;
handelsbankenprivatebankingnet

Redaktørens analyse

Speget spil om Handelsbanken. Se favoritten på købersiden

Sjældent har et muligt opkøb vakt så megen røre i banksektoren som det kommende salg af Handelsbankens danske aktiviteter, der er en rigtig lækkerbisken. Alt tyder på, at Nykredits Michael Rasmussen får nøglerolle i processen, som der nu er valgt rådgivere til at håndtere

De stærkeste kræfter i banksektoren er mobiliseret – og det er tilladt at bruge beskidte kneb i kampen om at løbe med den mest interessante opkøbsmulighed i banksektoren i mange år: Handelsbankens danske filial.

Processen spidser til, for selv om tidshorisonten på salget er et halvt år, så er spillere som f.eks. Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank allerede gået på strandhugst blandt Handelsbankens rådgivere, så sælger har en interesse i at speede processen op, inden aktivet begynder at miste værdi.

Der er også sat navn på, hvem der skal sælge banken. Der er hyret tre rådgivere, Morgan Stanley, Handelsbanken selv i Stockholm sammen med HCN Partners i Danmark, der er det M&A-team, som består af tidligere Handelsbanken-folk.

Banken er en lækkerbisken, fordi man i Handelsbanken historisk set været god til kreditgivning med få tab, tilfredse kunder, en stærk erhvervsbank med flere store virksomheder og en decentral styring i filialerne, der gør det let for en anden bank at overtage.

Armlægning mellem Anders Dam og Michael Rasmussen

Allerede nu står det klart, at opkøbet bliver en armlægning mellem Jyske Banks Anders Dam og Nykredits topchef, Michael Rasmussen, flankeret af bankdirektører som Lasse Nyby og eventuelt John Fisker i Ringkjøbing Landbobank og Sydbanks Karen Frøsig. Men også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med direktør Jakob Hald i spidsen få kan betydning for udfaldet, der i sidste ende kan skubbe til magtstrukturerne i hele den danske banksektor.

Danske Bank og Nordea har allerede nu valgt at melde sig ud. Førstnævnte, fordi man er stor nok i Danmark og i øvrigt har rigeligt at se til, mens vurderingen fra Nordea lidt overraskende er, at man har godt gang i forretningen i Danmark, har en tilstrækkelig størrelse, og at et opkøb vil give for meget bøvl.

Dermed er banen kridtet op, for Jyske Banks Anders Dam har en meget stor interesse i at få fat i Handelsbanken. Banken mangler kritisk masse til sit realkreditselskab, Jyske Realkredit, ligesom man generelt er udfordret på markedspladsen af Totalkredits bomstærke distributionsnetværk i de lokale og regionale banker.

Desværre for Anders Dam ligger et køb af Handelsbanken ikke just til højrebenet. Det skyldes, at Handelsbanken er bundet af nogle høje udtrædelsesomkostninger knyttet til datacentralen BEC. Selv om Anders Dam offentligt har ytret frustration over situationen, er der ikke mange i banksektoren, som lytter til den del, fordi Bankdata, som Anders Dam er på, og SDC ikke ville ændre deres udtrædelsesomkostninger til et lavere niveau.

Hertil kommer, at en del af Handelsbankens indtægter kommer fra Totalkredit-udlån, og det kan give store vanskeligheder for Jyske Bank at få de lån trukket ud af Nykredit. Aftalegrundlaget i Totalkredit-aftalen gør det nemlig muligt for Totalkredit at standse bankens andel af fremtidige bidragssatser på allerede formidlede lån, hvis den overtagende bank groft sagt ikke er venligtsindet over for samarbejdet, og det kan man ikke sige, at Jyske Bank er.

Jyske Bank kan næppe regne den hjem

Det var også problemet, da Jyske Bank købte BRFkredit. Dengang havde Jyske Bank gode muligheder for at trække kunderne over i Jyske Realkredit, fordi det var et godt tidspunkt at konvertere på, ligesom Jyske Bank dengang stod stærkere i konkurrencen, fordi Nykredit endnu ikke havde lanceret Kundekroner via Forenet Kredit. Det bliver svært nu.

