vækstfonden web

Redaktørens analyse

Kaotisk udbud af statens milliardfonde

Statens forsøg på at finde en ny ejer af Vækstfondens kapitalfondsarm Dansk Vækstkapital har udviklet sig til en rodet affære. Tilsagn for over 9 milliarder kroner til fonde som Axcel, Polaris og Seed svæver fortsat i uvished.

Dansk Vækstkapital har i mere end ti år været en af de største og mest centrale investorer på det unoterede danske marked.

Talrige kapital- og venturefonde har gennem årene fået ganske betydelige tilsagn fra det daværende Vækstfondens investeringsarm, der i dag har over 9 milliarder kroner placeret i alt fra Axcel og Polaris til venturefonde som Heartcore, Seed og Heatcore.

Især i de første spæde år var de statslige investorer helt essentielle i flere danske kapitalfondes pengejagt, da man blev stiftet i årene efter finanskrisen, hvor det var yderst vanskeligt at opnå tilstrækkelig risikovillig kapital til nye fonde.

Den første fond under Dansk Vækstkapital (DVK), der blev stiftet i 2011 efter pres fra daværende økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), var dengang stærkt medvirkende til, at det lykkedes en række kapitalfonde at stable nye fonde på benene.

Alene i kapitalfonde som Maj Invest, Erhvervsinvest og Capidea udgjorde tilsagn fra Vækstfondens kapitalfondsarm mere end en tredjedel af den samlede kapital, man fik samlet sammen

Det samme var tilfældet hos flere venturefonde, og selv om især kapitalfondene de senere år har været mindre afhængige af statsfinansierede tilsagn, udgør øremærkede millioner fra Dansk Vækstkapital fortsat et helt centralt element i de fleste hjemlige venturefondes overlevelse.

Derfor holder man hos de fleste aktører i øjeblikket vejret, mens statens nye superfond, EIFO, forsøger at finde ud af, hvad der skal blive af DVK og de milliardstore tilsagn, som man gennem årene har givet.

Pres fra EU betyder nemlig, at statens midler ikke længere må bruges til at finansiere opkøbslystne kapitalfonde. Derfor gik EIFO i begyndelsen af året i gang med at finde en ny ejer til de tre fund-of-funds, som man indtil videre har fået rejst.

Processen har naturligt nok været fulgt tæt af ikke blot de mange fonde, hvori DVK er en toneangivende aktionær, men også blandt den gruppe af investorer, der gennem årene har øremærket betydelige beløb til det daværende Vækstfondens investeringsarm.

Den kreds tæller blandt andre store pensionskasser som ATP, Danica og Pension Danmark samt pengetanke som VKR Holding og Nordea Fonden. De er naturligt nok også er interesserede i, hvem der fremover skal administrere deres investeringer.

Indtil videre har det dog ikke været opløftende meldinger, for fra alle sider lyder meldingen, at processen med at finde en ny ejer til DVK indtil videre har været noget rodet, hvis ikke ligefrem kaotisk.

Allerede tidligt i år tog man fra EIFO’s side i al fortrolighed fat i den alternative forvalter Nordic Investment Opportunities (NIO), og man var ganske langt fremme i dialogen, da statens fond pludselig valgte at afbryde dialogen.

Det skyldes både uenigheder om blandt andet prissætning og andre faktorer, men endnu mere centralt var det, at statens fond pludselig blev nervøs for, hvorvidt daværende formand Torben Mögers tætte bånd til NIO’s storinvestor Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) kunne blive et problem.

En seriøs byder tilbage

Efter lange forhandlinger måtte man nu igen tilbage til tegnebrættet og få udformet et klassisk udbud, hvor interesserede aktører kunne byde ind på opgaven med at forvalte DVK’s lidt over 9 milliarder kroner.

Men også denne gang blev processen ramt af udfordringer, da talrige af de potentielle købere siden har berettet om, at staten og EIFO slet ikke formåede at få formuleret nogle klare rammer for, hvem der rent faktisk kan byde på den store og ganske vigtige opgave.

Samtidig stod det uklart for flere, hvorvidt ideen med at overtage DVK’s milliarder blot var at forvalte gamle tilsagn, eller hvorvidt det også var en del af pakken, at man som fremtidig ejer skulle forpligte sig til at etablere nye fund-of-funds til at investere i danske kapital- og venturefonde.

Den rodede proces har naturligt nok haft den effekt, at langt de fleste købere nu er faldet fra. NIO er for længst væk, og det samme er hovedparten af de større, professionelle forvaltere, der tidligere vurderede mulighederne for at snuppe forvaltningen af DVK.

I stedet peger flere på, at en af de få tilbageværende købere, familiekontoret Maigaard & Molbech, ser ud til at være det bedste bud på en køber. Kontoret blev skabt tilbage i 2016 af advokat Claus Molbech Bendtsen og investmentbankeren Bertel Maigaard med penge fra den britisk baserede Just Eat-milliardær Bo Bendtsen. Men siden har man udvidet forretningen og holder nu et vågent øje med pengetanken hos en række formuende danskere.

At Maigaard & Molbech anses for at være en seriøs bejler til DVK-fondene, skyldes især, at man tidligere i år ansatte Michael Dyrlund som investeringsdirektør. Dyrlund havde forinden været ansat i Vækstfonden i mere end 10 år, blandt andet som partner i DVK, og kender således porteføljen indgående.

Vigtigst af alt, især for de i forvejen pressede venturefonde, er det dog, at familiekontoret ser ud til at være indstillet på, at man ikke bare vil passe en række aldrende tilsagn, men i stedet vil bruge DVK som springbræt til at rejse nye fonde.

Det er helt essentielt for især de hjemlige venturefonde, hvis mulighed for at hente kapital i dag er stærkt begrænset. Derfor må man for alles vedkommende krydse fingre for, at det kaotiske udbud snart lander nogenlunde fornuftigt.

 

Læs mere

Kapitalfond henter profil med fortid fra konkurrent

Investorer frygter gigantbud fra Mærsk

Dansk detail-profil skal rydde op i Tritons problembarn efter kæmpe tab

Advokathus snupper M&A-profil hos Kammeradvokaten

International kapitalfond køber sig ind i dansk industriklenodie

Catacap har sat punktum for kapitalrejsning i ny fond: ”Det er lidt mindre end håbet og forventet”

Maj Invest er mellemled i PKA’s alliance med fond med Novo-ejer i ryggen

Udenlandske kapitalfonde køber op i Danmark