;
SVITZER TUG

Inside story

Købere kredser om stort Mærsk-rederi

Flere købere har vist interesse for Mærsks store slæbebådsrederi Svitzer, som stadig er inde i varmen hos Danmarks største virksomhed, selv om det ikke længere er en del af kerneforretningen.

Omstillingen af Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, kan sende slæbebådsrederiet Svitzer på nye hænder.

InsideBusiness erfarer, at flere købere løbende har vist interesse for Svitzer, til trods for at Mærsk ikke har sat slæbebådsrederiet officielt til salg.

Det er dog ingen hemmelighed, at Mærsk i disse år vender og drejer alle ejerskaber, der ikke er direkte kerneforretning for rederiet længere.

Det sker som led i den historiske transformation af A.P. Møller-Mærsk, som blev skudt i gang i 2016, da Nils Smedegaard Andersen blev afskediget som topchef og i stedet blev afløst af Søren Skou.

Sagen kort

Flere købere har løbende vist interesse for Maersks slæbebådsrederi, Svitzer, som er et af de tilbageværende selskaber, der ikke længere er kerneforretning for Mærsk.

Derudover kom det for nylig frem i Bloomberg, at Mærsk overvejer at sælge forretningsenheden, der producerer kølecontainere, for 1 mia. usd.

Mærsks nye strategi om at vokse mere på landjorden har tidligere mødt kritik fra flere topinvestorer. Men alene det sidste år er indtjeningen og værdien af Mærsk skudt i vejret, og piben har derfor fået en anden lyd hos investorerne.

Kort tid efter lancerede Mærsk en ny strategisk retning, hvor fokus skulle være på transport og logistik, mens de gamle energiselskaber skulle ud.

Det førte til, at Mærsk solgte Maersk Oil for 47 mia. kr. til franske Total, mens Mærsk-familien købte tankrederiet Maersk Tankers for 7 mia. kr. Derudover blev borerigselskabet Maersk Drilling børsnoteret.

En af de sidste tilbageværende rester er slæbebådsrederiet Svitzer, som stadig er inde i varmen hos Mærsk. Men rederiet kan meget vel blive Mærsks næste store frasalg.

Blandt de interesserede er ifølge InsideBusiness’ oplysninger den spanske konkurrent Boluda. Svitzer og den spanske rival sidder i dag tungt på slæbebådsmarkedet, efter at Boluda har foretaget flere store opkøb de senere år.

Derfor er det åbent spørgsmål, om en handel mellem Svitzer og Boluda overhovedet vil få grønt lys hos diverse konkurrencemyndigheder verden over.

Oplagt frasalg

Svitzer driver en flåde på over 400 skibe, som især bruges til at bugsere Maersks containerskibe sikkert ind og ud af havne verden over.

Det seneste år har Svitzer gennemgået store udskiftninger på ledelsesgangen. Startskuddet kom, da mangeårig topchef Henriette Thygesen blev indlemmet i direktionen i Mærsk som et led i en omrokering af den øverste ledelsesgruppe på Esplanaden. I den forbindelse stoppede hun som topchef i Svitzer og overlod tøjlerne til Kasper Friis Nilaus.

Maersk vil hverken be- eller afkræfte, om rederiet har modtaget henvendelser fra mulige købere til Svitzer, men skriver i et skriftligt svar, at rederiet fortsat mener, at det kan tilføre værdi til Svitzer.

”Svitzer leverer stærke resultater og bidrager til væksten i A.P. Møller-Mærsk. Derudover mener vi, at vi med vores fælles arv og forbindelse til shipping og global fortsat tilfører værdi som en god ejer,” skriver Mærsk.

Blandt flere analytikere, der følger Mærsk, er opfattelsen, at Svitzer vil være et oplagt frasalg, fordi selskabet ikke længere er kerneforretning for Maersk, men derimod fungerer som underleverandør til containerforretningen.

Ifølge kilder har der været sonderinger for mulige købere til Svitzer gennem årene, uden at det har udmøntet sig i noget konkret. Spørgsmålet er dog, om Svitzer er salgsmodent, mener flere.

