nets-web

Inside story

Kaos i kapitalfondenes talerør

Kapitalfondenes brancheforening, DVCA, står uden ledelse, samtidig med at organisationen befinder sig midt i en identitetsmæssig krise, og opbakningen fra Christiansborg er minimal.

I en tid, hvor kapitalfonde ikke nyder megen opbakning hverken blandt den brede befolkning eller hos de politiske partier på Christiansborg, er fondenes talerør, DVCA, fanget i et limbo.

Direktør Henriette Kinnunen skal nu til Berlingske og etablere et indtil videre hemmeligholdt forretningsområde, mens den mangeårige vicedirektør, Gorm Boe Petersen, om kort tid forlader DVCA til fordel for revisorernes langt større og mere magtfulde organisation, FSR.

Dermed står DVCA uden en egentlig ledelse, hvilket må siges at være på et stærk ubelejligt tidspunkt for fondenes lobbyorganisation og dennes formand, Christian Frigast.

Mens både danske og udenlandske kapitalfonde gennem de senere år har sat sig på en langt større del af dansk erhvervsliv og de tunge investorers portefølje og i dag anses for at være en langt mere etableret spiller end tidligere, står DVCA fortsat i stampe.

Foreningen er i gang med en større undersøgelse af sig selv hjulpet på vej af kommunikationshuset Advice. Her skal man forsøge at kortlægge, hvad interessenter som medier, medlemmer og andre relevante aktører tænker om ikke blot foreningen, men også om hele branchen, der på godt og ondt har fyldt meget i erhvervsavisernes spalter de senere år.

Paradoksalt nok gennemgik DVCA akkurat samme øvelse sidste år under ledelse af firmaet Borgen Communications og Public Affairs, der ledes af tidligere Nets-pressechef Karsten Anker. Hvad der nogensinde blev af den undersøgelse, er dog uvist.

Allerede nu tyder alt på, at konklusionen ikke bliver særlig rar læsning for DVCA og dets medlemmer. I en tid, hvor kapitalfonde per automatik opfattes som lyssky finansjonglører i selv de mere seriøse medier, har DVCA haft særdeles svært ved at finde sin plads i en ophedet debat, der ofte er blevet meget skinger.

Samtidig har DVCA, hvis man spørger mange af de førende medlemmer, ikke haft en tilstrækkelig god føling med, hvad der egentlig foregår ude blandt de enkelte spillere i en branche, hvor der for tiden både hentes penge og investeres som aldrig før.

Endelig har kapitalfondenes organisation haft særdeles svært ved at trænge igennem med sine budskaber og at sikre opbakning på Christiansborg.

I den politiske skammekrog

Netop det at gyde olie på de oprørte politiske vande er essentielt for en brancheforening, men her har DVCA længe været overmatchet af det triste faktum, at ingen politikere, uanset tilhørsforhold, har lyst til at udtrykke offentlig opbakning til en branche, der blandt almindelige danskere opfattes som en flok grådige, nålestribede habitter, der vil gøre sig store anstrengelser for både at sikre sig selv størst mulige bonusser og nødig betaler særlig meget skat heraf.

Alene frygten for, at en kapitalfond skulle blande sig i kapløbet om at sikre sig Ørsteds elforretning, Radius, var tidligere på året nok til, at Socialdemokratiet og nuværende statsminister, Mette Frederiksen, trak i nødbremsen og kortsluttede en salgsproces, som både energigiganten og de mange bejlere havde brugt enorme ressourcer på.

Bedre blev det ikke, at det midt under valgkampen kom frem, at den amerikanske kapitalfond Hellmann & Friedman havde udstyret Nets’ i forvejen hovedrige ledelse med endnu en lukrativ bonusordning.

At ordningen så indebar, at topchef Bo Nilsson og hans folk rent faktisk selv skulle investere en ganske betydelig sum og dermed løbe en ganske stor risiko, druknede fuldstændig i debatten, akkurat som et ellers ganske validt argument, at en del danske pensionskasser og dermed almindelige danskere også ville få glæde af en værdistigning i Nets, aldrig blev taget alvorligt.

Det helt store problem for DVCA rent politisk er, at mange politikere i virkeligheden har stor sympati for fondene og deres måde at agere på i forhold til at forøge værdien af deres virksomheder og dermed skabe flere arbejdspladser og større skattebetalinger, men ingen politiker tør sige det offentligt.

Det er et regulært selvmål og en sikker vej til ikke at blive genvalgt at forsvare en kapitalfond.

Vil udvide sit mandat

Midt i udfordringen med at bidrage til en debat, der i de fleste tilfælde for længst er kørt af sporet, står DVCA så også i en identitetskrise. Foreningen har altid været synonym med kapital- og venturefonde samt i mindre grad business angels.

Nu vil man også favne de store investorer som for eksempel Novo Holdings og Lundbeckfonden samt private pengetanke som Kirkbi. Ideen giver i sig selv fin mening, da mange af de ovenstående aktører nu ikke længere blot er investorer i fondene, men også selv investerer direkte i virksomheder enten side om side med en kapitalfond eller sågar i konkurrence med dem.

Spørgsmålet er, om det træk kan være med til at give DVCA den pondus, foreningen har savnet, samt hvorvidt tilgangen af nye, mere folkelige medlemmer kan være med til i højere grad at blåstemple organisationen.

DVCA’s bestyrelse har i de sidste måneder arbejdet på at etablere en ny organisation, der som repræsentant for Danmarks aktive investorer skal favne et bredere mandat end i dag. Desuden skal DVCA håndtere en ny politisk virkelighed.

Ifølge formand Christian Frigast forventer DVCA at være på plads med sin nye struktur i løbet af de kommende måneder.

 

LÆS OGSÅ

Tidligere EQT-chef øjner milliardgevinst på omstridt virksomhed

Succesvant kapitalfond bryder med dansk nøglefigur

Pensionsgigant og finansfolk øjner milliardgevinst på ombejlet virksomhed

Kapitalfondes salgsdrømme brister 

Fonde i kapløb om skjult guldæg 

Se kapitalfondenes guldæg – og de dårlige investeringer

Har han reddet Nordeas prestigeafdeling?