;
formuepleje

Ugens Insider

Jysk-familie strammer krav til aktionærerne i Formuepleje

Den nye hovedaktionær i kapitalforvalteren Formuepleje, Lars Larsen Group, har strammet kravene til ejerkredsen. Kravet er, at både ejere og medarbejdere tager den medicin, som de anbefaler til kunderne i Formuepleje. Og for ejerkredsen er det ikke småpenge, der er tale om.

Der er ofte forandringer på menuen, når et selskab får ny hovedaktionær.

Det gælder også hos landets største kapitalforvalter, Formuepleje, hvor familieselskabet bag Jysk-koncernen, Lars Larsen Group, sidste år købte sig ind som ny hovedinvestor med en ejerandel på 41 pct. i en handel, der værdisatte Formuepleje til 2,7 mia. kr.

Og selv om Lars Larsen Groups entré ikke har ført til større strategiske ændringer for Formuepleje, er den nye hovedaktionær kommet ind med et klart krav til den øvrige ejerkreds.

Lars Larsen Group har således stillet som krav, at ejerkredsen i Formuepleje har hånden på kogepladen. Kravet er, at både ejere og medarbejdere tager den medicin, som de anbefaler til kunderne i Formuepleje.

På sin vis har det allerede været tilfældet indtil nu, men for aktionærerne har det været frivilligt, om man ville købe sig ind i Formueplejes egne løsninger.

Men med Lars Larsen Group som ny hovedaktionær er det blevet vekslet til et krav.

”Lars Larsen Group har som noget nyt indført, at nu er det et krav, at alle aktionærer også har hånden på kogepladen. Tidligere havde vi det alle sammen, men det var frivilligt. Nu er det besluttet, at man skal have hånden på kogepladen, hvis man er aktionær i Formuepleje. Så skal man bruge vores traditionelle kerneløsninger i et betydeligt omfang,” siger Niels B. Thuesen, administrerende direktør i Formuepleje.

Ejere skal investere op mod 100 mio. kr.

Samtidig har Lars Larsen Group hævet beløbene for, hvor meget aktionærerne skal investere i kapitalforvalterens løsninger.

Og det er ikke småpenge. En aktiepost på over 1 pct. i Formuepleje betyder nemlig, at man skal investere minimum 100 mio. kr. i Formueplejes løsninger. Ejere med under 1 pct. skal investere mindst 50 mio. kr.

Ud over Lars Larsen Group består ejerkredsen i Formuepleje af medstifter Claus Hommelhoff og familie, som ejer godt 20 pct. af aktierne. Derudover ejer Formueplejes ledelse med bl.a. Niels B. Thusen, Søren Astrup, Henrik Franck og Henry Høeg Andersen samt ægteparret Henning Kjeld Poulsen og Inger Ramsgaard Hove i spidsen.

Det er til gengæld uvist, hvor mange aktionærer der ejer under 5 pct. af aktierne i Formuepleje. Det skyldes, at aktionærer med under 5 pct. af aktierne ikke fremgår af de offentligt tilgængelige oplysninger, og Formuepleje ønsker ikke at oplyse, hvor mange aktionærer der ejer mindre end 5 pct. af aktierne i selskabet.

Kravet om en hånd på kogepladen gælder også Formueplejes medarbejdere. Derfor har Formuepleje indført et medarbejderaktieprogram, som samtidig er undtaget fra kravene. Ifølge Niels B. Thuesen har langt størstedelen af Formueplejes medarbejdere valgt at tage imod tilbuddet.

Ifølge Niels B. Thuesen har ændringen medført, at Formeplejes værdi om at dele interessefællesskab med kunderne er blevet endnu mere formaliseret.

”Den store overskrift er, at Lars Larsen Group har formaliseret vores virksomhedsværdi om interessefællesskab. Formuepleje har altid haft et interessefællesskab med kunder, og det er den måde, vi indretter vores forretning på,” siger Niels B. Thuesen.

Hård start koster betaling til kunder

Lars Larsen Group er indtrådt som ny hovedaktionær efter et år, hvor indtjeningen eksploderede i Formuepleje og slog alle rekorder.

Resultatet efter skat er steget med hele 272 pct. til hele 482 mio. kr., på trods af at flere af Formueplejes fonde halsede efter de indeks, som Formuepleje sammenlignes med. Det gjaldt bl.a. storsællerten Penta, der er en af Formueplejes største og mest populære fonde.

Den kraftige fremgang er en tendens, der går igen hos konkurrenterne og hænger sammen med det særdeles stærke aktieår, som 2021 endte med at være.

Samtidig var 2021 sidste udkald for Formuepleje og andre kapitalforvaltere for at opkræve resultathonorar som en del af det afkast, de skaffede deres kunder. Resultathonorarerne har længe været omdiskuteret, fordi honorarerne sætter forvalterne i en gunstig position, hvor de tjener penge, når det går op, mens de omvendt går fri, når kunderne taber penge.

Men fra i år er det ikke længere tilladt at kræve resultathonorar af al afkast over nul. I stedet skal afkastet efter alle omkostninger først overstige en hurdle rate, før Formuepleje får resultathonorar. Samtidig kan Formuepleje nu også ende med at skulle betale negativt resultathonorar.

Og det er præcis, hvad der er sket i årets første tre måneder, hvor Formuepleje har betalt godt 35 mio. kr. til kunderne. Det vækker dog ikke bekymring hos Niels B. Thuesen.

”Vi betaler negativt resultathonorar i de første tre måneder af 2022. Man er altid bekymret, hvis man har mistet penge. Men faktisk er vi ikke videre bekymrede, for årsagen til kursfaldene gør, at der er belæg for at forvente, at der er tale om periodeforskydning. Vi har et helt andet vækstbillede i dag end ved årets indgang. Nu er den forbrugsdrevne vækst afløst af investeringer, som skal drive væksten. De kommende mange år vil således være præget af massive investeringer i såvel forsvarsindustrien som elektrificering og sikring af forsyningskæder – især hvor vi skal være selvforsynende,” siger Niels B. Thuesen.

Læs mere