;
Anders Dam. Dir. Jyske Bank. Jubilæumsinterview.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Inside story

Jyske Bank vil smide mere end 1000 kunder ud

Jyske Bank er nu næsten klar til at effektuere truslen om at sende uønskede kunder ud af banken, fordi de ikke opfylder forskellige krav, blandt andet til brug af revisor. Også Danske Bank overvejer at begynde at smide kunder ud

Jyske Bank står over for at skulle smide mere end 1,000 kunder ud af banken. Landets tredjestørste bank står nemlig for at skulle sende varslingsbrev nummer to til mere end 1.300 kunder, som ikke længere er ønskede i banken, hvis ikke de får en revisor tilkoblet. Det er således en noget kontroversiel oprydningsproces, der i disse dage er fuld gang i Silkeborg-banken.

Det skyldes, at Jyske Bank har besluttet sig for at være frontløber inden for hvidvaskbekæmpelse, tvivlsomme transaktioner, IVS’er og fortaler for revisorpligt for erhvervskunder, som man ikke har et indgående kendskab til. Og det betyder altså et farvel til ganske mange kunder.

Oprydningen har stået på siden sidste år og er nu ved at være tilendebragt, beretter Jyske Bank-topchef Anders Dam fra hovedsædet i Silkeborg

”Vi har 60.000 erhvervskunder. Heraf har vi set på 30.000, som lovgivningsmæssigt ikke er underlagt revisorpligt. Det har så givet udslag i, at 2.239 kunder har modtaget et varslingsbrev om revisorpligt på deres regnskab. Heraf har godt 700 reageret og enten accepteret kravet om revisor eller er kommet med supplerende oplysninger, der er tilfredsstillende for os.”

Sagen kort

Der foregår et gigantisk opgør mod mistænkelige bankkunder i disse år. Det er en udvikling, som Jyske Banks Anders Dam har besluttet sig for at være frontløber i.

Nu følger Danske Bank modstræbende efter, mens Nordea indtil videre vægrer sig mod at gå lige så langt.

Anders Dam tilføjer, at ca. 200 kunder frivilligt har forladt banken. Derfor er den udestående mængde nu er faldet til 1.305 udestående cvr-numre.

”Det er jeg selvfølgelig glad for, men vi står stadig med en del kunder, der skal have et varslingsbrev mere, hvor vi giver dem yderligere en måneds varsel til at få bragt tingene i orden,” siger Anders Dam om situationen, som er blevet aktuel, efter at banken i forsommeren sidste år indledte et opgør med de erhvervsdrivende, som ikke har en af banken godkendt revisor tilknyttet.

Kunder kan blive smidt ud

I den forbindelse indførte Jyske Bank ændrede forretningsbetingelser fra 1. januar 2020 så virksomheder, der ikke opfyldte bankens krav om at ”samarbejde med en revisor i tilfredsstillende grad”, eller som var kunder, som banken på anden måde havde et indgående kendskab til, kan få opsagt deres engagement med banken.

Det er dog ikke uproblematisk at smide bankkunderne ud.

”Ja, der er en udfordring med at lukke de her konti ned, fordi vi ikke længere har et system med check, hvor vi kan opgøre kontoen og sende pengene til kunden. I stedet stopper vi betalingsservice og betalingskort og placerer kundens penge på en deponeringskonto fra ultimo 1. kvartal til udbetaling eller overflytning til et andet pengeinstitut.”

Anders Dam forventer, at manøvren er tilendebragt i slutningen af marts, så man kan begynde at se en ende på udlugningen i de kunder, som man vurderer har skærpet eller høj risiko for at ville udføre mistænkelige transaktioner. I alt drejer det sig om indlån for ca. 390 millioner kroner, mens der kun er ganske få virksomheder med helt små kreditter og garantier blandt de uønskede kunder. De kunder mødes typisk af et krav om at have en revisor tilknyttet, ellers kan de ikke få lån i banken.

Jyske Banks oprydning betyder dog ikke, at det er slut med bankkunder uden revisor i banken foreløbig. Omkring halvdelen af Jyske Banks 60.000 erhvervskunder har nemlig ikke revisor tilknyttet. De kunder, som nu står for at blive smidt ud, hvis de ikke makker ret, har man fundet ved at køre hele porteføljen igennem maskinelt og vurderet dem ud fra objektive og risikobaserede kriterier. Efterfølgende er de udtrukne kunder vurderet manuelt.

Det kan eksempelvis være en screening af kundens transaktioner, der får et eller andet mistænkeligt i Jyske Banks systemer til at slå alarm.

”Det er vidt forskelligt, hvad vi reagerer på. For én kunde kan det være helt naturligt at have talrige transaktioner til udlandet, mens en anden kunde bliver mistænkelig, hvis man laver én transaktion til udlandet. Det kommer alt sammen an på, hvad kunden har oplyst til os, og om transaktionen afviger fra det billede.”

Jyske Bank agerer offensivt for at undgå kritik

Ideen til at gå mere til kunderne for at komme et skridt foran reguleringen på hvidvaskområdet fik Anders Dam tilbage i 2018. Dengang rullede hvidvasksagen for fuld styrke i Danske Bank, ligesom nationalbankdirektør Lars Rohde i en tale på Finans Danmarks årsmøde foreslog at skubbe en endnu større del af kontrolansvaret ud i bankerne, fordi  bagmandspolitiet og andre relevante myndigheder ikke kunne følge med den store mængde indberetninger, som sektoren sendte af sted.

