Anders Dam. Bankdirekt¿r i Jyske Bank.

Inside story

Jyske Bank træder formuekunder over tæerne med ny revisortvang

Jyske Bank-direktør Anders Dam gør nu alvor af at sende et brev ud til kunderne med krav om revisorpligt af en af Jyske Bank godkendt revisor. Men banken står stadig alene med det kontroversielle tiltag, og kritikken tager til. Hvor mange kunder kommer banken til at miste?

Formuekunderne føler sig trådt på af Jyske Banks seneste initiativ i kampen mod hvidvask. I et orienteringsbrev, som Jyske Bank netop har sendt ud til sine kunder, gør banken alvor af direktør Anders Dams løfte fra i sommer om at indføre revisionspligt for erhvervskunderne, og det får en blandet modtagelse hos velhaverne.

Målet, som er bekæmpelse af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet, mødes af bifald. Men kunderne ryster på hovedet over metoden, hvor Jyske Bank påberåber sig retten til at afgøre, om ikke bare revisoren, men også graden af kundernes samarbejde med deres revisor er tilfredsstillende.

InsideBusiness har været i kontakt med flere formuerådgivere, der har fået henvendelser fra velhavende kunder, som er utilfredse med Jyske Banks nye krav. Nogle frygter, at det vil blive uforholdsmæssigt dyrt at få en godkendt revisor til at sætte stempel på eksempelvis deres slumrende holdingselskabers årsrapporter, mens det for andre er en principsag. De mener, at revisionen bør være et anliggende mellem virksomhed, revisor og myndigheder, og at banken bør blande sig udenom.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser indholdet i brevet til Jyske Banks erhvervskunder.

Her er brevet til Jyske Banks kunder

InsideBusiness har modtaget et brev fra en utilfreds velhaverkunde i Jyske Bank, der ganske vist ikke selv bliver ramt af de nye revisionskrav, men som alligevel mener, at Anders Dam er gået for vidt.

Af brevet fra Jyske Bank til kunden fremgår det, at Jyske Bank fra 1. januar 2020 kan stille krav til erhvervskunderne om, at de bruger en revisor, som Jyske Bank kan godkende, og at kunden samarbejder med revisoren ”i en tilfredsstillende grad”. I brevet står der videre, at Jyske Bank kan afvige fra kravet om revisionspligt, hvis banken på anden måde har et så godt og indgående kendskab til virksomheden, at det er unødvendigt.

De utilfredse meldinger fra kunden og formuerådgiverne bakkes op af en frisk undersøgelse fra brancheforeningen for godkendte revisorer, FSR, hvor 27 procent af de adspurgte økonomidirektører svarer, at de synes dårligt eller meget dårligt om, at en stor bank indfører sin egen revisorpligt over for kunderne.

Kunden ønsker ikke at stå frem med navn. Det gør flere af de formueforvaltere, InsideBusiness har talt med, heller ikke.

Men formuerådgiver og politiker Kim Valentin fra Finanshuset Fredensborg, der yder økonomisk rådgivning til private og virksomhedsejere, fortæller, at flere af hans kunder er forbitrede over Jyske Banks nye revisorkrav.

”Folk er utilfredse med, at Jyske Bank skal blande sig i det her. Det er ikke nødvendigvis noget, der bliver udtalt, men når man snakker med folk om det, hører man, at de synes, at det er lidt formynderisk,” siger Kim Valentin. Han har mange års erfaring som formuerådgiver og blev desuden valgt ind i Folketinget for Venstre ved folketingsvalget i sommer.

Han forklarer, at kunderne groft sagt kan deles i to grupper. De, der er mest loyale over for banken, er typisk ligeglade med den nye revisionspligt, mens de, der er mest loyale over for deres revisor eller bogholder, som de kan have samarbejdet med i mange år, typisk ikke er ligeglade.

Men det er svært at vurdere problemets omfang, fordi kravet først får en egentlig betydning for bankkunderne næste gang, de skal aflægge regnskab.

”Mange formuende mennesker møder kun deres revisor en gang årligt, og derfor er det først om et år, du vil kunne se den egentlige effekt af det her,” siger Kim Valentin.

Hver fjerde ser negativt på revisorkrav

I kølvandet på Anders Dams hensigtserklæring i sommer er holdningen til initiativet dog som nævnt blevet undersøgt.

