huscompagniet web 1

Inside story

Kapitalfond øger indsatsen i huskæmpe 

Kapitalfondens EQT’s selskab HusCompagniet overtager nu en af sine nærmeste konkurrenter. Dermed øger fonden sin eksponering over for en byggebranche, som flere andre fonde hidtil har haft blandede erfaringer med. Opkøbet kan rykke EQT’s husfirma et skridt nærmere en børsnotering. 

Med overtagelsen af konkurrenten Eurodan-Huse, der med en indtjening på driftsindtjening på omkring 60 millioner kroner, er den tredjestørste spiller på det danske marked, foretager HusCompagniet med EQT ved roret nu sit hidtil største opkøb. 

Selskabet har hidtil været ejer af stifterfamilien, men som InsideBusiness tidligere har beskrevet, har familien Dahl gennem længere tid i samarbejde med PwC’s corporate finance-afdeling vurderet mulighederne, herunder et salg til en større aktør. 

For Huscompagniet, som EQT købte af norske FSN Capital i sommeren 2015, giver handlen ifølge finansdirektør Mads Winther god mening, da landets største husbyggeri gennem længere tid har kigget efter oplagte opkøbsmuligheder. 

HusCompagniet har gennem flere år haft en strategi om at vokse via opkøb, og derfor giver handlen med Eurodan rigtig god mening. Vi har tidligere købt op på det svenske marked og kigger også på det tyske. I forhold til opkøb er det dog vigtigt at huske, at der er tale om et meget fragmenteret marked både herhjemme og i udlandet, og derfor er opkøb nødt til at være af en vis størrelse, hvis det skal give mening for os,” siger Mads Dehlsen Winther, der gennem en årrække var ansvarlig for M&A-aktivitet hos giganten A.P Møller-Mærsk, men for nylig forlod Esplanaden til fordel for typehusfirmaet. 

Selv om Eurodan-Huse nu bliver en del af Huscompagniet, bliver der dog ikke tale om en fusion mellem de to selskaber. 

”Vi ønsker at drive de to virksomheder som selvstændige brands, men der vil sandsynligvis være synergier inden for eksempelvis indkøb, it og marketing, hvor vi kan drage fordel af den nye konstellation. Men Eurodan og HusCompagniet skal fortsat konkurrere med hinanden akkurat som før,” forklarer administrerende direktør i HusCompagniet Karsten Rydder Pedersen. 

Fakta

Med EQT i ryggen overtager HusCompagniet nu en af sine største konkurrenter.

EQT er en af de få fonde, der har valgt at investere i byggerelaterede aktiver i Norden.

Byggesektoren har indtil videre vist sig vanskelig at skabe et afkast i, men en børsnotering ligner nu EQT’s mest oplagte exitmulighed.

Flere andre fonde, herunder danske Catacap og svenske Segulah, har ligeledes investeret i byggebranchen med blandede resultater.

Fejlslagent salg 

Som InsideBusiness for nylig beskrev, forsøgte EQT sidste sommer at sælge Huscompagniet, hvilket dog slog fejl, da der i sidste ende var for langt mellem kapitalfondens salgspris, og hvad de potentielle købere ville betale. Ikke desto mindre tyder alt på, at den nordiske storfond fortsat ser det danske typehusfirma som et oplagt salgsemne. 

Det skyldes blandt andet, at selskabet ejes af EQT’s sjette fond fra 2011, som fonden særdeles gerne vil have realiseret i løbet af 2021 for dermed at fokusere kræfterne på de mange nye og betydelig større fonde, man har rejst siden. 

Et element i de bestræbelser er imidlertid, hvorvidt det vil lykkes at overbevise fremtidige købere om, at HusCompagniet ikke er nær så eksponeret over for udsving i den globale økonomi, som man umiddelbart skulle tro. 

”Selv om mange taler om opgangstider, har husbyggeriet faktisk udviklet sig med forholdsvis lave vækstrater svarende omtrent til inflationen. Så der er ikke tale om et overophedet marked, og vi er derfor vokset ved at tage markedsandele. Såfremt der skulle komme en alvorlige økonomisk krise, var erfaringen fra sidste finanskrise, at især en virksomhed som HusCompagniet klarede sig pænt givet den tryghed vores størrelse giver,” forklarer Mads Dehlsen Winther. 

Netop i forbindelse med den fejlslagne slagsproces spillede HusCompagniets muligheder på det tyske marked en nøglerolle, da det netop var potentialet her, der skulle være med til at sikre EQT den pris på omkring 4 milliarder kroner, man havde sat næsen op efter. 

Det lykkedes dog ikke i tilstrækkelig grad for EQT’s hold af rådgivere med Danske Bank og britiske Rothschild i spidsen at overbevise køberfeltet om HusCompagniets muligheder syd for grænsen, hvilket var en medvirkende årsag til, at selskabet aldrig blev solgt. 

Siden har det da også vist sig, at HusCompagniets satsning på det enorme marked syd for grænsen ikke helt forløb, som man havde håbet. 

