Holde kæft

Kultur

Kunsten at holde kæft – og overbevise andre

Vi kender alle det, at det ikke er lykkedes at overbevise en anden person, ligegyldigt hvor gode argumenter man synes, man har. Kaare Thomsen har skrevet en bog, der giver en række værktøjer til bedre kommunikation og argumentation.

Kaare Thomsen er for nogle et kendt ansigt, da han tidligere har skrevet bøger om det at forhandle samt været vært på podcasten ’Negotiators’.

Med bogen ’Kunsten at holde kæft’ giver han en grundig introduktion til værktøjer og teknikker, der kan hjælpe med at føre en overbevisende argumentation i samtaler og forhandlinger.

Boganmeldelse

Kunsten at holde kæft. Og andre strategier til at overbevise med ord
Af: Kaare Thomsen
Forlag: Gottleben
Sprog: Dansk
Sideantal: 207
Pris: 250 kroner
ISBN13: 9788792235268

5 af 6 stjerner

Brug kommunikation rigtigt, og stå stærkere

Bogen er bygget op omkring 16 primære kapitler, hvilket betyder, at hvert enkelt kapitel er relativt kort. Igennem disse kapitler bliver man præsenteret for en række forskellige kommunikationsteknikker, og hvordan man kan bruge disse i sin dagligdag.

Selv om kommunikation er en stor del af de flestes hverdag, formår bogen at give et indblik i, hvorfor kommunikation ofte går galt. Bogen giver samtidig en række redskaber til at undgå, at kommunikationen ’ryger af sporet’.

Det, der gør bogen særlig god, er casebeskrivelserne af, hvordan den enkelte teknik kan bruges i hverdagen, som hvert kapitel sluttes af med. Det gør, at man som læser får konkrete eksempler på, hvordan man kan bruge den valgte teknik i hverdagen, hvilket virker rigtig godt.

Som beskrevet tidligere er der en række kapitler, og det kan være svært som læser at vurdere, hvornår de forskellige teknikker skal bruges og i hvilke situationer. Det imødekommer forfatteren ved at lave et refleksionsafsnit, hvor de forskellige teknikker perspektiveres med både fordele og ulemper.

Det, sammenholdt med de mange cases, gør, at bogen er meget jordnær og praktisk, hvilket er bogens stærkeste side.

Undervejs i bogen får man en fornemmelse af vigtigheden af sin kommunikation, og at den rigtige kommunikation kan hjælpe til, at man får sine argumenter igennem. Bogen er dermed et godt skridt på vejen til at stå stærkere i en forhandling eller svære samtaler.

Manglende overblik

’Kunsten at holde kæft’ har mange gode budskaber og teknikker, man kan bruge til at optimere sin kommunikation og argumentation.

Selv om forfatteren prøver at perspektivere hver teknik, er bogens svaghed, at det kan være svært at holde overblik over, hvordan alle disse redskaber og teknikker hænger sammen, samt hvornår de hver især skal bruges. Derfor er det som læser vigtigt at holde sig dette for øje, så man ikke uhæmmet kaster sig ud i at træne disse teknikker.

Overordnet set er bogen utrolig relevant. Ikke blot for folk i kommunikationsbranchen, men bogen har klart sin berettigelse, da vi lever i en verden med mere og mere manglende forståelse af og for hinanden.

Man kunne ønske, at denne bog var fast inventar i enhver bogreol, da det kan være et skridt på vejen til færre misforståelser blandt mennesker i hverdagen. Derfor giver jeg bogen 5 af 6 stjerner og en klar anbefaling.

Af Daniel Omann Gru, Danske Commodities

LÆS OGSÅ

Ny fond satser stort på at tjene penge på danske film

Luxembourg-bank i stort sats på danske velhaverkunder

Amerikansk storbank indtager Købe

Vi afdækker priser på private banking

Vestjysk bankterrier jagter velhavere i Hovedstaden

Hvem skal købe bankernes livsvigtige obligationer? Nykredit siger nej tak

Bankernes rigmandsforretning skal til den ultimative test

Uafhængige spillere løber med bankernes velhaverkunder

Her yngler pengene, når markeder bløder. Se fondenes vindere og tabere

Kapitalforvalter jagter velhavere inden børsnotering