Tusindvis af iværksættere må holde vejret for tiden. For om ganske få dage skal Folketinget stemme om et omdiskuteret lovforslag fra regeringen og Dansk Folkeparti, der vil afskaffe de omdiskuterede iværksætterselskaber (IVS’er).
Formålet er at ramme de folk, der bruger de såkaldte 1-kronesselskaber til at svindle med. Men som InsideBusiness tidligere har beskrevet, vil forslaget ikke bare ramme svindlere, men også en lang række sunde iværksættere, og man risikerer derfor, at konsekvensen vil være en bølge af utilsigtede tvangsopløsninger, hvis det bliver vedtaget.
Med få dage til afstemningen er debatten om iværksætterselskaberne (IVS) blusset op igen. På blandt andet Twitter, LinkedIn og i avisernes debatspalter er regeringen og Dansk Folkeparti løbet ind i en mur af kritik fra professorer, advokater og juridiske eksperter, og nu melder oppositionen sig også på banen med et alternativt forslag, der vækker begejstring blandt kritikkerne og freder iværksætterne – for nu.
I stedet for at afskaffe iværksætterselskabsordningen direkte foreslår erhvervsordfører Morten Bødskov fra Socialdemokratiet, at man i stedet suspenderer ordningen, så nye iværksætterselskaber ikke kan stiftes i et år, mens man laver en grundig undersøgelse af ordningen for så at tage den op til afstemning igen efter valget.
”Der er bred enighed i Folketinget om, at der har været store problemer med den eksisterende model. Men mange er også nervøse for, at man bruger for stor en hammer her. Derfor synes vi, der er god grund til at trykke på pauseknappen nu og tænke os lidt om et års tid, så vi kan finde en model, hvor vi på den ene side undgår svindel og humbug og på den anden side sikrer gode vilkår for iværksætterne,” siger Morten Bødskov (S).
Sagen kort
Regeringen og Dansk Folkeparti har fremsat et problematisk lovforslag, som har fået flere eksperter og advokater op i det røde felt. Loven vil afskaffe iværksætterselskabsformen, men det er ikke så meget formålet, der er problemet, men substansen.
Ud over at loven kan blive en stor økonomisk hovedpine for tusindvis af iværksættere, er loven blevet til på et temmelig tyndt grundlag, hvor misinformation og subjektive vurderinger er blevet gengivet som fakta, og den bliver hastet igennem af regeringen. Det mener flere eksperter i hvert fald.
I Folketinget er der sådan set enighed om, at der må gøres noget ved iværksætterselskabsordningen, men hvor regeringen er opsat på at få loven klappet af inden et valg, tager oppositionen nu eksperternes side og kræver en grundig undersøgelse af området.
Ministeren har dog valgt ikke blot at ignorere eksperternes høringssvar og socialdemokraternes ændringsforslag, han beskylder samtidig også eksperterne for at have meldt sig for sent i debatten – til trods for at eksperternes opfordring om en undersøgelse blev bragt før høringsfristens udløb den 26. marts.
Det ser ikke ud til, at der vil være opbakning til ændringsforslaget, idet hverken regeringspartierne eller Dansk Folkeparti bakker op om det.
Eksperter kræver undersøgelse
Meldingen vækker begejstring blandt kritikerne, der har efterspurgt netop mere viden på området. I en kommentar til lovforslaget kritiserede seks tunge universitetsprofessorer i sidste uge lovforslaget og opfordrede netop til, at man iværksatte en undersøgelse for at afdække blandt andet sammenhængen mellem kapitalkrav og iværksætteres virkelyst.
Flere temmelig fundamentale spørgsmål mangler stadig at blive besvaret, selv om Venstre og Dansk Folkepartis lovforslag sendes til afstemning allerede 4. april. Blandt andet vides det ikke, hvor stort kapitalkravet bør være, for at svindlen bliver minimeret og forretningsbetingelserne optimeret, eller hvorfor andre lande tilsyneladende har succes med ordningen, når Danmark ikke har, og ikke mindst hvor mange arbejdspladser der vil gå tabt, hvis man tvinger iværksætterselskaberne til ophør inden for de næste to år.