Med hjælp fra markedsanalysefirmaet Wilke har FSR i september undersøgt holdningen til, at banker indfører deres egen revisionspligt. Selv om direktør i FSR Tom Vile Jensen selv konkluderer, at ”virksomheder faktisk tager pænt imod tiltag, som ligner Jyske Banks,” så viser svarene i undersøgelsen også udbredt utilfredshed med den slags initiativer fra bankerne.

Omkring halvdelen af de 249 respondenter svarer, at de synes godt eller meget godt om, at en større dansk bank ikke længere tager nye virksomhedskunder ind i butikken, medmindre de har en revisor. Men 27 procent svarer, at de synes dårligt eller meget dårligt om et sådant initiativ.

At mere end hver fjerde ser negativt på, at banker tvinger virksomhedskunder til at have en revisor, må skurre noget i ørerne på Jyske Bank. Her har Anders Dam selv tidligere gættet på, at initiativet vil koste banken mellem 2.500 og 5.000 erhvervskunder, hvilket omtrent svarer til mellem 5 og 10 procent af erhvervskunderne.

Ikke desto mindre opfordrer Tom Vile Jensen til, at alle landets øvrige banker overvejer en model à la revisionspligten i Jyske Bank.

”Flere analyser viser klart, at der er bedre regelefterlevelse, mere sikkerhed og mindre risiko og skatteproblemer i virksomheder med en revisor end uden. Og derfor vil vi selvfølgelig opfordre alle banker til at overveje, at deres kunder benytter revisor, fordi det er fordelagtigt for banken selv,” siger han og fortsætter:

”Alternativt er bankerne nødt til at skærpe deres krav på anden vis til kunden, for eksempel højere låneomkostninger, en mindre låneramme, oftere rapportering til banken med mere. Uden en revisor tilknyttet en bankkunde jo større er risikoen for banken selv, og den risiko må de så tage, hvis de ikke vil forlange, at kunden benytter revisor.”

Revisorforening: Jyske Bank går den forkerte vej

Men i Foreningen Danske Revisorer, FDR, hvor en tredjedel af medlemmerne er ikkegodkendte revisorer, vækker Jyske Banks tiltag langtfra begejstring. Direktør i FDR Henrik Wilson mener, dels at det ikke vil gøre nogen nævneværdig forskel i forhold til at fange økonomisk kriminalitet, og derudover mener han, at det principielt ikke er bankens opgave at kontrollere revisionen af kunderne.

”Vi mener, at det er den helt forkerte vej at gå. Forholdet mellem revisor og bank bør være baseret på tillid, og det får man ikke med mere kontrol,” siger han og fortsætter:

”Derudover tvivler vi meget på, at det vil have nogen nævneværdig effekt. Revisorerne, bogholderne og alle andre, der har med regnskaber at gøre, skal jo i forvejen underrette myndighederne om økonomisk kriminalitet, hvis de får øje på det. Så vi er bestemt modstandere af initiativet og håber selvfølgelig ikke på, at det breder sig.

Som repræsentant for mange af de revisorer, der ikke er godkendt, er han også meget opmærksom på, hvordan Jyske Bank i praksis vil udmønte de nye krav til kunderne. Det står nemlig ikke helt klart, hvordan Jyske Bank vælger at fortolke sin egne regler.

”Vi har talt om i bestyrelsen, at vi nok vil kontakte Jyske Bank og spørge dem, om de mener, at den måde, vi akkrediterer vores revisorer, er god nok til Jyske Bank. Det mener vi selv, for vi stiller krav om både forsikring, efteruddannelse og kvalitetskontrol,” siger Henrik Wilson.

Om revisoren er ’’god nok’’, kan dog ikke besvares entydigt. Hvis ikke revisoren er statsautoriseret eller godkendt, vil det bero på en konkret vurdering, lyder det fra Jyske Banks direktør, Anders Dam.

”Vi anvender lovgivningens brug af begrebet godkendt revisor, men tolker det i øvrigt lidt bredere. En af Jyske Bank godkendt revisor er enten en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor – eller en revisor, som i øvrigt er kendt af banken for at udføre et godt og sobert revisionsarbejde,” siger Jyske Bank.

Konkurrenter afviser revisorkrav

Indtil videre kan Henrik Wilson og andre modstandere af initiativet dog glæde sig over, at revisorpligten ser ud til kun at gælde Jyske Bank. Danske Bank, Nordea og Sydbank har således alle afvist at indføre lignende krav til deres kunder. Det skyldes blandt andet, at man i modsætning til Jyske Bank ikke oplever problemer, som gør det nødvendigt, lyder det fra Morten Barsballe Nielsen, der er områdedirektør i Sydbank.