Så selv om Jyske Bank nok ville kunne finde de 7-8 mia. kr. som Handelsbankens ventes at koste, via en aktieemission og egne midler, og Jyske Bank er ganske velkapitaliseret, så er man så langt bagud på point, at man næppe kan regne den hjem i forhold til de øvrige bydere. Til gengæld har Jyske Bank en lille forlomme på Handelsbankens portefølje, fordi den er præget af store prioritetsboliglån på egen balance, som ikke passer naturligt ind i en mellemstor banks kapitalstruktur.

Uanset hvad, har Anders Dam nu en unik chance for at udfordre Nykredits/Totalkredits dominerende position på markedspladsen, og den har han tænkt sig at udnytte via diverse mere eller mindre snu kneb. Hvad det indebærer, vender vi tilbage til.

Det efterlader en nøglerolle til Nykredits Michael Rasmussen. Hvorfor ikke Sydbanks Karen Frøsig, Spar Nords Lasse Nyby eller Ringkjøbing Landbobanks John Fisker? Fordi Michael Rasmussen, uanset hvilken af de tre købere der ender med købet, kommer til at skulle nikke til købet – og formentlig hjælpe med at finansiere det.

Men selv om Nykredit og Michael Rasmussen ville elske at købe Handelsbanken selv og på den måde én gang for alle få styr på den engang haltende Nykredit Bank, så er han ikke en sandsynlig køber. Der er nemlig to afgørende problemer.

For det første vil Michael Rasmussen så skubbe til den følsomme magtbalance mellem bankerne i Totalkredit-samarbejdet – kun hvis de andre banker har sagt nej tak til købet, vil han reelt have mulighed for at tage stikket hjem.

Nykredit får svært ved at købe Handelsbanken på egen hånd

For det andet vil et køb skulle godkendes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og med Nykredits/Totalkredits dominans på markedspladsen i disse år er der stor risiko for, at myndighederne vil sætte foden ned. Især fordi Handelsbanken har en del boliglån på egen balance. Derved er det de facto en dominerende spiller med ca. halvdelen af markedet for realkreditlån, som køber sig til en endnu større markedsandel. Det vil man få meget svært ved at godkende hos myndighederne, medmindre Nykredit giver betydelige indrømmelser og bløder op på førnævnte Totalkredit-aftale.

Den risiko er ikke nær så stor, hvis det er en af de venligtsindede banker, som køber Handelsbanken, for de er jo blot distributionskanaler for Totalkredit, selv om resultatet vil være det samme: At lånene ender i Totalkredit. Årsagen er, at det vil være en juridisk utrolig svær øvelse at kortlægge konkurrencereglerne – og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil næppe kunne modstå den hærskare af dyre konkurrenceadvokater, som køberne vil hyre til at skrive alenlange juridiske responsa.

Det efterlader Spar Nord, Ringkjøbing Landbobank og Sydbank i feltet, og blandt dem er Spar Nord en klar favorit. Det skyldes, at Spar Nord er på samme datacentral som Handelsbanken, ligesom den opkøbssultne direktør, Lasse Nyby, med rimelighed kan hævde, at det er hans tur til at købe op nu. Det skyldes, at Ringkjøbing Landbobank for nylig købte Nordjyske Bank, Arbejdernes Landsbank har købt Vestjysk Bank, mens Sydbank købte Alm. Brand Bank.

Vil Nykredit tage større aktiepost i Spar Nord?

Det største problem for Spar Nord er, at Handelsbanken er en ret stor mundfuld. Med en markedsværdi på 10,5 mia. kr. skal der graves dybt i lommerne for at finde de ca. 8 mia. kr. til købet. Lasse Nyby har imidlertid Nykredit med som den rige onkel, der kan understøtte et aktiesalg, ligesom man kan stille med attraktive ansvarlige lån. Det store spørgsmål er i den forbindelse, om Nykredit vil benytte chancen til at tage en større markedsandel i Spar Nord, hvilket på sigt kan skubbe til spekulationerne om en mulig fusion mellem Spar Nord og Nykredit. Men det er langtfra sikkert, at Spar Nords bagland vil være begejstret for at opgive mere selvstændighed.