En af de kritikere, der på det seneste har meldt sig i debatten, er advokat Jacob Tøjner fra Sankt Petri Advokater. Han har beskæftiget sig med selskabs- og skatteret i 25 år og har siden 2004 drevet iværksætterportalen Ditselskab.dk.
Han hilser forslaget fra socialdemokraterne velkommen og opfordrer til, at erhvervsminister Rasmus Jarlov tager ændringsforslaget til efterretning.
”Jeg synes, det ville fornuftigt, hvis Erhvervsministeriet satte sig ned og tænkte sig lidt om her. Professorerne har været meget præcise i deres kritik af det japperi, som lovforslaget er udtryk for,” siger Jacob Tøjner.
Som lovforslaget er formuleret nu, vil en masse iværksættere nemlig komme i klemme, fordi forslaget ikke tager højde for, at forudsætningerne var nogle andre, da de eksisterende selskaber i sin tid blev stiftet.
”Det er et problem for blandt andet stiftere. De, der er etableret som IVS’er i dag, får ikke lov til at leve videre. De må dø, hvis de ikke kan tjene penge op til det nye kapitalkrav på 40.000 kr., der er for anpartsselskaber. Men kan alle så ikke det, vil du spørge. Nej, ikke hvis du for eksempel har lånt en halv million kr. af far og mor for at udvikle en app.”
Forslag trækker tæppet væk under iværksættere
Advokat Jacob Tøjner fra Sankt Petri Advokater og ditselsab.dk forklarer her problemerne med at afskaffe iværksætterselskaberne inden for to år. Det vil blandt andet ramme iværksættere, der har stiftet gæld.
Et udviklingsprojekt af f.eks. software tager nemlig tid, før det begynder at give indtjening. Og det kræver finansiering.
Med tillid til eksisterende regler kan en iværksætter have indlånt eksempelvis 500.000 kr. til sit eget iværksætterselskab. Hans plan er, at iværksætterselskabets senere indtjening vil kunne tilbagebetale indlånet.
Konsekvensen er også, at selskabets gæld påvirker egenkapitalen. (egenkapitalen er forskellen mellem aktiver og passiver). I dette eksempel udgør passiverne 500.000 kr., mens aktiverne ikke behøver at udgøre 500.000 kr., fordi iværksætteren har indlånt disse midler. Principielt kan aktiverne stadig udgøre 0 kr., og dette er ifølge Jacob Tøjner ikke et unormalt scenario. Derfor har iværksætteren en negativ egenkapital på 500.000 kr.
Med regeringen og Dansk Folkepartis forslag skal denne iværksætters selskab nu tjene 500.000 kr. plus 40.000 kr. (efter selskabsskat på 22 procent) for at leve op til kapitalkravet i et (kommende) anpartsselskab.
Hvis det ikke lykkes, vil selskabet blive tvangsopløst, og iværksætteren mister sit indlån på 500.000, fordi han må tvinges til at konvertere det til selskabskapital.
Konsekvensen af tvangsopløsning:
Konsekvensen af en tvangsopløsning vil for iværksætteren være, at han mister sit tilgodehavende mod selskabet, at driftsmæssigt underskud mistes, og at Skat værdisætter det udviklede aktivs værdi, hvorefter han beskattes af værdien af det udlagte aktiv.
Han får opbakning fra Troels Michael Lilja, der er lektor ved CBS og ekspert i selskabsret. Lilja er en af de kritikere, der i et høringssvar til Erhvervsministeriet opfordrede til en grundigere undersøgelse af området, og han bifalder oppositionens ændringsforslag.
”Det ændringsforslag, der er sat frem, giver mulighed for et tåleligt kompromis, hvor der vises handlekraft ved at suspendere nye stiftelser af iværksætterselskaber, og samtidig får man mulighed for at undersøge, hvad der er op og ned her, herunder hvordan det fungerer i andre lande. Det ville være en fornuftig, pragmatisk tilgang at undersøge tingene ordentligt, før man stemmer noget igennem,” siger han.
Indtil videre har ministeren dog valgt at vende det døve øre til både appellen fra eksperterne og forslaget fra Socialdemokratiet.
