Willis Towers Web

Pension

Kritisk rapport udløser oprør i mæglerbranchen

Mæglerbranchens indtjening er truet af to anbefalinger i konkurrencestyrelsens rapport om pensionsbranchen, der går direkte efter mæglerbranchens forretningsmodel. Konflikten får dele af branchen med mæglerforeningen i front helt op i det røde felt – og arbejdsmarkedspensionsselskaberne beskyldes for at holde mæglerne udenfor.

Det er alt andet end godt nyt for pensionsmæglerbranchen at læse i den nye rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som InsideBusiness er i besiddelse af et udkast til. For en enkelt anbefaling går direkte ind og påvirker mæglerbranchens indtjening, som i forvejen er hårdt presset.

Det fremgår nemlig, at Konkurrencestyrelsen ønsker sig et forbud mod ”at det på forhånd er fastlagt i udbuddet af en pensionsordning, at den efterfølgende rådgivning skal placeres hos mægleren efter udbuddet. Det kan styrke konkurrencen om mæglernes ydelser og øge gennemsigtigheden omkring mæglernes aflønning,” skriver konkurrencefolkene, som også henviser til, at et sådant forbud kan øge konkurrencen, fordi det vil gøre det lettere for arbejdsmarkedspensionsselskaberne at byde ind på udbudsrunderne, hvor de kommercielle pensionsselskaber er dominerende.

Men et sådant forbud vil ramme mæglerbranchen hårdt, idet aktører som Willis Towers Watson og Söderberg & Partners har specialiseret sig i at overtage rådgiverrollen, efter at et udbud er gennemført. Omvendt er der også en række mindre mæglere, som ikke tilbyder at rådgive en virksomheds medarbejdere. De har omvendt ingen interesse i, at større spillere i mæglerbranchen har en ydelse på hylderne, som de ikke kan levere.

Sagen kort

Der er kraftig utilfredshed i mæglerbranchen med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye rapport, som InsideBusiness i går kunne offentliggøre dele af indholdet af i form af et udkast, som p.t. er i høring.

Mæglerne frygter at miste indtjening og lægger sig samtidig ud med de arbejdsmarkedspensionskasser, der opererer på det kommercielle marked.

Det fremgår af konkurrencerapporten, at de mellemstore og største mæglere noget overraskende får størstedelen af deres omsætning fra den efterfølgende rådgivning af opsparerne, mens der er en række små mæglere, som kun står for selve udbuddet. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beløb mæglernes totale omsætning relateret til pensionsydelser sig til mere end 500 mio. kr. i 2017. Heraf kom godt 75 pct. fra den efterfølgende rådgivning til opsparerne. Så det er potentielt meget alvorligt økonomisk set for mæglerbranchen, hvis der bliver gjort alvor af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forslag.

Lukrativ indtjening kan hæmme mæglers uvildighed

Men i rapporten antyder man, at indtjeningen fra den efterfølgende rådgiveropgave er så lukrativ, at den i princippet kan sætte mæglerens rolle som uvildig over for virksomhedens medarbejdere ud af funktion, fordi mægleren hellere vil tjene pengene selv end at foreslå, at f.eks. Danica eller PFA overtager rådgivningen. Især hvis mægleren allerede har rådgiveropgaven, når udbudsrunden gennemføres:

”Det medfører således en de facto fravælgelse af pensionsselskabernes egen rådgivningsydelse, da pensionsselskaberne er tvunget til at byde ind på en ordning, hvor mægleren mod et vederlag, der trækkes fra opsparernes depot, skal stå for den efterfølgende rådgivning,” fremgår det af rapporten.

Den garvede pensionsekspert Jørgen Svendsen fra AFPR, der dog også gennemfører udbudsrådgivning, er meget enig i kritikken af mæglernes rådgiverrolle.

