V112 installation, Macarthur Windfarm, Australia

Redaktørens analyse

Pensionskasser risikerer vrede og fattigere kunder

Vi går ind i en tid, hvor pensionsbranchen bør tænke sig nøje om. For det kan give bagslag at lægge kunderne i for konservative risikogrupper med lave aktieandele og få alternative investeringer, hvad mange selskaber gør.

Vi går i en svær tid i møde, hvad angår investering med gode og sikre afkast. For med de seneste rentemeldinger tyder alt på meget lave renter, så langt øjet rækker, især for euroområdet, der pænt sagt hænger i bremsen med smertefulde konjunkturbump forude: brexit, opbremsning af økonomien i Tyskland, samt gældsbjerge og nærmest uoverskuelige demografiske udfordringer for Sydeuropa.

Beslutter man derfor at placere kundernes penge i konservative obligationer, bliver det ikke en afkastfest. Som kunde skal man være heldig, for at afkastet kan dække omkostningerne ved ordningen, medmindre der er tale om virksomhedsobligationer med høje udbytter. Er et lavrisikodepot inflationssikret? Næppe.

Aktier har historisk set givet højere afkast end obligationer, men med udsigt til opbremsning i USA’s økonomi og svære tider, er der også høje risici her. Der er altså tale om en balancegang, men der er ingen tvivl om, at man kan skyde mange selskaber i skoene, at de løber for få risici – og at det uomtvisteligt kommer til at ramme kunderne med en pensionsopsparing, der er betydelig mindre, end den kunne have været.

InsideBusiness bragte i sidste uge en større gennemgang af pensionsselskabernes aktieandel fra den selvstændige investeringsanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen, der overraskendende nok viste, at 3 af 14 selskaber ligger med en aktieandel på under halvdelen selv ved 30 år til pensionen.

Ved 15 år til pensionen har de fleste selskaber valgt at skrue ned for aktieandelen – og her ligger 5 selskaber med en aktieandel på under 50 procent, mens alle selskaber ligger på 50 procent eller derunder ved 5 år til pensionen i kategorien middel risiko.

Umiddelbart synes det lavt. Men investeringskategorien alternativer flytter rundt på billedet, for der er også mulighed for høje afkast såvel som høj risiko.

Industriens Pension ser for eksempel umiddelbart ekstremt konservativ ud med en aktieandel på bare 33 procent med 30 år til pensionen. Men her glemmer man, at Industriens Pension har placeret 22 procent af de opsparede midler i private equity og sammenlagt 33 procent i alternative investeringer. Alligevel kan det for mange synes som en lav andel af aktiver med høj risiko på 63 procent med hele 30 år til pensionen. De kommercielle spillere, der typisk er dyrere i omkostninger, har set tegnene på væggen og Velliv, AP Pension, Danica, Topdanmark Liv kører alle med høje aktieandele og alternativer, mens PFA ligger en smule lavere.

Mystisk politik fra MP Pension

Som det fremgår af listen herunder, så har flere af selskaberne da også valgt at lægge sig helt oppe på over 80-90 procent, når aktier og alternativer lægges sammen og der er 30 år til pensionen. Det gælder Velliv, Danica, Sampension, Topdanmark og PensionDanmark, mens MP Pension noget overraskende har valgt at lægge sig opsigtsvækkende lavt med sammenlagt 48 procent i aktier og alternativer med både 30, 15 og 5 år til pensionen.

Forklaringen er ifølge MP selv, at man bruger samme markedseksponering hele livet igennem. Et enklere produkt, der er billigere at administrere og lettere at forstå, lyder det fra investeringschef Anders Schelde.

Analytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen holder et vågent øje på pensionsselskabernes risikoprofil

 

For lav risiko og at MP Pension gør kunderne en bjørnetjeneste, er et bedre svar, om end det selvfølgelig er rigtigt, at en stor aktieandel i årene før pensionsalderen jo giver det bedste afkast, i og med at depotet endelig er stort nok til, at afkastet batter noget. Det bør også være en huskekage for de fleste selskaber og pensionisterne selv ikke mindst.

