nykredit

Redaktørens analyse

Hvornår køber Nykredit Spar Nord, og kan Totalkredit holde til det?

En stor finansfusion spøger. Det mest oplagte match er, at Nykredit køber Spar Nord, og der er allerede blandet blod. Er Nykredit-topchef Michael Rasmussen snu, kan han slå flere fluer med ét smæk og gøre realkreditkoncernen til en langt mere rentabel forretning.

Hvis to store finansielle institutter ligger i ske, så er det Nykredit og Spar Nord. Realkreditkæmpens ejerskab er gradvis vokset til at være 11,4 pct. af Spar Nords aktier, man har lagt sig på samme datacentral, BEC, og så sidder Lasse Nyby allerede i bestyrelsen for Nykredit.

Hertil kommer, at Nykredit det seneste års tid er rykket tættere og tættere på en gruppe af jyske banker, der gør, at en jysk storfusion også er et scenario.

Hvis vi begynder med Spar Nord, er der mange sammenfaldende omstændigheder, som gør, at en sammenlægning med Nykredit efterhånden synes oplagt. Set med realkreditselskabets briller, så vil man gerne have en stærkere og bedre bank, og det har Spar Nord, som under den erfarne bankdirektør Lasse Nyby er kendt for at være både stabil og med stærk kreditkvalitet.

Hvor tætte bånd, der er mellem Michael Rasmussen og Lasse Nyby, så vi, da de to parter sammen med Arbejdernes Landsbank forsøgte at kuppe datacentralen SDC til en fusion med BEC. Det mislykkedes efter hårde sværdslag med den øvrige ejerkreds af SDC. I dag er både Nykredit og Spar Nord som bekendt på BEC. En fusion vil således ikke være en dyr affære i form af frikøb fra en datacentral.

Selv har Spar Nord i flere omgange forsøgt at købe op. Der har været bud på Nørresundby Bank, og Nordjyske Bank har man også haft et godt øje til.

Ingen af delene er dog lykkedes – og i disse dage har Spar Nord forsøgt at købe Danske Andelskassers Bank (DAB). Det er dog mislykkedes for nu, fordi DAB’s aktionærkreds sagde nej og fik opbakning af strategiske investorer som Købstædernes Forsikring til at gennemføre en rettet aktieemission. En lære for Spar Nord skal måske være, at det er klogere at indgå i en fusion med en større spiller som Nykredit.

En jysk storfusion vil være et mesterstykke

Desuden er der gode muligheder for, at Nykredit kan samle en række svage banker op og på den måde blive en helt anden og toneangivende størrelse på bankområdet. I dag ejer Nykredit nemlig ca. 15 pct. af Vestjysk Bank og over 5 pct. af Den Jyske Sparekasse. Reelt er ejersammenfaldet endda større, i og med at AP Pension også er med i konsortiet, der købte Nykredit. I forvejen sidder AP Pension nemlig på pæne aktieposter i både Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse. Så det største mesterstykke ville være, hvis Michael Rasmussen med ét smæk kan opkøbe både Vestjysk Bank, Spar Nord og Den Jyske Sparekasse.

Det ville samtidig give Nykredit et så stort distributionsnet til realkreditlån, at man bliver mindre afhængig af partnerskabet med lokalbankerne i Totalkredit. Det kan være en genvej til øget indtjening i Nykredit, da man så kommer i en bedre forhandlingsposition over for de mindre banker, der så kan presses til at indgå en mere fordelagtig Totalkredit-aftale i stedet for den eksisterende, hvori lokalbankerne får ca. halvdelen af bidragssatserne.

Nykredits ejerkreds bør ikke give problemer

Nykredit var førhen udfordret på muligheden for at opkøbe banker, da realkreditkæmpens bagland talte dunder mod en børsnotering, med henvisning til at en sådan ville udløse en bankopkøbsbølge, der så igen ville betyde højere bidragssatser for kunderne. Men i stedet endte det som bekendt med, at ejerkredsen nu består af Forenet Kredit, Østifterne, Industriens Realkreditfond, PRAS, samt et konsortium bestående af PFA, PensionDanmark, PKA, AP Pension og MP Pension. Bortset fra lokalbankerne i PRAS er der ingen speciel grund til at tro, at de øvrige vil være specielt kritiske, hvis Nykredit begynder at opkøbe banker.

Pensionskasserne i ejerkredsen vil sikkert hellere end gerne indskyde flere penge, det samme vil Forenet Kredit (hvis de altså har nået at spare dem sammen), så på den måde er Michael Rasmussen ikke rigtig bundet til sit gamle løfte om ikke at ville opkøbe banker.

Den største risikofaktor er et sammenbrud i samarbejdet Totalkredit, hvor en lang række af mellemstore og mindre banker sælger Nykredits lån. Og der er givetvis en række kamplystne lokalbankdirektører, der vil blive vrede, hvis Nykredit Bank efter et opkøb for alvor begynder at udfordre dem i lokalområdet.

