;
Særligt gården, Lille Amalienborg, i Grindsted har illustreret bankernes krise. Den Jyske Sparekasse har tabt et trecifret millionbeløb på gården og har den fortsat til salg. Banken har stadig lån for 2,5 mia. kr. til landbruget.

Bank/Realkredit

Investorer, pensionsselskaber og fonde på opkøbsjagt i dansk landbrug

To spillere har gjort det til en levevej at opkøbe dansk landbrugsjord. Den ene del står AP Pension bag, mens den har tyske og hollandske investorer i ryggen, men søger også flere danske pensionspenge. Vi kortlægger strategien, afkastet og businesscasen i at opkøbe dansk jord, der forventes at blive bedre i takt med klimaforandringerne.

Dansk landbrug har aldrig for alvor slået an som opkøbsmål for institutionelle investorer og kapitalfonde. I stedet har det været et game for andre landbrug, godsejere og velhavere, som har ønsket landbrugsjord eller jagtrevirer. Måske med god grund, da indtjeningen og jordpriserne de sidste 20 år har været mildest talt omskiftelige, hvad både landbruget og ikke mindst deres pengeinstitutter har lært på den hårde måde.

Men i de senere år har et par spillere, IWC med Münich Re og en hollandsk landbrugsfond i ryggen samt AgroFond med AP Pension bag sig, åbnet tegnebogen og indtil videre købt op for 700 mio. kr. hver. Men selv om begge spillere går efter dansk landbrugsjord, så har deres strategi historisk set været ret forskellig. Således er man fra IWC’s side primært interesseret i at købe kvalitetsjorder, som er velegnet til planteavl.

”Vi har fokus på de federe jorder til planteavl, om end vi også har lettere jorder i Vestjylland og andre steder. Her er kravet blot, at der skal være adgang til vand og vanding, så vi kan dyrke kartofler og grøntsager. Vi må konstatere, at de institutionelle investorer har det svært med dyrehold og animalsk produktion. Er der det mindste med mishandlede grise eller andet, er det investoren bagved, der peges fingre ad,” siger Dennis Lanther, direktør for IWC, som efterhånden har opkøbt 3.000 hektar dansk landbrugsjord.

Det er sket udelukkende i Danmark, mens man på sigt overvejer at investere i andre lande også, primært med fokus på Østersøregionen.

Klimaforandringer er positivt for businesscasen

”Det er et skridt, vi gerne vil tage. Vi ser, at Danmark og landene omkring Østersøen på landbrugsområdet kommer til at få fordel af klimaforandringerne. Der bliver mindre frost, mere varme, mere sol og mere nedbør. Det er positivt for landbruget,” siger Dennis Lanther, som regner med et afkast på 2,5-3 pct. om året på at forpagte jorden ud. Prisstigninger på jord kommer oveni.

Jorden forpagtes ud til landmænd med lange forpagtningsaftaler, fordi IWC ikke ønsker, at forpagterne udpiner jorden. Eventuelle gårde og staldanlæg er man mindre interesseret i.

”Vi undværer helst bygninger. Vi har ikke den store interesse i huse og nedslidte stalde. De bliver typisk udstykket og frasolgt som hobbylandbrug, men er der en silo eller en gylletank, som giver værdi, så køber vi gerne det, men helst ikke gamle huse og staldanlæg, der står og forfalder.”

Dennis Lanther forsøger desuden at holde fokus på bæredygtighed, men man er dog ikke kun interesseret i at investere i økologisk landbrug.

”Vi vil gerne have en bæredygtig profil, og vi kommer til at have målsætninger og krav om miljøforbedringer, bæredygtighed og klimavenlige investeringer. Men det afhænger af hver enkelt case. Landbruget skal reducere sine CO2-emissioner, og det vil vi og investorerne gerne være med til. Vi mener dog desværre ikke, at økologisk landbrug skal redde verden, der er for store CO2-udleninger, f.eks. til manuel ukrudtsrydning. Økologi er ikke løsningen for fremtidens klimalandbrug,” siger Dennis Lanther, der også gerne vil have fat i danske investorer, f.eks. pensionskasserne.

