;
boliglån danske bank jyske

Redaktørens analyse

Jyske Bank har et gevaldigt problem overfor Nykredit

På mandag står bankernes talerør, Finans Danmark, enigt frem på scenen til det traditionsrige årsmøde. Men på de indre linjer har Jyske Banks realkreditselskab et betydeligt problem med konkurrencedygtigheden i forhold til Nykredit på det vigtige marked for boliglån. Det er Jyske Banks ledelse med Anders Dam i spidsen nødt til at få ændret.

Hver gang Jyske Bank via eget realkreditselskab skal låne penge ud til danske boligejere, bærer banken på en betydelig større kapitalbyrde end ærkerivalerne med hovedsæde på Kalvebod Brygge. Det viser en gennemgang, som InsideBusiness sammen med branchekilder har foretaget af realkreditselskabernes risikovægte ved udlån til privatkunder.

Det er et af de temaer, der ikke bliver talt højt om, men som præger de indre linjer bankerne imellem inden det kommende årsmøde i Finans Danmark, som løber af stablen mandag i Skuespilhuset med indlæg fra Danske Bank-topchef og formand Carsten Egeriis, nationalbankdirektør Lars Rohde og erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Og mens kollegerne Forsikring & Pension gerne tegner et glansbillede af en sektor, som nærmest ikke har møgsager eller problemer, til årsmødet, vil det ikke være naturligt for Finans Danmark. Her vil fokus blandt andet blive på udfordringer med negative renter og særskatter, ligesom budskabet til mødet vil være, at man er klar til at hjælpe samfundet med digitalisering og med lån til coronaramte virksomheder med lån i bytte for, at bankerne ikke pålægges yderligere byrder fra staten.

Derimod vil de interne konkurrenceforhold spillerne imellem ikke blive debatteret, selv om tallene for kapitalvægtene viser, at Jyske Realkredit i forvejen er bagud på point, når Jyske Bank skal forsøge at erobre kunder på markedet for realkreditlån, som Nykredit/Totalkredit dominerer.

Det er ikke noget, som banken selv har lyst til at fortælle om, men det er klart, at det er en faktor, som giver dybe panderynker i Silkeborg. Risikovægtene kan nemlig sammenlignes, hvis man læser dybt i bilagene til risiko og kapitalstyringsrapporterne hos henholdsvis Jyske Realkredit, Nykredit og Realkredit Danmark.

Ser man på institutternes hovedlån til private, har Jyske Realkredit nemlig kapitalvægte for 18 pct., og Realkredit Danmark har 17 pct., mens Nykredit slipper med bare 12 pct. Det betyder altså, at Jyske Bank skal stille med betydeligt mere kapital for hver krone, der lånes ud, og det er gift for konkurrenceevnen.

Ikke så stort problem for Danske Bank

Hos Danske Banks Realkredit Danmark (RD) ser problemstillingen på overfladen næsten lige så alvorlig ud. Dog er vurderingen fra Danske Bank, at deres lånebog også indeholder lån fra Sverige og Finland. Derfor er de ikke direkte sammenlignelige – og vurderingen er således fra Danske Bank, at man renset for de forhold ligger med samme risikovægte som Nykredit.

Meldingen fra Nordea Kredit, der jo ejes ud af Finland, er, at man ikke offentliggør risikovægten for boliglån, da den er påvirket af Nordeas interne garantistillelse, og at risikovægten ikke er afgørende for Nordea Kredits samlede kapitalkrav, som i praksis bestemmes af gearingskravet og gældsbufferen.

Fra Nordea er man således også tilfreds med, at man er velkapitaliseret, og mener, at det samlede krav gør koncernen robust, ligesom Nordea er svært tilfreds med, at man som beskrevet i InsideBusiness faktisk har vind i sejlene og fremgang i markedsandele i udlån til private kunder.

Det efterlader altså Jyske Bank som det eneste realkreditinstitut, der ud over at have en udfordret distributionssituation er bagud på point på det vigtige marked for boliglån.

