robert uggla web

Inside story

Mærsk-arvings ambitiøse opkøb i modvind 

Anført af Mærsk-arving Robert Uggla har holdingselskabet bag A.P. Møller – Mærsk iværksat en offensiv opkøbsstrategi og har både overtaget et rederi og en stor aktiepost i Danske Bank. Begge milliardinvesteringer er dog styrtdykket i værdi siden opkøbet, og en ambitiøs kapitalfond har efter 14 måneder endnu ikke foretaget et eneste opkøb.

Mærsk McKinney Møllers barnebarn Robert Uggla satte for nogle år siden gang i en omfattende transformation af det støvede holdingselskab bag det lyseblå erhvervsklenodie. 

Med Uggla for bordenden har den familieejede pengetank blandt andet overtaget samtlige af børsnoterede A.P. Møller – Mærsks aktiepost i Danske Bank, ligesom man for lidt over et år siden betalte 7 milliarder kroner for at overtage rederiet Maersk Tankers fra netop Mærsk. 

Trods de ambitiøse planer har begge investeringer indtil videre været lidt af en skuffelse for Mærsk-pengetanken, der har måttet sande, at timingen af de to opkøb bestemt ikke var heldig.  

Især den storstilede investering i Maersk Tankers har indtil videre været lidt af en skuffelse. Siden pengetanken overtog samtlige aktier i tankrederiet, der i årtier udgjorde hjørnestenen i den børsnoterede koncern, er markedet for transport af olieprodukter nemlig fuldstændig kollapset. 

Konkurrenter som Torm og Scorpio Tankers har siden da tabt henholdsvis 36 og 41 procent af deres markedsværdi takket være nogle historisk lave fragtrater, der ikke ser ud til at ændre sig lige foreløbig. 

En giftig cocktail af alt for mange nybyggede skibe, manglende efterspørgsel og alt for store olielagre rundtomkring i verden medfører, at rederierne i dag stort set sejler med tab hver eneste gang, man skal fragte noget fra A til B. 

”Tankmarkedet og især produkttankere lider for tiden. Der er alt for mange skibe i søen og for store lagre, og selv om enkelte aktører har forsøgt at tegne et billede af, at lagrene er på vej ned, er det ikke noget, vi kan genkende. Efter vores vurdering kommer der til at gå mindst et år mere, hvor rederierne er nødt til at have is i maven,” forklarer chefanalytiker hos Bimco Peter Sand, der løbende følger tankmarkedet, hvor Maersk Tankers er en af de absolut største aktører. 

Fakta

Ganske som flere andre familieejede pengetanke har Mærsk-familien med Robert Uggla i spidsen gennem de senere år ført en langt mere aktiv og offensiv strategi.

A.P. Møller Holding har ud over aktieposten i Mærsk de senere år blandt andet overtaget det børsnoterede rederis aktier i Danske Bank og Maersk Tankers.

Begge er dog faldet voldsomt i værdi siden, og samtidig har Mærsk-familiens stort anlagte kapitalfond Africa Infrastructure Fund I indtil videre ikke foretaget en eneste investering trods 14 måneder på bagen.

Smertensbarnet 

Det er i dag et åbent spørgsmål, om Mærsk-familien har købt Maersk Tanker udelukkende ud fra en forretningsmæssig betragtning, eller hvorvidt personlig veneration også har spillet en rolle. Gennem årene har tankrederiet nemlig ofte været omtalt som et af familiens hjertebørn. 

Det blev stiftet helt tilbage i 1928, og så sent som i årene efter finanskrisen havde man hos det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk et udtalt ønsket om at gøre Maersk Tankers til den helt dominerende aktør i branchen. Derfor købte man blandt andet det svenske Broström, som Robert Uggla senere blev direktør for. Opkøbet viste sig imidlertid at være et eklatant vidnesbyrd om dårlig timing, da Mærsk i de følgende år måtte nedskrive milliarder på købet. 

Ikke desto mindre har det for Mærsk-familien været magtpåliggende, at Maersk Tankers ikke blot blev kastet i grams, og at familien fortsat skulle have en aktie i virksomheden. Derfor virkede det som en fornuftig løsning for både det børsnoterede Mærsk og familien, da sidstnævnte købte Maersk Tankers ud af rederiet sidste år. 

Indtil videre har timingen dog igen vist sig svært uheldig, da det i forvejen sønderskudte marked for fragt af raffinerede olieprodukter nærmest er kollapset siden og i flere tilfælde ikke er set værre siden begyndelsen af 1980’erne. 

Faldende aktiekurs koster dyrt 

Det er dog ikke kun på shippingfronten, at Robert Uggla og Mærsks enorme pengetank må spejde forgæves i horisonten efter et hæderligt afkast. 

Også den meget omtalte overtagelse af det børsnoterede A.P. Møller – Mærsks aktiepost i Danske Bank står indtil videre under vand. Som følge af den omfattende hvidvaskskandale er bankens aktiekurs faldet mere end 40 procent de seneste 12 måneder, og det har gjort ondt på Mærsk-pengetanken. 