Det er også muligt at dele Handelsbankens aktiviteter op mellem flere forskellige købere. F.eks. ligger Handelsbankens gode position på Herning-kanten tæt på Ringkjøbing Landbobank, der ligesom flere andre spillere har interesse i Handelsbankens position i Nordsjælland. Meldingen fra landbobanken er imidlertid, at hele Handelsbanken nok er for stor en mundfuld, selv om han står bedst af alle til at udnytte synergierne, ligesom han qua sin banks stærke aktiekurs har lettere ved at finansiere købet.

Der er konkurrencemæssigt ikke noget til hinder for, at et konglomerat med storebror Michael Rasmussen for enden af bordet deler Handelsbanken op i mindre bidder, hvis der ikke indgås aftaler om, at parterne ikke må angribe hinanden i området efterfølgende.

Det taler dog imod denne konstellation, at det er og bliver bøvlet. Ikke mindst for sælger, ligesom det er bøvlet for Michael Rasmussen, som vil skulle sidde for enden af bordet og fordele goderne, og det er ikke nødvendigvis en rolle, man bliver populær af. Men det er bestemt en mulighed at gøre det på denne måde – og det kan også lempe vilkårene for Spar Nord, som Handelsbanken, uanset hvad, er en stor mundfuld for.

Jyske Bank vil kaste grus i maskineriet

På den anden side vil Jyske Bank og Anders Dam af al magt forsøge at kaste grus i maskineriet ved med en vis ret at advare om, at der er store risici for en yderligere koncentration af realkreditmarkedet hos Nykredit. Som beskrevet i InsideBusiness har Jyske Bank så sent som i juli – før salget af Handelsbanken blev aktuelt – henvendt sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med påstand om, at Totalkredit-samarbejdet overtræder konkurrencelovgivningen og eventuelt misbruger sin dominerede stilling. Ifølge InsideBusiness’ oplysninger har man taget klagen alvorligt i styrelsen, men man vil dog hverken be- eller afkræfte, om man har åbnet en officiel konkurrencesag på den.

Der er også gode muligheder for, at Jyske Bank eller andre kan optrappe konflikten og gå til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med direkte afsæt i salget af Handelsbanken, som kan gøre Nykredits stilling endnu mere dominerende. Omvendt er der ingen tvivl om, at gemytterne er hidset voldsomt op i især Nykredit på baggrund af konkurrenceklagen. Og man overvejer utvivlsomt forskellige sanktioner mod Jyske Bank, f.eks. i diverse sektorsamarbejder eller med direkte angreb på Jyske Bank på markedspladsen. Så Anders Dam bør fare med lempe.

Men der er ingen tvivl om, at man i Silkeborg ser salget af Handelsbanken som en oplagt mulighed for at få løsnet Nykredits greb om Totalkredit-bankerne én gang for alle. Fra Nykredits side vil man dog mene, at et par procent i markedsandel fra Handelsbanken ikke er nok til at flytte afgørende på konkurrencen på realkreditmarkedet, og det kan jo også have sin rigtighed, omend Handelsbankens prioritetslån jo rent faktisk har været et godt alternativ til de ellers så dominerende Totalkredit-lån.

En oplagt og vældig interessant spekulation er også, at Anders Dam i bytte for muligheden for at købe Spar Nords aktiepost i DAB (Danske Andelskassers Bank) i forbindelse med et salg af Handelsbanken til Spar Nord, måske kan lokkes til at droppe sin konkurrenceklage. Spar Nord vil nemlig få brug for alle ressourcer til købet, og Anders Dam kan få lukket en flanke og få lidt flere lån på bøgerne.

Læs mere

Se Nordeas vinderstrategi mod Nykredit, mens Jyske og Danske Bank taber slaget

Afsløring: Jyske Bank går i struben på Totalkredit-aftale 

Mobilen er datacentralernes store nye slagmark: SDC og Bankdata rykker, mens BEC sakker agterud

Omstridt realkreditaftale er brandvarm kartoffel ved salg af Handelsbanken

Nykredits mæglerkæde jagter ejendomsbranchens førerhund

Nykredits kundehugst i Danske Bank og Jyske Bank ændrer spillet totalt

Er der en skjult agenda med indgreb på boligmarkedet?

Nu skal boligindgreb rettes mod svage boligejere. Velhavende går fri

Stop grædekoneriet om boligpriserne

Frygten vokser for nyt fald i boligpriser

Hvem stopper Nykredits dominans på boliglån?