Frontmatec web

Inside story

Kapitalfondes salgsdrømme brister 

Landets største kapitalfond, Axcel, må nu i 11. time opgive planerne om at sælge industrivirksomheden Frontmatec, som fonden ellers havde store forventninger til. Også britiske Montagu må nu for anden gang droppe at sælge ejendomskæmpen Deas. 

Investeringen i slagterileverandøren Frontmatec er flere gange blev fremhævet af kapitalfonden Axcel som en af de absolutte juveler i porteføljen. 

Koncernen blev oprindelig skabt som en fusion af hele fem danske underleverandører til slagterier, og siden har man under Axcels ejerskab foretaget talrige tilkøb, så Frontmatec i dag fremstår som en global koncern med et solidt vækstpotentiale. 

Det var netop de perspektiver, der for lidt over et halvt år siden fik Axcel til at engagere specialhuset William Blair og Nordeas corporate finance-enhed til at sætte en formel proces i gang i håbet om at afhænde den danske koncern for op imod 3 milliarder kroner. 

De planer er nu endegyldigt faldet til jorden, til trods for at Axcel og fondens rådgivere til det sidste forhandlede med en strategisk køber hele vejen gennem juli måned. 

I sidste ende opstod der imidlertid en række forhold under forhandlingerne, som fik køberen til at justere sit oprindelige bud ganske markant til et niveau, hvor et salg ikke længere var nær så interessant for Axcel. 

Derfor har landets største kapitalfond nu trukket Frontmatec af markedet, og ifølge InsideBusiness’ oplysninger kan der meget vel gå 12-24 måneder, før Axcel igen vil forsøge at afhænde virksomheden. 

Hele vejen igennem den tilspidsede proces har der ellers været pæn interesse for virksomheden, da både andre fonde og industrielle købere i skrivende stund jagter opkøb, der med en vis rimelighed må antages at kunne klare sig nogenlunde sikkert gennem en økonomisk recession. 

Den kategori tilhører Frontmatec, men når det alligevel ikke lykkedes for Axcel at få den solgt, skyldes det primært, at mange i køberfeltet har haft den opfattelse, at Frontmatec stadig stod over for en stor opgave med at integrere de mange virksomheder, man har opkøbt under Axcels ejerskab. 

Alene øvelsen med at få dem tilpasset den resterende koncern og samtidig fortsætte vækstrejsen rummer ifølge flere potentielle købere en del risiko, som mange mente burde være afspejlet i den pris, man i sidste ende skulle betale for den danske virksomhed. 

“Jeg ønsker ikke at udtale mig om, hvorvidt det ene eller det andet selskab i vores portefølje er til salg eller ej. Jeg kan bare konstatere, at vi er glade ejere af Frontmatec og ser et stort potentiale i selskabet,” siger ledende partner i Axcel Christian Schmidt-Jacobsen. 

Frontmatecs årsregnskab for 2018 viste en omsætning på 1,4 milliarder kroner og et overskud før renter og afskrivninger på 226 millioner kroner, hvilket ikke helt levede op til forventningerne. 

Selv om resultatet for 2018 ikke var helt som forventet, tegner indeværende år rigtig godt.  

Integrationen af de mange opkøb går efter planen, og selv om markedsvæksten for rødt kød på de mere modne markeder er mere begrænset, er behovet for automatisering i slagterierne stort, og i tillæg hertil er Frontmatec de senere år rykket ind på en række nye markeder blandt andet Asien, hvor vækstmulighederne er rigtig gode,” forklarer Axcels frontfigur, der også sidder i bestyrelsen for Frontmatec. 

De blev aldrig solgt

Herunder ses en oversigt over de selskaber, hvor kapitalfonden bag måtte opgive et frasalg inden for de senere år. Ejerskab fremgår af parentes.

Deas (Montagu)

EFD (Erhvervsinvest)

Flying Tiger (EQT)

Frontmatec (Axcel)

GSV (Catacap)

Huscompagniet (EQT)

PF Group (Maj Invest)

Recover Nordic (Agilitas)

SSG (BWB)

Lighedspunkter med Huscompagniet 

Den nu skrinlagte salgsproces kan på nogle punkter sammenlignes med giganten EQT’s forgæves forsøg på at sælge Huscompagniet sidste sommer. Her havde fonden også sat næsen op efter en ganske høj pris, der især skulle retfærdiggøres af, at selskabet de kommende år forventede stor vækst på det tyske marked. 

Ikke desto mindre måtte EQT og fondens rådgivere fra Danske Bank og Rothschild sande, at køberfeltet ikke ville betale en tilstrækkelig høj pris for den danske typehusgigant, primært fordi de mulige købere mente, at de blev tvunget til at værdisætte virksomheden ud fra, at den tyske ekspansion ville forløbe planmæssigt og give selskabet den forventede vækst i både omsætning og indtjening. Den præmis var de fleste købere ikke villige til at gå med på, for hele udrulningen i Tyskland rummede også en vis risiko, der skulle modregnes den pris, EQT forventede. 

I sidste ende var det derfor den svenske fonds konklusion, at man frem for at sælge til en utilfredsstillende pris hellere ville fortsætte med at drive Huscompagniet og realisere det potentiale, nogle købere var tøvende overfor. 

På samme måde trækker Axcels nu stikket på Frontmatec-salget ud fra en logik om, at hvis man ikke kan hente de omkring 3 milliarder kroner, man mener, virksomheden er værd, så giver det mere mening selv at drive Frontmatec videre og integrere de mange tilkøb og forbedre koncernens indtjening. 

Deas strander atter en gang 

Mens Axcel og fondens investorer trods det fejlslagne salg af Frontmatec sandsynligvis fortsat har is maven i forhold til deres opkøb, er det et åbent spørgsmål, om britiske Montagu har det samme. 

