forførende om en række paradokser i hverdagen. Altid med masser af gode vinkler og argumenter. Udfordringen er, at jeg ikke er enig i grundpræmissen, at alting skal smelte sammen og altid give en højere mening. Og at man partout skal være bedste venner med sine kolleger og chefer. Ikke fordi jeg ikke holder af dem, men jeg vil egentlig gerne kunne holde tingene adskilt, og det gør ikke mit liv som arbejdsmenneske, familiemenneske eller fritidsmenneske ringere. Måske snarere tværtimod.

En af de mest vindende basketballcoaches i amerikansk sportshistorie sagde altid i relation til sine spillere: ”Be friendly but never a friend”.

Dette mantra er jeg stor tilhænger af. Vi skal have lov til at vælge vores egne veje. Og jeg er af den overbevisning, at hvis vi altid er på arbejde, eller at alting altid skal være meningsfyldt, rammer det os på vores eksistentielle velvære. Det er o.k. at foretage sig noget, der absolut ikke er meningsfyldt.

Causering og refleksion

Stilen i bogen er næsten talende. Lange passager med interessante refleksioner og deling af studier og viden. Morten Albæk skriver godt og holder læseren fanget, desuagtet om man er enig i budskabet og præmissen. Bogen fremstår noget rodet i sin opbygning og i sine argumenter. Og jeg bliver lidt bekymret for, at den er et dække og et argument for en ledelsesstil, der faktisk tilfører den gennemsnitlige medarbejder endnu mere stress.

Denne bog henvender sig mest til dem, der arbejder i en videnvirksomhed, måske har en forkærlighed for caffe latte og måske bor på Østerbro. Værkføreren fra Hanstholm vil næppe finde bogen interessant.

Læs bogen – gør dig dine egne betragtninger. For nogle er det sikkert det rigtige at se livet som ét liv med én mening, for andre er der måske andre veje. Jeg hører til de sidste. Men selv om jeg ikke er enig i Morten Albæks udgangspunkt, så har det været en bog, som gav anledning til refleksion. Og så bor jeg i øvrigt på Østerbro i København.

Af Søren Strunk-Sørensen, H&B | Hildebrandt & Brandi, sss@hildebrandtbrandi.com