Jagter pensionspenge

”Det er ikke lykkedes endnu, men vi håber stadigvæk. Vi har været rundt at spørge, men det er jo en ret illikvid investeringsform. Så man skal tro på det og gå ind i det med langsigtede briller.”

Hos AgroFond har direktør Hans Christian Jørgensen til sammenligning kun investeringer fra AP Pension. Men her er man tidligere gået anderledes til værks, fordi man her har investeringer i animalsk produktion, men fremover ønsker også AgroFond øget fokus på jord.

”Vi køber gode og produktionssikre ejendomme, hvor pris og kvalitet passer sammen med klimadelen. Vi vil gerne være med på den bæredygtige dagsorden,” siger Hans Christian Jørgensen, direktør for AgroFond.

Bæredygtigt er dog heller ikke her defineret som økologisk landbrug alene. Snarere ved fremtidssikring af ejendommen, at man laver ammoniakreducerende tiltag, produktion af grønne proteiner til animalsk produktion og udtagning af lavbundsjorder, som sender relativt meget CO2 ud i atmosfæren.

Også her forpagter man jorden ud til landmændene. Mange nystartede har svært ved selv at købe en stor landbrugsejendom, der på alle parametre gør det svært at gennemføre generationsskifter i dansk landbrug. For hvem har som nyuddannet landmand 5-6 mio. kr. i udbetaling til at købe et moderne landbrug til 50-60 mio. kr.

”Vi ser desværre, at mange af de dygtigste landmænd har forladt erhvervet, fordi de ikke havde mulighed for at komme i gang på egen hånd. Men vi vil gerne støtte ideen, at landmanden selv ejer sin bedrift. Derfor giver vi i vores tiårige forpagtningsaftaler landmanden en købsret. Vi kan også se, at tanken om ejerskab får landmændene til at passe bedre på bedriften.”

AP og Agrofond forventer 3-4 pct. i afkast på driften

AgroFond er i sagens natur også mere tilbøjelig til at købe eksisterende produktionsanlæg på gårdene.

”Vi ser gården som en industribygning med tilhørende grund. Landmanden kommer så med hund, hest og traktorer. Vi investerer i ejendommen, hvis der skal bygges nyt, eller der skal tilkøbes en naboejendom, så ser vi på det,” siger Hans Christian Jørgensen, som forventer et afkast på 3-4 pct. om året på landbrugsdriften i AP Pension. Hertil kommer så prisstigninger på jord på ca. 1 pct. om året.

Meldingen fra Hans Christian Jørgensen er, at man langtfra er færdig med at investere i landbruget fra AP Pension og AgroFonds side.

”Vi kommer fremover til at fokusere på jordinvesteringer og eventuelt strategisk samarbejde med andelsselskaberne, ligesom vi vil fokusere på bæredygtige arealer og skovrejsninger. Det bæredygtige ligger os meget på sinde,” siger Hans Christian Jørgensen.

AP Pension har historisk set haft nære bånd til landbruget via Arla, DLG og Danish Crown. Sidstnævnte valgte dog sidste år at skifte medarbejdernes pensionsordning fra AP til Danica. Til sammenligning har de andre store pensionsselskaber, PFA, Danica, Velliv med flere, ikke haft den store interesse for investering i landbruget.

 

Læs mere

Gamechanger på pensionsmarkedet: Velliv hæver priserne markant

Pensionsgigant hæver priserne og ændrer på udskældte forsikringer

Ny bølge af topchefudskiftninger nærmer sig i pensionsbranchen

Kan pensions- og forsikringsbranchen leve op til egen høje moral?

Forsikring & Pension tager opgør med interne stridigheder med stor ændring

PFA-topchef advarer mod nye spillere på pensionsmarkedet

Hårdt udskilningsløb i forsikringsbranchen: Grønne biler er kamppladsen

Se vindere og tabere i pensionsbranchen under nyt regime

Forsikringsselskaber tørner sammen med pensionsbranche i ophedet SUL-debat

Pensionsudfordrer gafler storkundeaftaler fra pensionsgiganter på kritisk tidspunkt

Afsløring: Finanstilsynet angriber offensive pensionsselskaber