”Det gælder f.eks. Willis Towers Watson, der hyppigt gennemfører udbudsrunder. Så siger de til kunden, at pensionsrådgiverdelen slet ikke er i spil. Så får kunden aldrig konkurrenceprøvet mæglernes rådgivningsdel, selv om pensionsselskabernes egne rådgivere kan klare opgaven til en tredjedel af prisen,” siger Jørgen Svendsen.

Også pensionsekspert og aktuar Søren Andersen fra FPension mener, at problemstillingen er reel, om end det er for vidtgående med et egentligt forbud mod mæglernes praksis:

”Grundlæggende synes jeg, at problemstillingen er reel, fordi der er en risiko for, at mægleren får en forkert incitamentsstruktur. Dog mener jeg, at det er at gå for vidt fra myndighedernes side. For det er vel ikke lovgiver, der skal bestemme, hvilken rådgiver en virksomhed skal vælge. Det må være en sag mellem virksomhed og rådgiver,” siger Søren Andersen, som påpeger, at et indgreb vil være en hård nyser for mæglerbranchen.

Mæglerrådgivning kan potentielt være en dyr affære

En kilde med kendskab til forholdene oplyser, at priserne på mæglerbetjent rådgivning varierer voldsomt, men kan koste fra bare 70 kr. om måneden op til svimlende 400 kr. i ekstraomkostninger for pensionskunden per måned.

Hos Forsikringsmæglerforeningen FMF er formand Kent Risvad, der også er partner i Willis Towers Watson, alt andet end begejstret for Konkurrencestyrelsens udspil. For her er meldingen, at det er kunden, der skal bestemme, om en mægler skal stå for udbuddet, og samtidig vurdere, om det mægleren, der skal servicere de enkelte medarbejdere.

Se de mæglerkritiske anbefalinger

Forbud mod at stille krav om, at mæglere står for efterfølgende rådgivning i udbud af pensionsordning:

Det anbefales, at der indføres forbud mod, at det på forhånd er fastlagt i udbuddet af en pensionsordning, at den efterfølgende rådgivning skal placeres hos mægleren efter udbuddet. Det kan styrke konkurrencen om mæglernes ydelser og øge gennemsigtigheden omkring mæglernes aflønning. Samtidig kan det i højere grad åbne muligheden for, at AMP-selskaber kan byde ind på udbud foretaget gennem en mægler.

Mæglernes uvildighed skal sikres:
Det anbefales, at der indføres forbud mod, at mæglere sælger egne fonde gennem pensionsselskaber og samtidig kalder sig uafhængige. Det skal sikre mæglernes uvildighed, og at mægleren har incitament til at varetage virksomheders og medarbejderes interesser.

”FMF går ind for konkurrence og fuld transparens omkring omkostningerne, men det er sjældent økonomisk fordelagtigt eller rådgivningsmæssigt optimalt at dele ydelserne op. Deler man udbud og efterfølgende service op, kan det føre til øgede serviceomkostninger og en forøget risiko for fejlrådgivning,” lyder meldingen fra Risvad, som mener, at udbudsrunder uden efterfølgende uvildig rådgivning svarer til, at det reelt er pensionsselskabet, der skal servicere og rådgive medarbejderne, hvilket reelt svarer til, at man får rådgivning fra den, der ‘sælger’ varen.

”Når der etableres en firmapensionsordning, er mange ofte tilbøjelige til at se på omkostningerne og prisen for forsikringsdækningerne. Dette er naturligvis også meget, meget relevant. Men mindst lige så relevant er det, at man har en uafhængig rådgiver ved sin side, når det handler om, at pensionsselskabet skal foretage udbetaling på en tab af arbejdsevnedækning, skal have beregnet sin pensionsydelse, eller der skal udbetales erstatning til efterladte. De fleste mennesker har prøvet eller hørt om diskussioner om erstatningsfastsættelse. Her er det den person, der har en uvildig rådgiver ved sin side, som trækker det længste strå, påpeger Kent Risvad, som også mener, at mægleren spiller en rolle som uvildig rådgiver, når det skal vurderes, om andre ordninger, klatpensioner med videre skal tages med over til det nye selskab.