”Langt de fleste af vore kunder har en revisor, så vores bevillinger bliver praktisk talt altid givet på baggrund af revisorgodkendte regnskaber. Vi har derudover procedurer for hvidvaskbekæmpelse, onboarding, legitimering og så videre, så vi føler os helt trygge ved, at vi kender vores kunder rigtig godt,” siger han.

I brancheforeningen Dansk Erhverv, hvor mange medlemmer må antages at være kunder i Jyske Bank, har man alligevel valgt at bakke op om Jyske Banks initiativ med den begrundelse, at det er bankernes eget valg, hvilke krav de vil stille til kunderne.

”Hvilke krav bankerne stiller til deres kunder, blander vi os ikke i. Det gælder bankernes ønske om at undgå skattesnyd og svindel, og det gælder i forhold til deres kreditvurderinger i almindelighed,” siger Louise Riisgaard, der er markedschef i Dansk Erhverv.

”Det har intet at gøre med, om kunden er lukrativ eller ej”

InsideBusiness har sat Anders Dam stævne for at få svar på nogle af de åbne spørgsmål, brevet efterlader. Blandt andet hvordan Jyske Bank selv vil tolke de nye regler, og hvornår banken vil afvige fra kravet. Det står på baggrund af svarene fra Anders Dam hurtigt klart, at det i stort set alle tilfælde vil bero på en konkret vurdering baseret på bankens kendskab til henholdsvis revisor og kunde.

”Når vi taler om et samarbejde med revisoren ”i tilfredsstillende grad”, er det netop for fra sag til sag at stille relevante krav til den enkelte kunde, således at vi kan være betrygget i, at der for eksempel er foretaget tilstrækkelig kontrol af, om skat og moms er korrekt afregnet, eller at der ikke er konstateret forsøg på hvidvask,” siger Anders Dam.

Han tilføjer, at formuleringen afspejler, at der findes forskellige grader af samarbejde med en

revisor. Lige fra medvirken til opstilling af regnskabet til et egentligt revideret regnskab. Derudover findes muligheden for forskellige revisorerklæringer. Det afhænger derfor af den enkelte kundes forhold.

Det samme gælder vurderingen af, om revisionspligten er nødvendig i det hele taget, men Anders Dam afviser, at det har noget at gøre med, hvor meget banken tjener på kunderelationen.

”Det har intet at gøre med, om kunden er lukrativ eller ej,” siger Anders Dam og fastholder, at det i øvrigt heller ikke er for at slippe af med de kunder, som banken ikke tjener penge på, at man har valgt at indføre kravet.

”Det kan vi afvise. Indtjeningen på kunden er ikke et af de kriterier, der ligger til grund for kravet om en godkendt revisor,” siger Anders Dam, der tværtimod mener, at muligheden for at afvige fra revisionspligten er til stede for ikke at pålægge kunden unødige omkostninger, hvis banken på anden måde har de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendig.

Men han fastholder også, at kravet er nødvendigt, og derfor har han valgt at udvide den forsøgsordning, der indtil videre kun været gældende for bankens nye kunder.

”Vi har indført revisorpligt for at tilføre endnu et led i Jyske Banks bidrag til bekæmpelse af hvidvask. Vi har konstateret en meget klar overrepræsentation af virksomheder uden en godkendt revisor i de underretninger, som vi i 2018 og i 2019 har indsendt til SØIK. Det har vi ønsket at gøre noget ved, og fra 1. januar 2019 har vi haft et krav om, at nye kunder med et cvr-nummer skulle have en af os godkendt revisor, hvis vi ikke kender kunden godt. Erfaringerne herfra er så gode, at vi har besluttet, at det fra årsskiftet også kan gælde eksisterende cvr-kunder, og det fortæller vi dem nu.”

LÆS OGSÅ

Tonny Thierry er dead man walking i Nykredit

Katastrofalt udviklingsprojekt rammer Jyske Bank og Sydbank

Sydbank ville fusionere med Spar Nord. Skulle Nykredit med?

Frøsig vandt magtkampen, men hvad nu, Sydbank?

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Partnerskaber gennemsyrer bankportaler, der kalder sig objektive

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?

Ugens Insider: Drop banken – og start forfra

Unødvendig fyring: Var Jesper Nielsen for populær til Danske Bank?

Hvilke bankfolk bliver nu plettet af hvidvask-sagen?