;
2.2 Kapitalforvalteren Formuepleje, der har hovedsæde i Århus, tjener styrtende på sit afkasthonorar. Ikke mindst efter 2019, hvor aktierne satte adskillige nye rekorder.

Inside story

Konkurrenter angriber succesfuld forvalter. Eksperter kræver regulering

2019 gav jackpot for Formuepleje, der takket være væksten i aktiemarkedet kan trække en kæmpebonus ud som afkasthonorar til sig selv. Men nu får forretningsmodellen skarp kritik fra både konkurrenter og uafhængige rådgivere.

”Åop er steget – og det skal du være glad for.”

Sådan lød det for nylig i et kækt indlæg fra landets største bankuafhængige kapitalforvalter, Formuepleje.

Indlægget var et forsøg på med et glimt i øjet at forklare kunderne, hvorfor det er en god ting, at Formueplejes omkostninger er eksploderet og er blandt de højeste i landet. Men det dækker også over en sandhed om omkostninger, som sender Formuepleje direkte i forsvarsposition.

Indlægget henleder opmærksomheden på en problematisk forretningsmodel, hvor kapitalforvalteren trækker en del af afkastet ud til sig selv, uanset om fonden over- eller underpræsterer i forhold til markedet. Det er en model, der deler branchen, og som det ifølge kritikerne bestemt ikke er sjovt at være kunde i.

På den ene side står Formuepleje, Artha, BLS og en række andre – især mindre – kapitalforvaltere, der bruger afkasthonorarer i deres porteføljer som en central del af omkostningsstrukturen. På den anden side står Maj Invest, Bankinvest og flere uafhængige rådgivere, som bevidst har valgt at gå i en stor bue uden om afkasthonorarer.

”Vi har valgt at have et fast fee, og hvis du spørger, hvorfor vi ikke også tager et resultatbaseret honorar, så er det korte svar, at vi ikke synes, det nødvendigvis er den rigtige måde at gøre det på,” lyder det fra Jeppe Christiansen, der er administrerende direktør i Maj Invest.

Her afviser man at indføre afkasthonorarer i de underliggende fonde, fordi modellen ifølge Jeppe Christiansen kommer med en indbygget skævhed, som kunderne ender med at betale for.

Afkasthonoraret opkræves nemlig kun af porteføljernes  positive afkast, mens de omvendt ikke leverer noget tilbage,  når markederne falder. Det forhold giver samtidig forvalterne  incitamenter, som ikke gavner kunderne.

”Det kan også give forvalteren et uheldigt incitament til at tage for meget risiko, når markederne går op, selv om det ikke nødvendigvis er i kundens interesse at ligge med al for høj risiko den dag, markederne pludselig vender,” siger Jeppe Christiansen.

Sagen kort

Kapitalforvaltere som Formuepleje, Artha og BLS tjener styrtende på de såkaldte afkasthonorarer. Udover de øvrige administrationsomkostninger trækker forvalterne en procentdel af kundernes afkast ud i honorar, men selvom modellen er lukrativ, deler den også branchen.

Konkurrenter som Maj Invest og BankInvest holder sig fra afkasthonorarer. Her kritiserer man især forretningsmodellen de steder, hvor forvalteren får sin del af afkastet, uanset hvordan fonden ligger i forhold til markedet.

Flere eksperter vil have lovgiverne til at se på området, hvis ikke branchen selv formår at gøre ordningerne mere investorvenlige.

Selv dårlige forvaltere kan få afkasthonorar

Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er investeringsekspert og selvstændig formuerådgiver, bemærker, at forvalterne typisk ikke skal levere et bedre afkast end sammenlignelige fonde, før det udløser et afkasthonorar, og derfor er det primært kapitalforvalterne selv, modellen gavner.

”Det er altså et lavt ambitionsniveau uden stor tiltro til egne evner, for over tid vil aktiemarkederne trods alt stige. Man bør som minimum slå et repræsentativt benchmark for at blive belønnet. Ellers hænger det ikke sammen,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

I Formuepleje skyldes de høje omkostninger i 2019, at man her trækker 10 procent af afkastet over et såkaldt high water mark ud, uanset om porteføljeforvalterne har præsteret bedre eller værre end markedet. Når porteføljen rammer en ny all time high, går 10 procent af afkastet efter administrationsomkostninger således til Formuepleje.

I Formueplejes fond Penta, der har 7,7 milliarder kroner under forvaltning, ligger åop aktuelt på 4,52, hvilket gør Penta til landets absolut dyreste investeringsforening.

Tre andre investeringsforeninger under Formuepleje, Epikur, Rusland og Safe, indtager henholdsvis 7.-, 11.- og 16.-pladsen på listen over de dyreste investeringsforeninger blandt mere end 850 investeringsforeninger i landet, viser tal fra Morningstar.

I alle fondene opkræver Formuepleje 10 procent i afkasthonorar.

Kunder forventer højere afkast

De danske afkasthonorarer møder også kritik fra Thomas Peter Clausen, der er adm. direktør i Investmentexcel.com. Ikke mindst fordi der implicit ligger en forventning om, at afkasthonoraret er forbundet med et højere afkast end i fondene, der alene er finansieret gennem faste omkostninger.

”Afkasthonoraret er en moralsk uvederhæftelig ordning. Ikke på grund af det ekstra omkostningslag, den udgør, men fordi den kommunikativt kobles på forvalterens evner,” siger Thomas Peter Clausen og tilføjer:

”I det danske marked er det desværre heller ikke sådan, at de der har et højt afkasthonorar også har et lavt fast honorar. Tværtimod.”