”Det fik os til at tænke på, hvordan vi kunne udvikle et værktøj, der var stærkere end det, som lovgiver stiller op. Vi har jo ifølge lovgivningen en forpligtelse til at afkræfte en mistanke, når den opstår. Og kan man ikke det, så må vi jo tage konsekvensen.”

Ifølge Anders Dam er der en væsentlig omdømmemæssig risiko ved hvidvask eller kriminalsager, som foretages gennem banken. Det så vi for eksempel i svindelsagen i Socialstyrelsen med Britta Nielsen som omdrejningspunkt. Her var det Danske Bank, der i en periode blev tævet gul og blå i pressen, indtil det kom frem, at Danske Bank rent faktisk havde haft styr på sit i sagen om formodet svindel for svimlende 111 millioner kroner.

Anders Dam selv har de senere år haft held til at undgå lignende møgsager a la den, der ramte Danske Bank så hårdt via filialen i Estland, selv om Jyske Bank på et tidspunkt fik skarp kritik i et DR-program med skjult kamera, hvor både banken og revisionshuse med flere blev beskyldt for at hjælpe kunderne med at unddrage sig skat i et tænkt tilfælde.

Dam: Ingen problemer i Gibraltar

I Jyske Banks tilfælde er det værd at bemærke, at banken i årevis har haft datterselskaber i Schweiz og Gibraltar. Disse forretningsområder er ved at blive afhændet, men ifølge Anders Dam er der ingen sammenhæng mellem Jyske Banks udenlandske aktiviteter og ønsket om at være proaktive på hvidvaskområdet.

”Når vi sælger Gibraltar fra, så handler det udelukkende om, at vi ønsker at ændre strategi. Vi skal koncentrere os om Danmark, specielt efter fusionen med BRFkredit. Førhen gav det mening at følge med vores kunder ud i verden. I dag er der bare ikke længere den fornødne rentabilitet i det. Vi måtte også erkende, at de udenlandske selskaber gav os tab på fast ejendom under finanskrisen, så det har heller ikke på den måde været en guldrandet forretning.”

Også over for den noget udskældte selskabsform IVS har Jyske Bank valgt at være meget kritisk, ligesom det generelt er blevet et tema, at Jyske Bank ønsker at sige nej til nye erhvervskunder, som ikke har en revisor tilknyttet, medmindre man kender kunden godt i forvejen.

”Vi har indført en ny model. Det betyder, at kunder, der ikke er kendt i banken og vil have en erhvervskonto, alene kan søge herom via vor hjemmeside. Og der er selvfølgelig nogle, der af den årsag vender om i døren.”

Er kunderne blevet sure over at skulle smides ud?

”Jeg har ikke selv oplevet det, men det er da klart, at der blandt de 1.305 kunder formentlig er nogle, der er sure. Men de kan jo bare komme og dokumentere deres ting og få hyret en revisor. Der er jo en grund til, at vores systemer har pillet dem ud og derefter er blevet gennemgået manuelt,” siger Anders Dam.

Danske Bank vil også smide kunder ud

Også i Danske Bank åbner chef for financial crime Satnam Lehal for, at mistænkelige kunder kan blive smidt ud.

”Vi kan ikke kommentere konkrete sager, men helt generelt er det sådan, at hvis vi får en mistanke, foretager vi en konkret vurdering af kundens forretningsmodel, transaktioner og anden relevant information. Hvis undersøgelsen peger på, at der foregår noget mistænkeligt, indberetter vi til SØIK i tråd med lovgivningen, såvel som vi løbende afslutter kundeforhold, hvis mistanken ikke kan afvises. Hvor mange og hvorfor er noget, vi fortæller myndighederne om.”

I det hele taget slås Danske Bank forståeligt nok i lyset af de seneste års hvidvaskskandaler for at undgå mistænkelige transaktioner:

”Helt generelt vil vi ikke finde os i, at kriminelle misbruger os – uanset om det er til hvidvask, momssvindel eller terrorfinansiering. Indsatsen mod al finansiel kriminalitet er en topprioritet for os, og vi har over de senere år iværksat omfattende initiativer og foretaget store investeringer. Vi har blandt andet i dag langt flere medarbejdere, der arbejder med at bekæmpe finansiel kriminalitet på tværs af banken, og vi har afsat yderligere 2 milliarder kroner til området fra 2019 til 2021 for at sikre det bedst mulige værn mod misbrug.”

I Nordea har man ikke ændret syn på revisortvang, og man har således ikke planer om at gå lige så hårdt til værks som Jyske Bank.

 

LÆS OGSÅ

Banker strømmer ud af ophedet ejendomsmarked

Krisefrygt: Bank træder hårdt på bremsen på ejendomsområdet

Finans Danmark risikerer konkurrencesag på negative indlånsrenter

Mystiske sammenfald mellem bankernes negative renter

Danske Banks leasingselskab taber nok en bilimportøraftale på gulvet

Ny stærk finansspiller tager form. Napper storkunde fra Danske Bank

Leasingbranchen risikerer hvidvask, fup og dårligere kreditvurderinger