claus8871

Inside story

Lokalbanker og tilsynet lægger arm om nye fit and proper-krav

Formanden for Lokale Pengeinstitutter, Claus E. Petersen, kaldte på proportionalitet og klarhed i udformningen af nye regler for branchen. Det er aktuelt netop nu, hvor organisationen og Finanstilsynet forsøger at nå til enighed om udformningen af nye egnethedsregler for de lokale pengeinstitutter.

Det går ikke så ringe endda, lød det torsdag fra formand Claus E. Petersen ved de Lokale Pengeinstitutters årsmøde i Aalborg, før han vendte sig mod den nok største trussel mod de små pengeinstitutter for tiden: regulering

Formanden, der også er direktør i Den Jyske Sparekasse, lagde ud med en optimistisk og positiv årsberetning ved årsmødet. Men budskabet om de gode tider måtte hurtigt vige for det store tema ved årsmødet, som ikke overraskende var samfundskontrakten og skandalerne med hvidvask, skattely og svindel med udbytteskat, som påvirker hele finanssektoren, herunder også de små lokale pengeinstitutter. For formanden handlede det dog i lige så høj grad om, hvordan myndigheder og politikere reagerer på de skandaler, der har været.

Budskabet, der overskyggede talen om de gode tider, var nemlig en opfordring fra Claus E. Petersen om at lade reglerne være lige så fair, som de er faste. Nøgleordet proportionalitet gik igen gennem hele talen, og det knyttede sig især til de regler, der den seneste tid er blevet lagt ned over finanssektoren.

Der var flere positive eksempler, eksempelvis i den netop gennemførte revision af forordningen og direktivet om kapitalkrav, hvori der blandt andet indgår forenklede krav til de kommende regler om stabil funding, kaldet NSFR. Og i reglerne om markedsrisiko åbnes der ifølge formanden for, at mindre pengeinstitutter kan bruge enklere opgørelsesmetoder.

Sagen kort

Torsdag mødtes De Lokale Sparekasser til deres årlige konference i Aalborg, og her lagde formand Claus E. Petersen ikke fingre imellem fra talerstolen.

Først fremhævede han lokalbankernes økonomiske situation og talte optimistisk og positivt om fremtiden, men kort efter drejede han talen ind på et af de mere alvorlige emner, der plager branchen for tiden: Hvidvask og anden kriminalitet og den måde, samfundet har reageret i forhold til finanssektoren.

Han roste i den forbindelse Finanstilsynet for den proportionalitetsforståelse, det har udvist hidtil, men mente også, at der var plads til forbedring.

Talen om proportionalitet og ikke mindst faste regler er aktuel netop nu, hvor Finanstilsynet og de Lokale Sparekasser diskuterer, hvordan en ny lov om blandt andet egnethed skal udmøntes i praksis.

Klarhed om nye regler

Men der var også plads til forbedring.

Det netop vedtagne lovforslag, der blev tredjebehandlet 2. maj i år, blev ikke nævnt med et ord i formandens tale, til trods for at det tillader myndighedernes lange arm at række helt ind i de mindre og mellemstore bankers ledelses- og bestyrelseslokaler, hvilket tidligere kun gjaldt i SIFI-institutter.

Forklaringen er sandsynligvis, hvilket både Claus E. Petersen og Finanstilsynets vicedirektør, Kristian Vie Madsen, påpegede, at de to organisationer p.t. sidder i en arbejdsgruppe og forhandler om, hvordan den nye lov skal udmøntes i praksis. Selv om de begge gav udtryk for, at der blev lyttet til hinanden, ser det dog ud til, at der kommer til at stå et slag ved, hvor konkret pengeinstitutterne kan overtale Finanstilsynet til at blive i udformningen af ’principperne’ eller ’de klare retningslinjer’, afhængigt af hvem af de to du spørger.

I et kort interview umiddelbart efter årsmødet fremhævede Claus E. Petersen, at det også i forhandlingerne om egnethedsvurderinger i småbankerne er vigtigt, at der er proportionalitet og klare retningslinjer i reglerne, så kravene dels er rimelige i forhold til pengeinstituttets størrelse og natur, dels så bankerne forstår, hvad de skal gøre for at leve op til kravene.

”Hvis man kan få noget proportionalitet ind og få opstillet nogle klare retningslinjer, så synes jeg kun, det lyder rimeligt. Man skal vide, hvilke kvalifikationer man skal have for at være eksempelvis hvidvaskansvarlig, hvilken uddannelsesmæssig baggrund skal man have, hvilke opgaver skal man løse, og hvilke opgaver man ikke må være pålagt. Med klare retningslinjer bliver det lettere for alle parter,” sagde Claus E. Petersen.

Altså minimumskrav?

”Ja, så synes jeg, det lyder rimeligt,” lød det fra Claus E. Petersen.

Danske Bank-kandidat var uegnet

En af udfordringerne ved de hidtidige fit and proper-regler, som kun gjaldt SIFI-institutter, har netop været, at Finanstilsynet ikke har konkretiseret, hvad der præcis skal til for at blive erklæret egnet til eksempelvis jobbet som bankdirektør. Det så man for eksempel med Danske Banks tidligere topchefkandidat Jacob Aarup-Andersen, der blev afvist til posten på grund af manglende erfaring, men uden at det blev konkretiseret, hvor meget erfaring han manglede for at blive godkendt.

Den Europæiske Centralbank (ECB), der fører tilsyn med de største banker i eurozonen, har faste retningslinjer for, hvad der skal til for at blive godkendt som topchef i en stor bank. Men i Danmark bruger Finanstilsynet blot ECB-reglerne som rettesnor, og derfor er det i Danmark mindre gennemskueligt at se, hvad der præcis ligger til grund for udfaldet af de enkelte egnethedsvurderinger.

Finanstilsynet og lokalbankerne har tilsyneladende begge en interesse i at finde fælles retningslinjer for implementeringen af de nye regler for ikke-SIFI-institutterne, men i spørgsmålet, hvor faste reglerne skal være, er der modsatrettede interesser.

Hvor Claus E. Petersen bruger ord som ’proportionalitet’ og ’klare retningslinjer’, bruger Finanstilsynets vicedirektør Kristian Vie Madsen ordet ’princip’.

”Hvad betyder det i praksis, hvis du skal være kreditdirektør, skal du så have arbejdet med kredit og i hvor mange år? Hvis du skal være topchef i en bank, hvor mange år skal du så have siddet i ledelse? Den slags ting snakker vi om,”

Så det bliver ikke en case by case-tilgang?

Jo, det vil det selvfølgelig fortsat være, men det er godt at få fastsat nogle principper, så man også har noget kendskab til, hvad det er regnet ud fra,” siger Kristian Vie Madsen.

LÆS OGSÅ