”Status i Tyskland er, at vi har haft nogle udfordringer med den tidligere ledelse, hvor aftaler ikke blev overholdt. Nu er vi startet på en frisk, og vi har fortsat stor tiltro til det tyske marked, hvor vi anser, at mulighederne for at foretage opkøb er rigtig gode, da der her er betydelig flere spillere af en vis størrelse,” forklarer Karsten Rydder Pedersen. 

Børsnotering den mest oplagte exit 

HusCompagniet er et af de få danske selskaber inden for byggeri, der er ejet af en kapitalfond. Byggebranchen over en bred kam har siden nedsmeltningen for ti år siden været en industri, de fleste fonde er gået en bue udenom, ligesom mange industrielle købere fortsat slikker sårene oven på de tab, man led efter at have købt op umiddelbart før krisen. 

Med et begrænset køberfelt vurderer flere rådgivere da også over for InsideBusiness, at en børsnotering af HusCompagniet synes at være EQT’s mest sandsynlige exit. Det er nemlig langtfra første gang, at en ejer har forsøgt at sælge en virksomhed for i stedet at forsøge at sende selskabet på børsen, og med HusCompagniets overtagelse af Eurodan-Huse synes netop den mulighed at være klart den mest oplagte.  

Netop en børsnotering var den vej, britiske IK Investment Partners valgte at gå med køkkenproducenten TCM Group, og fra flere rådgivere lyder analysen, at HusCompagniet uden problemer også vil være i stand til at gøre sin entré på børsen, når TCM var i stand til at gøre det. 

Ikke desto mindre har netop aktiver, der blot har berøring med byggebranchen og dermed en snert af cyklicitet over sig, i skrivende stund ikke megen medvind blandt investorerne. Efter flere år med gunstige økonomisk vilkår og stigende priser på virksomheder nærer investorer akkurat som mange købere en frygt for at investere i dyre aktiver, der kan risikere at blive ramt, hvis det økonomiske klima pludselig ændrer karakter. 

Blandede erfaringer 

En af de kapitalfonde, der herhjemme har valgt at investere i byggebranchen, er Catacap, der både har opkøbt materieludlejeren GSV samt entreprenøren Casa Group. Begge investeringer har udviklet sig solidt under fondens ejerskab, men trods de fine tal har det tidligere vist sig, at et salg af GSV var noget mere udfordrende end ventet. 

Derfor måtte Catacap droppe de bestræbelser, mens man for nylig har hyret revisionshuset PwC’s corporate finance-afdeling til at arbejde tæt sammen med Casa Group. Casa Group blev oprindelig stiftet af Michael Mortensen, der spillede en nøglerolle i dannelsen af Huscompagniet. 

Når Catacap har valgt netop PwC, skyldes det blandt andet, at rådgiveren har et indgående kendskab til netop byggebranchen og blandt andet flere gange har arbejdet for både salgs- og købersiden, når HusCompagniet har været i spil. 

At PwC har fået mandat til at sælge Casa Group, skal dog ikke ses som et tegn på, at man nu stemmer dørklokker, idet Catacap er kendt for at hyre rådgivere ind meget tidligt for at lade dem arbejde side om side med virksomhedens ledelse og vurdere de potentielle exitmuligheder. 

Fra flere sider peges der på, at netop Casa Group ikke skal sælges til en anden kapitalfond, men i stedet til en af de store entreprenører i Norden såsom norske Veidekke, der kunne være interesseret i at udbygge sin forretning. 

Spørgsmålet er, hvorvidt mulighederne herfor er til stede, da de seneste erfaringer ikke just er rosenrøde. Før sommerferien måtte den svenske fond Segulah således bremse en planlagt børsnotering af sin entreprenørkoncern Zengun for i stedet at sælge koncernen til selskabets ledelse, hvilket af mange blev tolket som et tegn på, at både industrielle købere og aktiemarkedets appetit var begrænset. 

Man frygter et spøgelse 

Et relevant spørgsmål er imidlertid, hvorvidt især kapitalfondene overhovedet har grund til at frygte, at der kommer en alvorlig økonomisk krise, der kan erodere indtjeningen i deres portefølje og dermed deres afkast.  

Ekstern lektor ved CBS Robert Spliid peger på, at især de store mængder likviditet i markedet medfører, at vi sandsynligvis ikke kommer til at se et scenario som det, vi oplede i 2008. 

”Det er stadig et åbent spørgsmål, hvad der kommer til at ske, hvis de økonomiske konjunkturer pludselig vender. Centralbankerne holder fortsat hånden under alverdens økonomier ved at pumpe likviditet i markedet, så ingen ved, hvordan de finansielle markeder vil reagere i tilfælde af en ny krise,” forklarer Robert Spliid, der også peger på, at der er andre faktorer, der bør veje tungt, når kapitalfondene vælger, hvad de skal investere i. 

”Alene det sidste år har vi set, hvordan investeringer der ikke normalt ville blive betragtet som risikable, pludselig skrider. Det så vi med Top-Toy, hvor selskabet blev offer for en disruption i markedet og nogle megatrends, der bare går ekstremt stærkt. Derfor er et centralt dilemma for mange fonde at finde investeringer, der har en så solid forretningsmodel, at den ikke pludselig bliver kørt over at nye innovative aktører,” siger han.