InsideBusiness har forsøgt at få erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til at svare på, hvorfor han ikke ønsker at finde en løsning på problemerne med iværksætterordningen, inden den bliver afskaffet. Men da InsideBusiness får fat i ham på telefonen onsdag i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens initiativer mod hvidvask, afviser at han tale om emnet.
Han har heller ikke besvaret vores mail med fem konkrete spørgsmål.
Høringssvar er overflødige
På Twitter har ministeren dog fremført sit synspunkt: At kritikerne har meldt sig for sent i debatten, at der allerede er lavet en aftale med Dansk Folkeparti, og at det derfor er for sent at ændre noget nu.
På samme medie har Troels Michael Lilja med flere andre udtrykt skarp bekymring over de svar, der indtil videre er kommet fra ministeren.
”Det må være historisk, at en minister går ud og siger, at høringsfristen bare er illusorisk. Jeg var faktisk rystet, da jeg så det tweet. Det må jeg være ærlig at sige, for det er jo et brud på helt almindelig lovpraksis og i strid med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet,” siger Troels Michael Lilja med henvisning til, at hans eget ligesom eksperternes samlede høringssvar blev leveret inden for tidsfristen.
InsideBusiness har bedt ministeren uddybe, hvorfor han mener, at kritikerne har meldt sig for sent i debatten, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. På Twitter henviser han dog til den debat om iværksætterordningen, som kørte i efteråret, hvor lovforslaget dog endnu ikke var udformet.
FSR åben for undersøgelse
En af regeringens støtter i sagen om afskaffelse af iværksætterordningen er revisorernes brancheforening FSR. Her bakker erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen forsat op om regeringens forslag, men han er heller ikke direkte modstander af, at man undersøger området nærmere. Til gengæld så han hellere, at kræfterne blev brugt andetsteds.
”Det er altid godt med mere empiri, og vi siger sådan set heller ikke, at man ikke kunne overveje at undersøge området nærmere. Men jeg ikke sikker på, hvad man præcis ville få ud af undersøgelsen. For alle – selv forskerne – er jo enige om, at der er problemer med den eksisterende ordning, og at der skal strammes op. Derfor bakker vi også op om den linje, regeringen har lagt,” siger Tom Vile Jensen og fortsætter:
”I stedet for at diskutere selskabsformerne enkeltvis, synes vi hellere, man bør diskutere, hvordan selskabssystemet overordnet skal være indrettet. Derfor foreslår vi også, at en kommende regering sætter sig grundigere ind i selskabssystemet og vurderer, hvordan det skal være indrettet i sin helhed, så vi sikrer gode vilkår for erhvervslivet, og samtidig med at der er den nødvendige kontrol med selskaberne. Jeg har stadig ikke set regeringen eller Folketinget for den sags skyld give et bud på en løsning til den manglende kontrol med selskaberne. Hverken på den korte eller den lange bane.”
Ligner et nederlag til oppositionen
Selv om Socialdemokratiets ændringsforslag har opbakning fra oppositionen, ser det ikke ud til at, der er flertal for at stemme det igennem.
Liberal Alliance har tidligere udtrykt, at man hellere havde set et kapitalkrav på 20.000 kr. for ApS’er i stedet for 40.000 kr. Partiet har valgt at bøje sig og bakke op om lovforslaget alligevel.
Her støtter man op om regeringens forslag, lyder det fra May-Britt Kattrup (LA).
”Vi støtter den aftale, vi har lavet med de øvrige regeringspartier og DF. Men kunne der opnås opbakning til, at man forenklede systemet og reducerede to virksomhedsformer til en, og så nøjes med at have anpartsselskab, men med et endnu lavere kapitalkrav, f.eks. på 20.000 kr., ville det være positivt,” siger hun.
LÆS OGSÅ
Sunde virksomheder risikerer tvangsopløsning som følge af ny lov
Skarp kritik af ny lov: Danske virksomheder rammes af næsthøjeste krav i EU
Valgår får minister til at slukke for iværksætterpanelet
Storaktionær kortslutter omstridt milliardhandel
Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen
Her yngler pengene, når markederne bløder. Se fondenes vindere og tabere
Har regeringen og Nationalbanken smadret boligmarkedet?
Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister
Halvdelen af banktopcheferne ville dumpe på nye egnethedskrav