Mærsk opgiver ikke længere selvstændige finansielle nøgletal for Svitzer. Rederiet indgår i divisionen Terminals & Towage, hvor Svitzer dog er den primære aktivitet i Towage-delen.

I 2020 dykkede omsætningen i divisionen 2 pct. til 681 mio. usd på grund af coronapandemien, mens driftstindtjeningen steg til 216 mio. usd mod 205 mio. usd i 2019.

Køber mindre logistikselskaber

Svitzer er angiveligt ikke det eneste selskab, der er på vippen i Maersk. For nylig skrev Bloomberg nemlig, at Maersk overvejer at sælge sin forretningsenhed, der producerer kølecontainere til en pris på omkring 1 mia. usd svarende til godt 6,3 mia. kr.

Overvejelserne skyldes, at efterspørgslen efter kølecontainere er steget voldsomt som følge af coronapandemien, hvor især nethandlen har skabt en uset høj travlhed hos containerrederierne.

Samtidig med at Mærsk har solgt ud for milliarder, er rederiet i det små også begyndt at købe op.

Det drejer sig om svenske KGH Customs Services, som blev købt for næsten 2 mia. kr., amerikanske Performance Team, som Mærsk betalte 3,8 mia. kr. for, samt ligeledes amerikanske Vandegrift, som blev købt for et uoplyst beløb.

Opkøbene er sket som led i Mærsks målsætning om, at halvdelen af indtjeningen i 2023 skal komme fra forretninger på land, mens den historiske rederiforretning skal stå for den anden halvdel.

Kritiske pensionskasser vendt på tallerken

Mærsk står i dag i den paradoksale situation, at coronakrisen har skabt en uset høj efterspørgsel på containerfragt fra især Asien, hvilket har fået indtjeningen i den gamle containerforretning til at eksplodere.

Det har skudt udsigterne til en mere balanceret indtjening længere ud i horisonten, da kerneforretningen i dag udgør næsten 80 pct. af driftsresultatet, mens logistiksatset kun udgør 5,5 pct.

Det hul bliver dog ikke lukket med store milliardopkøb, har Mærsk understreget flere gange. Derimod vil det være de mindre såkaldt bolt-ons, som indtil videre udgør opkøbsstrategien.

Den strategi og de udmeldinger har tidligere mødt forundring fra investorerne ATP og PKA. De to pensionskasser har tidligere udtalt til Berlingske, at de tvivlede på, om Mærsk kunne vokse så hurtigt organisk – altså uden at købe stort op.

Men i takt med den stigende indtjening og aktiekurs, som alene det seneste år er steget med 220 pct., har piben hos investorerne fået en anden lyd. Hos PKA ønsker man ikke længere at kommentere strategien, mens ATP i dag er blevet overbevist om Mærsks strategi.

Strategien begynder at bevise sin berettigelse. Vi har ikke været kritiske over for tankesættet bag, men vi har sat spørgsmålstegn ved formuleringen, at man vile balancere de to forretningsenheder, som Maersk også har justeret siden da,” siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP.

Mærsks officielle ambition er i dag omformuleret til, at rederiet på sigt skal blive en ”global integrator af containerlogistik”.

”Der er mange ting, der begynder at pege i den rigtige retning. At det kommer til at tage lang tid, før logistikforretningen har en størrelse, så den kan tage volatilitet ud af containerforretningen, det er en anden historie,” siger Claus Wiinblad.

LÆS OGSÅ

Shippingfonde går ind i skæbneår

Danske rederier bløder – og risikoen er, at det bliver værre

Mærsk-ejer misser to-tre år og må sætte investeringer for milliarder på standby

Mærsks hemmelige plan: Satser stort på vind 

Ambitiøs Mærsk-fond koster pensionskasser dyrt

Mærsk-arvings ambitiøse opkøb i modvind 

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Mærsk-direktørens revolution fejler

Kapitalfond snupper tidligere Mærsk-topchef