Heldigvis for de mest konservative pensionsselskaber er det nok de færreste kunder, der efterfølgende regner tilbage og kan finde på at kritisere selskabet for et overraskende lavt gennemsnitligt afkast, når pensionstidspunktet indtræffer. Dertil er området for komplekst for de fleste at sætte sig ind i.

Men der er ingen tvivl om, at temaet sagtens kan gå hen at blive en øm tå for mange af selskaberne, for hvad er egentlig definitionen på lav, mellem og høj risikoprofil. Tallene viser, at den er meget forskellig. Desuden risikerer mange af selskaberne, at deres kunder har en tendens til at vælge en overforsigtig risikoprofil. For pension er jo noget farligt noget, og man skulle nødig risikere at miste pengene.

Så har man virkelig gjort kunden en bjørnetjeneste, hvis en sådan rådgiverpraksis er udbredt. Slemt er det naturligvis også for de pensionskunder, der interesserer sig for pension og ønsker en tårnhøj aktierisiko, men på grund af erhvervsmæssigt tilhørsforhold er bundet til et arbejdsmarkedsselskab, der ikke kan honorere kravet. Og man kan ikke flytte pengene. Her kan der være behov for en liberalisering.

Er alternativer en stor risiko?

Med til historien hører, at også kategorien alternativer har en som oftest ukendt risikofaktor gemt i sig. I disse dage bugner kapitalfondene af pensionspenge, og stadig flere af deres investeringer kører skævt og ender med, at kundernes penge går tabt.

Navnlig detailhandlen er udfordret, og det er næppe det sidste område, hvor kapitalfondene kommer til at smide nøglerne og gå fra både virksomheder, banker og investorer. Ejendomsbranchen er også et område, hvor frygten for tab vokser. Er det overhovedet muligt at leje lokaler ud til fysiske butikker i en fremtid, hvor Amazon lurer lige om hjørnet? Og hvad med en truende nedtur på ejerlejligheder?

Finanstilsynet kæmper for at holde styr på området og for at sikre en rimelig værdisætning af de alternative investeringer, som ofte løber mange år ud i fremtiden. Gælder det investeringer i for eksempel infrastruktur eller energi, er den politiske risiko tilmed høj. Og man hører jævnligt, at den næste finanskrise ikke kommer fra bankerne, men snarere fra et sammenbrud i pensionsbranchen. Det er kun få måneder siden, at Finanstilsynet offentliggjorde en undersøgelse, der viste, at 8 pensionsselskaber havde svært ved at vurdere risiciene ved en infrastrukturinvestering.

I det hele taget kan Finanstilsynet også risikere at koste danskerne levestandard i pensionsalderen. Stiller myndighederne for høje krav til pensionspengenes placering i lavrisikoaktivklasser, kan det meget vel blive konsekvensen.

LÆS OGSÅ

Se dit pensionsselskabs aktieandel – ofte er den alt for lav

Beskidt bankkrig: Alle kneb blev brugt mod overmagten

Hvornår køber Nykredit Spar Nord, og kan Totalkredit holde til det?

Beskidt kamp om magt og penge: Vi kortlægger den eskalerende bankkrig

Hvem skal købe bankernes livsvigtige obligationer? Nykredit siger nej tak

Generationsskifte på vej i Sydbank

Bankernes rigmandsforretning skal til den ultimative test

Uafhængige spillere løber med bankernes velhaverkunder

Her yngler pengene, når markeder bløder. Se fondenes vindere og tabere

Kapitalforvalter jagter velhavere inden børsnotering

Nu står slagsmålet om attraktive milliard-mandater

Kvinder bliver rigere end mænd. Nye tider for bank og investering

Nykredit slår Danske Bank på private banking. Overraskende nyt fokus i slag om velhaverne

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Billedtekst: Alternative investeringer kan blive det, der redder pensionskundernes afkast. Men der er stor usikkerhed om værdiansættelse af aktiverne. Og frygten for fejlinvesteringer og en ny krise truer også her.

Foto: PR