Da man overtog aktierne i landets største bank i foråret 2015, skete det nemlig til en kurs på 170 kroner per aktie, mens en aktie i Danske Bank i dag kan købes for omkring 140 kroner stykket. I kroner og øre har det indtil nu givet A.P. Møller Holding et urealiseret tab på omkring 8 milliarder kroner. 

Mindst lige så slemt er det dog, at Mærsk-familiens pengetank i kølvandet på den enorme hvidvaskskandale flere steder bliver opfattet som noget handlingslammet. Det var således først, da Danske Banks egen rapport fra Bruun Hjejle var blevet fremlagt, at Mærsk-familien kom ud af busken med en kritik af bankens ageren i den meget omtalte sag. 

Især fra politisk hold samt i store dele af erhvervslivet hersker der imidlertid den holdning, at man i Mærsk-regi simpelthen ikke har været god nok til at gøre sin indflydelse i banken gældende og slå i bordet. 

Fra flere sider lyder der samtidig en undren over, at en af Robert Uggla og moderen Ane Ugglas mest betroede rådgivere i sagen er Danske Banks mangeårige topchef Peter Straarup, der var ordførende direktør i banken frem til 2012 og stod for opkøbet af Sampo Bank, der dannede rammen om netop bankens omdiskuterede ekspansion i Estland. 

Hos A.P Møller Holding ønsker man ikke at kommentere udviklingen i sine investeringer. 

“Vi kommenterer ikke aktiekurser, men helt overordnet har vi et langsigtet syn på vores investeringer,” lyder det i et skriftligt svar fra fonden. 

Afrikafond mangler investeringer 

Hvor både investeringerne i Danske Bank og Maersk Tankers ligger i forretningsdivisionen Large Investments har A.P. Møller Holding også sit helt eget initiativ i form af kapitalfond A.P. Møller Capital, der har til formål at stable forskellige fonde på benene. Første skud på stammen, fonden Africa Infrastructure Fund I, skal, som navnet antyder, investere i afrikansk infrastruktur, der må siges at være et noget uudforsket område herhjemme. 

Ikke desto mindre har Mærsk søsat sin fond anført af tidligere chef for Mærsks havneforretning APM Terminals Kim Fejfer og en række andre fra samme firma i håbet om, at man kan udnytte deres mangeårige kompetencer på netop det afrikanske kontinent. 

Indtil videre har fonden trods 14 måneders levetid og et nyligt omfattende kapitalindskud fra en række pensionskasser ikke foretaget en eneste investering. Et opkøb i Zambia faldt til jorden i løbet af sommeren, og siden har der været stille på opkøbsfronten. 

Normalt vil det ellers være fast kutyme, at en fond meget gerne skal være i stand til at præsentere mindst en investering i sit første leveår for at vise over for både eksisterende og potentielle investorer, at man har en pipeline med mulige investeringer. 

Hos A.P. Møller Capital nedtoner IR-chef Peter Nielsen imidlertid problematikken med henvisning til, at investeringer i afrikansk infrastruktur ikke kan sammenlignes med andre mere klassiske fonde. 

”Det er svært at sammenligne os med andre fonde, da investeringer i afrikansk infrastruktur typisk kræver en vis modningsproces. Så det er helt på linje med det forventede, at vi endnu har vores første investering til gode. Vi har en god pipeline, som vi har arbejdet med at modne, og det har vi brugt en stor del af det forgangne år på,” siger han. 

Dyr fond at drive 

Trods de manglende investeringer har Mærsks kapitalfond indtil videre kostet næsten 40 millioner kroner at drive alene i 2017, hvilket blandt andet skyldes, at man har betalt management-fee til holdet bag. I flere andre fonde er det ellers kutyme, at man først trækker honorar, når der er aktive investeringer i fonden, men her er Africa Infrastructure Fund I altså anderledes. 

Det skyldes ifølge Peter Nielsen, at man har valgt at betale honorar, da selve modningen af fondens pipeline også fylder en stor del af det daglige arbejde. 

”Vi befinder os i et marked med store muligheder, men hvor der også er betydelige risici. Derfor er det et marked, hvor man skal være helt sikker, før man kaster sig ud i en investering. Og derfor har vi ingen fast deadline for, hvornår vi skal foretage vores første investering,” siger han. 

Også hos investorerne har man indtil videre is i maven, til trods for at Mærsk-folkene ikke har fået foretaget nogen opkøb, og at mange af de fremtrædende partnere ikke har erfaring med at drive en kapitalfond. 

”Voksende middelklasser og høje økonomiske vækstrater gør det interessant for os at investere i udviklingen af afrikansk infrastruktur. Det var afgørende for, at vi gik med i fonden, at der er erfarne folk bag, som er grundige og kritiske i udvælgelsen af projekter. Vi har forståelse for, at det tager tid, og har ingen interesse i at forcere processen på bekostning af det,” forklarer investeringsdirektør i Lægernes Pension Søren Nielsen. 

 

LÆS MERE

Derfor er ambitiøs Mærsk-direktør fortid 

Mærsk-direktørens revolution fejler

Kapitalfond snupper tidligere Mærsk-topchef

Her er Danmarks bedste kapitalfond

Frasalg efterlader Mærsk med uønskede problembørn