Der er FMF-formanden dog også på kollisionskurs med folkene i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som omvendt påpeger, at mæglernes indtjening øges, desto flere indbetalinger der sker til pensionsselskabet. Derfor kan mægleren have en interesse i at flytte flere penge til pensionsselskabet – og er derfor ikke længere uvildig.

Mæglerbranchen på kollisionskurs med arbejdsmarkedspensionsselskaberne

Et andet kritikpunkt fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er, at mæglerne er mindre tilbøjelige til at anbefale arbejdsmarkedspensionsselskaber som PKA og Sampension, da deres produkter er mere simple og omkostningseffektive og ikke kræver så megen rådgivning.

Men også her mener Kent Risvad, at kritikken rammer helt skævt. For det er arbejdsmarkedspensionsselskabernes egen tilgang, der begrænser deres synlighed i markedet:

”Såfremt arbejdsmarkedsselskaberne skal ind at byde på det kommercielle marked, er det ikke opdelingen i udbud og rådgivning, der er en barriere. Det er derimod arbejdsmarkedspensionsselskabernes egne holdninger og beslutninger.”

Tværtimod ser mæglerne gerne, at arbejdsmarkedsselskaberne kommer mere ind på det kommercielle marked på lige fod med de andre aktører, men ”de skal i lighed med det kommercielle marked acceptere, når en medarbejder vælger uvildig rådgivning. Den nuværende lovgivning er indrettet således, at når en medarbejder har uvildig rådgivning, så skal det honorar, man har aftalt for rådgivningen, trækkes via medarbejderens depot, men det vil arbejdsmarkedspensionsselskaberne ikke acceptere,” lyder det fra Kent Risvad, som mener, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne er med til at afskære de overenskomstansatte fra uvildig rådgivning:

”Hvis en overenskomstansat ønsker uvildig rådgivning, skal medarbejderen betale det af egne lommer uden mulighed for at få trukket beløbet på sit pensionsdepot. Er der derimod tale om en funktionær uden overenskomstbestemt pension, kan rådgivningshonoreret trækkes på funktionærernes depot. Fagbevægelsen har gennem snart lang tid argumenteret for mindre ulighed, men det gælder tilsyneladende ikke deres egne medlemmer,” siger Risvad.

Lex Söderberg & Partners

Det sidste kritikpunkt af mæglerbranchen fra konkurrencestyrelsen er, at man har sat sin egen uvildighed over styr ved at sælge egne investeringsfonde. Det kan kaldes lex Söderberg & Partners, der fik en masse kritik for netop det:

”Det anbefales, at der indføres forbud mod, at mæglere sælger egne fonde gennem pensionsselskaber og samtidig kalder sig uafhængige. Det skal sikre mæglernes uvildighed, og at mægleren har incitament til at varetage virksomheders og medarbejderes interesser,” fremgår det af anbefalingen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den formulering er Kent Risvad helt enig i.

”En mægler bør ikke have egne fonde. Pensionsmæglerens opgave er til enhver tid på et objektivt og uvildigt grundlag at vejlede sin klient bedst muligt. Der må aldrig herske tvivl om, at pensionsmægleren  alene skal varetage sin klients interesser, hvilket både gælder, når der skal placeres ordninger, og når der skal forhandles erstatning hjem til medarbejderen.”

Det lykkedes ikke i går at få en kommentar fra Söderberg & Partners direktør Torben Spuur Jensen. Heller ikke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ønsket at kommentere sagen med henvisning til, at rapporten er i høring, og konklusionerne ikke er endelige. Hverken Sampension eller PKA ønsker at kommentere kritikken af deres forretningsmodel

 

Læs også

Vi afslører ny rapport kommercielle pensionsselskaber får hård medfart – Arbejdsmarkedspensioner slipper billigere

Se anbefalingerne om øget konkurrence indenfor arbejdsmarkedspensioner

Den store oprydning i pensionsbranchen udebliver

Se anbefalingerne der skal øge konkurrencen om firmapensioner