Problemet for bankdirektørerne er imidlertid, at de ingen gode alternativer har. En mulighed er at sende DLR Kredit i markedet med et konkurrencedygtigt realkreditlån til private. Det har været på tale før, så planen ligger sikkert klar i skuffen. Men problemet er, at så skal DLR have et pænt skud kapital, og hvem skal levere den? I forvejen sidder Nykredit også med som aktionær med over 10 pct. af aktierne i DLR Kredit.

Den anden mulighed for lokalbankerne er selvfølgelig at indgå i et kompagniskab med Jyske Banks BRF Kredit, der i dag hedder Jyske Realkredit. Men det altoverskyggende problem vil i givet fald være, at det af Totalkredit-aftalen fremgår, at en partner, der begynder at sælge realkreditlån fra en anden udbyder end Totalkredit, mister sine fremtidige provisionsindtægter fra bidragssatserne fra allerede solgte realkreditlån. Det ramte Jyske Bank, da man købte BRF Kredit, og ingen af de mindre banker har lyst eller råd til at miste denne store millionindtægt.

Så det mest sandsynlige scenario vil være, at lokalbankerne uden at kny må æde det, hvis Nykredit køber sig til en toneangivende position på det danske bankmarked.

Hvornår er timingen rigtig

Det store spørgsmål er selvfølgelig timingen, men tiden arbejder for Nykredit. I disse år ser bankerne ind i lavrentemiljøer så langt øjet rækker, hvilket bedst illustreres ved det nye 10-årige lån med et rundt nul i rente. Der er altså intet, der tyder på, at pengeinstitutternes indtjening får vind i sejlene takket være en forhøjet rentemarginal.

Til gengæld tyder alt på en generel økonomisk opbremsning, der rammer før eller senere godt hjulpet af brexit, tysk afmatning og faldende boligpriser som følge af Nationalbankens, Finanstilsynets og Skats fokus på at begrænse danskernes gældsætning og justering af skattesystemet. Når det sker, vil det give forhøjede nedskrivninger i banksektoren, og det vil gøre det sværere for mellemgruppen af banker som Sydbank, Jyske Bank og Spar Nord, der allerede oplever, at indtjeningen er under hårdt pres.

De mindre banker vil også blive presset yderligere af stigende nedskrivninger. Men her kan man tale om et A- og et B-hold, hvor de svageste banker vil blive svagere, mens der er en gruppe af velkapitaliserede banker, som har gode overlevelsesmuligheder. Problemet for de svageste pengeinstitutter i denne kategori er, at det også er dem, der får sværest ved at rejse kapital, der skal imødegå de nye NEP-krav. Her kan Nykredit igen blive den planke, der skal holde dem flydende. Så også her står Michael Rasmussen i en gunstig forhandlingsposition.

Skifte i bestyrelse/direktion er altafgørende

Men det største tema er måske, hvornår der er skifte på direktions- og bestyrelsesformandsniveau. I Spar Nords tilfælde kan der gå en rum tid, idet Lasse Nyby er 58 år. Men mon ikke han og sparekassefonden bag Spar Nord kan lokkes af en god pris for aktierne samt en fremtrædende position for sig selv og for Aalborg i den nye storbank. Især hvis det også lykkes at lokke Vestjysk Bank og Den Jyske Sparekasse med ind i folden. Begge pengeinstitutter sidder i forvejen tæt på Nykredit, fordi tidligere Nykredit Bank-direktør Kim Duus netop er blevet formand for Vestjysk Bank, og Claus E. Petersen i Den Jyske Sparekasse også sidder i Nykredits bestyrelse.

Den seneste ledelsesrokade i toppen af Nykredit Bank, der bringer Tonny Thierry-Andersen til bordet, kan dog betyde, at det ikke vil give udelt begejstring, hvis Spar Nord-topchef Lasse Nyby skal indtage topchefposten i den fusionerede storbank i en periode.

For Sydbank vil en Nykredit-Spar Nord-fusion betyde, at man bliver efterladt på perronen. Men med den nuværende ejer-/bestyrelseskonstellation i Sydbank synes man mest fokuseret på selv at købe op, f.eks. Sparekassen Sjælland – Fyn, som man allerede har gjort tilnærmelser til og har købt aktier i.

LÆS MERE

Beskidt kamp om magt og penge: Vi kortlægger den eskalerende bankkrig

Hvem skal købe bankernes livsvigtige obligationer? Nykredit siger nej tak

Generationsskifte på vej i Sydbank

Bankernes rigmandsforretning skal til den ultimative test

Uafhængige spillere løber med bankernes velhaverkunder

Her yngler pengene, når markeder bløder. Se fondenes vindere og tabere

Kapitalforvalter jagter velhavere inden børsnotering

Nu står slagsmålet om attraktive milliard-mandater

Kvinder bliver rigere end mænd. Nye tider for bank og investering

Nykredit slår Danske Bank på private banking. Overraskende nyt fokus i slag om velhaverne

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Danske fonde får milliardsmæk

Mød spilleren, der elsker at drille Danske Banks June