Det er heller ikke tilfældet i Formuepleje Penta, hvor det faste honorar udgør 2,4 procentpoint af de samlede ÅOP på 4,52 procent. Til  sammenligning koster Maj Invests dyreste fond, emerging  markets, 2,00 procent i årlige omkostninger.

Venstre akse viser formuens udvikling. Højre akse viser honoraret til for forvalteren. X-aksen viser antal måneder.

Formuepleje: Det er kundernes valg

Søren Astrup, der er direktør og partner i Formuepleje, fastholder, at afkasthonoraret sørger for at holde kunder og kapitalforvalter i samme båd. Honoraret giver Formuepleje et incitament til at levere de bedste afkast til kunderne, og hvis kunden ikke ønsker at betale prisen, kan de jo bare finde en anden forvalter.

”Vi lever af at skabe et afkast for kunderne, og det er også på grund af afkastet, at kunderne vælger os. Hvis man som kunde synes, at omkostningerne er det mest interessante parameter i forhold til ens investeringsbeslutning frem for afkastet, så er der intet til hinder for, at man stemmer med fødderne og finder en anden forvalter. Det er helt op til en selv,” siger Søren Astrup og bemærker, at kvalitet og sikkerhed koster penge.

”Nogle går efter en gammel VW Up, andre vil have en bil med lidt større sikkerhed og kvalitet på den lange bane. Vi tilbyder sidstnævnte, og vi er fuldkommen transparente med, hvad det koster,” siger han.

Forvalter bør slå benchmark

Hos kapitalforvalteren BankInvest har man ligesom i Maj Invest heller intet afkasthonorar. Men det er ikke, fordi administrerende direktør Lars Bo Bertram principielt er imod modellen. Han mener faktisk, det bør være muligt at udvikle en fornuftig model, der tilgodeser både kundens og kapitalforvalterens interesser. Men det kræver, at man finder en ny model.

”Sådan en model kræver for det første, at man kan informere kunden om, hvordan det hænger sammen. For det andet, at modellen er balanceret i forhold til en omkostningsmodel med faste omkostninger, for det tredje, at afkasthonoraret giver incitament til at skabe merværdi,” siger Lars Bo Bertram og tilføjer:

”Modellen skal belønne kapitalforvalteren for at skabe et afkast, der er højere end markedet.”

Afkasthonoraret bør altså ifølge Lars Bo Bertram baseres på et merafkast fra porteføljeforvalterne.

Mener, at model er fair

Søren Astrup medgiver, at Formuepleje får sit afkasthonorar, uanset om porteføljeforvalteren præsterer bedre eller dårligere end for eksempel markedet eller sammenlignelige produkter. Men han mener alligevel, at det er en ”fair” model.

”Vi har valgt en model, hvor investorerne først betaler resultathonorar, når kursen er over all time high. Det synes vi er fair, fordi vi på den måde har helt samme interesse som vores investorer, og det samtidig er meget gennemskueligt for alle,” siger Søren Astrup.

Men hvorfor opkræver I ikke afkasthonorar af et merafkast i forhold til markedet eller sammenlignelige produkter?

”De porteføljer, hvor vi tager resultathonorar, er balancerede. De indeholder både aktier og obligationer, og vi har risikominimerende strategier og laver taktiske allokeringer hen over året,” siger Søren Astrup.

Uheldige følgevirkninger

Selv med en såkaldt high water mark-model kan der dog være nogle uheldige følgevirkninger for kundernes risiko, advarer Nikolaj Holdt Mikkelsen.

”Nogle fristes til at tage unødig høj risiko for at indhente det tabte, men man har blandt andet også set, at nogle er kommet så langt bagefter markedet, at motivationen nærmest er forsvundet,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Det er blandt andet risikoen og hensynet til privatinvestorerne, der i udlandet har ført til, at man har reguleret modellen med afkasthonorarer. I USA forbød man i 1940’erne brugen af afkasthonorarer målrettet private investorer, og selv om man siden har lempet på reglerne, skal kunderne i dag have en formue af en vis størrelse, før de kan investere i produkter med afkasthonorarer.

Markedet bør reguleres

Også i Norge har man reguleret markedet, og det bør man også se på herhjemme, mener Nikolaj Holdt Mikkelsen.

”I Norge har man mig bekendt reguleret resultatbaseret honorering, således at den er symmetrisk, dvs. i dårlige år reduceres omkostningerne til gavn for investorerne. Det gør strukturen langt mere spiseligt, når investorer i sløje år betaler tilsvarende mindre, så en lignende model bør vi også have herhjemme,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Han får opbakning fra blandt andre administrerende direktør Hanne Roj-Larsen fra rådgivervirksomheden Frederiksberg Finans.

”I Danmark har vi så meget anden regulering til beskyttelse af forbrugere og private investorer, men der er simpelthen et hul her. Jeg mener, man bør overveje en regulering her også,” siger Hanne Roj-Larsen.

LÆS OGSÅ

Førende bankportal i storsats på velhavere

Priskrig udfordrer milliardguldæg på investeringsområdet

Investeringsfonde jubler efter historisk aktieår. Her er de bedste afkast – og de værste

Udskældte fonde får comeback

Mød afkastkongerne og en katastrofal satsning på kapitalfonde

Bankerne skal til den store investeringseksamen

Slagsmål om milliardmandater

Kvinder bliver rigere end mænd. Nye tider for bank og investering