Årsagen til problemstillingen med højere kapitalvægte skal helt eller delvis findes i, at Jyske Bank jo købte BRFkredit, som under finanskrisen havde større tab på udlån end konkurrenterne, og det er formentlig de tal, som fortsat kan aflæses i de højere risikovægte.

Det er bydende nødvendigt for Jyske Bank og Anders Dam at få justeret risikovægtene hos Finanstilsynet – og spørgsmålet er, om man ikke nu har fået bedre mulighed for det.

Som i afsløret i InsideBusiness, var bestyrelsessammensætningen i bankernes talerør, Finans Danmark, nemlig et stort issue sidste år, blandt andet fordi der var stigende utilfredshed med, at hensynet til Nykredits interesser fyldte mere og mere hos lobbyisterne i det magtfulde organ. En udvikling, som ikke var unaturlig, i lyset af at Nykredits mere end velorganiserede topchef, Michael Rasmussen, havde siddet som formand for Finans Danmark i fire år.

Kan formanden for Realkreditrådet løse problemet?

Det var bl.a. Jyske Bank, som bar en del af æren for formandsskiftet til Danske Banks Carsten Egeriis, men samtidig fik Jyske Kredits Carsten Tirsbæk Madsen formandsposten i Realkreditrådet, og selv om brancheorganisationerne sikkert vil afvise, at det har betydning for interessevaretagelsen, hvem der er formand, så er det ikke dumt for Jyske Bank at have formandsposten i en tid, hvor kapitalvægtene giver udfordringer.

Fra Nykredits side har man naturligvis ingen ønsker om at blande sig i debatten om risikovægtene. Men optimering af kapitalstrukturer i en systemisk vigtig finansgigant er ikke et spil, der kan vindes af handelshøjskoleeleven med basal matematik i skemaet. Det er et game, hvor nogle af landets skrappeste kapitalhjerner optimerer for at sikre virksomheden den bedste tænkelige position i konkurrencen. Kilder med nøje kendskab til de interne forhold oplyser dog overfor InsideBusiness, at de 12 pct. i risikovægte er et for lavt tal, det skyldes, at selskabet har stillet en såkaldt blokreservation oven på den risikovægt, som er beskrevet længere fremme i artiklen, der giver en reel risikovægt på 14,9 pct., hvad der stadig er noget lavere end Jyske Banks.

Og selv om de nøgletal, som InsideBusiness lægger frem i denne artikel, er relevante, så findes der et endnu vigtigere nøgletal, som beskriver den kapitalvægt, der ligger på et lån med fuld belåning, og som afgør indtjeningen og prissætningen på nye lån til nye kunder eller nye lån til eksisterende kunder. Men dette nøgletal er ikke offentligt tilgængeligt.

At kapitalvægtene er et område, som er vigtigt, men for viderekomne, bekræftes af kommentaren til InsideBusiness fra Lars Stage, underdirektør for Finanstilsynets kontor for tilsyn med store banker.

”Forskelle i risikovægte mellem institutter er noget, som Finanstilsynet har fokus på i den løbende overvågning af institutterne. De offentliggjorte risikovægte viser ikke det fulde billede af forskellene mellem institutterne, da de i forskelligt omfang har afsat yderligere kapital i søjle 1 og 2 til afdækning af risici. Derudover foregår der p.t. i alle IRB-institutter et arbejde med at tilpasse risikomodeller til nye krav fra det europæiske banktilsyn, EBA, som træder i kraft 1. januar 2022. Disse tilpasninger kan påvirke risikovægtene i institutterne.”

 

Læs mere

Spar Nord-boss bekender kulør: Går benhårdt efter Handelsbanken 

Speget spil om Handelsbanken. Se favoritten på købersiden

Se Nordeas vinderstrategi mod Nykredit, mens Jyske og Danske Bank taber slaget

Afsløring: Jyske Bank går i struben på Totalkredit-aftale 

Mobilen er datacentralernes store nye slagmark: SDC og Bankdata rykker, mens BEC sakker agterud

Omstridt realkreditaftale er brandvarm kartoffel ved salg af Handelsbanken

Nykredits mæglerkæde jagter ejendomsbranchens førerhund

Nykredits kundehugst i Danske Bank og Jyske Bank ændrer spillet totalt