Kapitalfonden, der tidligere har ejet blandt andet rederiet Unifeeder herhjemme, forsøgte i løbet af 2017 at frasælge ejendomskæmpen Deas i en noget kaotisk proces, hvor fondens høje prisforventninger i sidste ende medførte, at samtlige købere trak følehornene til sig.  

Siden har Deas haft særdeles vanskeligt ved at leve op til de budgetter, Montagu dengang præsenterede de nysgerrige bejlere for. Det forhindrede imidlertid ikke briterne at iværksætte en accelereret salgsproces umiddelbart før sommerferien. Her havde man nemlig modtaget en henvendelse fra den svenske kapitalfond Altor, der i form af finske Realia i forvejen kender branchen og kunne se en fordel i en større nordisk konsolidering. 

Med den føler som løftestand satte Montagu med hjælp fra Rothschild gang i en fortrolig proces, hvor man bad en række potentielle købere om hurtigst muligt at gennemgå tallene og komme med et bud på Deas. 

Akkurat som i 2017 viste det sig imidlertid, at ingen af de potentielle bydere, herunder både Altor og den dansksvenske fond Adelis, havde nogen intentioner om at matche Montagus prisforventning på over 1 milliard kroner. Det, til trods for at Montagu, siden salget af Deas i første omgang fejlede, blandt andet har tilkøbt Nordea Ejendomme og samtidig været i stand til at fastholde en stor del af sine største kunder, der primært tæller de danske pensionskasser. 

Alligevel må Montagu nu sande, at man heller ikke i andet forsøg ser ud til at have held til at finde en køber til ejendomskoncernen, som man overtog fra PKA og Sampension for knap 700 millioner kroner. 

Deas og Frontmatec er langtfra de eneste selskaber, hvor fonde bag forgæves har forsøgt at finde en køber. Ifølge flere rådgivere og aktører er der imidlertid ikke nogen endegyldig forklaring på, hvorfor en del processer er blevet bremset de senere år. 

En årsag, der gælder for en del kuldsejlede processer, er dog, at der indimellem er for langt mellem køber og sælger, fordi vurderingen af risikoen ved den enkelte investering er vidt forskellig.  

Det gælder som nævnt for både Frontmatec og Huscompagniet, men fælles for de to selskaber er også, at enkelte købere undervejs har sået tvivl om, hvorvidt virksomhederne kunne indeholde et cyklisk element og dermed blive påvirket af en økonomisk nedtur. 

I skrivende stund er både samtlige fonde og investorer ud over detailsektoren panisk angste for at risikere at investere i selskaber sent i en økonomisk optur, der siden viser sig at være nogle af de første, der rammes af tilbagegang, når tingene vender. Talrige kapitalfonde betalte således dyre lærepenge for at begå netop de fejl i årene 2005-08, hvor mange brændte inde med dyrt indkøbte aktiver, som man siden ufrivilligt hang på i en årrække. 

Ydermere beskriver flere aktører over for InsideBusiness, at der i visse salgsprocesser i øjeblikket simpelthen bliver skabt for stor afstand mellem køber og sælger. Det skyldes blandt andet, at den sælgende part i samarbejde med deres rådgiver ofte vil forsøge at udnytte de gunstige tider og samle så mange interesserede bejlere som muligt og skabe så tilpas megen opmærksomhed om en salgsproces, at prisen bliver drevet op i de øvre luftlag.  

Den strategi kan dog give bagslag, fordi aktivet simpelthen kommer op i et prisleje, hvor køberne bliver skræmt væk, alene fordi de frygter at betale en så høj pris, at det vil være en stor udfordring at sikre et fornuftigt afkast, når de engang selv skal videresælge virksomheden. 

I spil igen i ny form 

Netop frygten for at blive fanget af en økonomisk nedtur var noget af det, der var medvirkende til, at den danske kapitalfond Catacap for nogle år siden måtte droppe planerne om at sælge den ellers veldrevne virksomhed GSV. 

Her var hovedparten af både kapitalfondene og de strategiske købere bekymrede for, at man ved at overtage selskabet, der udlejer materiel til store entreprenører og byggefirmaer, kunne risikere at blive ramt hårdt, hvis en økonomisk afmatning som noget af det første førte til en opbremsning i byggeriet. 

Et salg blev derfor droppet, men i samarbejde med investeringsbanken Carnegie overvejer selskabet og Catacap nu igen flere potentielle løsninger for virksomheden. Den mest oplagte er ifølge InsideBusiness’ oplysninger, at man splitter koncernen og frasælger den del af udlejningsvirksomheden, der udlejer større pavilloner til kommuner og andre solide kunder, der har brug for at huse medarbejdere midlertidigt. 

På nordisk plan har der været en del transaktioner inden for det område på det seneste, da netop den forretning typisk baserer sig på længere kontrakter med kunder, der ikke er nær så påvirkelige over for udsving i økonomien. 

Ved at afhænde den del af forretningen ville GSV og Catacap dermed både demonstrere evnen til at sælge ud af porteføljen, ligesom man efter talrige investeringer de senere år samtidig kunne få strømlinet forretningen yderligere. 

Hos Catacap har ledende partner Vilhelm Hahn-Petersen ingen kommentarer til, hvorvidt fonden går med aktuelle salgsplaner for sin virksomhed. 

 

LÆS MERE

Fonde i kapløb om skjult guldæg 

Se kapitalfondenes guldæg – og de dårlige investeringer

Har han reddet Nordeas prestigeafdeling?

Afkastet halter i danske kapitalfonde

Sådan er afkastet i de danske kapitalfonde

Er glansen gået af EQT?