Siden sin ansættelse i Mærsk i 2007 har Nils Smedegaard Andersen gang på gang sat en tyk streg under, at det var altafgørende for ham, at det lyseblå konglomerat var i stand til at levere et afkast på 10 procent af de mange milliarder, Mærsk har investeret i sine forretningsområder.
Hverken investorer og analytikere har således været i tvivl om, at afkastkravet, det såkaldte ROIC, var en kæphest for den tidligere Carlsberg-chef, der nu også er fortid i Mærsk.
I går måtte Nils Smedegaard Andersen så forlade Mærsk langt før end forventet. Set i lyset af den faldende oliepris og den hårde konkurrence på markedet for containerfragt er da heller ikke sandsynligt, at koncernen kan leve op til sine egne ambitiøse mål de kommende år. Tværtimod er man meget langt fra, hvilket bliver en kæmpe opgave for den kommende direktør Søren Skou at rette op på.
En rundspørge, som InsideBusiness har foretaget blandt en række af de finanshuse, der dagligt følger Mærsk-aktiens mange bølgeskvulp, viser således, at bankerne i snit forventer, at Mærsk de kommende tre år kun vil være i stand til at levere et afkast på omkring 5 procent. Altså halvdelen af, hvad Mærsk og Nils Smedegaard Andersen selv havde sat næsen op efter.
”Den store udfordring for Mærsk er, at man reelt ikke selv kan styre udviklingen. Man er i markedets vold,” siger analytiker Casper Blom fra investeringsbanken ABG Sundal Collier.
Også Barclays, SEB, Carnegie og Jyske Bank deler opfattelsen, at Mærsk de kommende år vil halte langt efter egne mål. Selv skriver Mærsks pressechef Simon Mehl Augustesen i en mail til InsideBusiness, at selskabet ikke har planer om at ændre på sine overordnede mål om at levere et afkast på 10 procent. Han henviser dog til, at der i perioder med lav rente vil være investeringer, som isoleret set ikke opfylder selskabets overordnede målsætning om en ROIC på 10 procent.
Lige fra begyndelsen i Mærsk har Nils Smedegaard Andersen haft et mål om, at koncernen skulle levere et afkast på 10 procent ROIC. Foto: Mærsk
Trist generalforsamling
Set i lyset af den triste udvikling i Mærsk var det langtfra nogen festdag, da den øverste ledelse i koncernen i år skulle stå ansigt til ansigt med virksomhedens mange tusind aktionærer på den årlige generalforsamling.
Ganske som altid var den mangeårige formand Michael Pram Rasmussen firmaets mand til det sidste, og trods en aktiekurs, der var faldet med godt 30 procent forud herfor, forsvarede formanden gang på gang selskabets ledelse og ikke mindst de strategiske valg, man har truffet.
Faktum er dog, at Mærsk – trods fine udbytter som følge af store frasalg af blandt andet Dansk Supermarked – de senere år langtfra har været nogen god investering for de mange professionelle investorer, der har placeret deres kapital i det danske konglomerat.
Lave fragtrater og en faldende oliepris har ramt Mærsks to vigtigste forretningsenheder, Maersk Oil og containerrederiet Maersk Line, hårdt, og selv om formand Pram Rasmussen og direktør Nils Smedegaard Andersen reelt har masser af kapital i pengekassen, er det netop nu yderst vanskeligt for Mærsk-ledelsen at finde oplagte opkøbsemner inden for de to kriseramte forretningsben.
Pensionskassen PFA har for længst taget konsekvensen af de store udfordringer i Mærsk og har solgt kraftigt ud af sin beholdning, mens en stribe andre af landets tungeste investorer, herunder Danske Capital og formueforvalterne hos både Nordea og Carnegie, længe har været skeptiske over for Mærsks fremtidige muligheder.
Mens Mærsk har haft især opkøb inden for olieforretning højt på sin ønskeseddel, har investorerne samtidig haft netop investeringer i olie øverst på deres sorte liste. Markedet har simpelthen ikke tiltro til, at det gode købmandskab, der i sin tid satte Mærsk på det globale søkort, stadig er intakt i den lyseblå gigant. Set med investorernes kritiske briller har Mærsk især de sidste ti år haft meget blandet succes med at købe op – både i forhold til timing og pris.
Enkelte af de hjemlige investorer har dog trods de dystre udsigter valgt at holde fast:
”Vi har valgt at have et lidt længere perspektiv i vores investeringer, og set i det lys tror vi på, at et selskab som Mærsk nok skal komme til at blive en god investering på længere sigt. Derfor ser vi stadig en upside i aktien, og vi tror, at ledelsen på sigt vil være i stand til at hæve indtjeningen,” siger Kasper Jacobsen, chefporteføljeforvalter i Sparinvest.
Proces er sat i gang
Hos Mærsk-toppen er man bevidst om det dilemma, man befinder sig i. Penge er der egentlig masser af, men udfordringen er at finde købsemner, der kan sikre vækst. I hvert fald hvis Mærsk skal opretholde sin nu forhenværende direktørs strenge krav om et afkast på 10 procent af den investerede kapital, samt at eventuelle opkøb skal ske inden for de nuværende fire forretningsben, der ud over olie og container også omfatter Maersk Drilling og havneforretningen Maersk Terminals.
Både den daglige ledelse i Mærsk og bestyrelsen i konglomeratet er imidlertid i gang med de første spæde spadestik i en proces, der gerne skal afklare, om Mærsk reelt har mulighed for at brede sit investeringsfokus ud og finde opkøb, der supplerer den nuværende forretning, men som ikke decideret er et nyt oliefelt eller en større samling containerskibe.
InsideBusiness erfarer således, at Mærsk i al hemmelighed er gået i gang med en strategiproces, hvor koncernen kigger på muligheder for at bruge de mange Mærsk-milliarder på nye og mere innovative forretninger, end man hidtil har investeret i.
Den proces skal den tidligere chef for Maersk Line Søren Skou nu stå i spidsen for sammen med formand Michael Pram Rasmussen.
Mærsk kigger netop nu på en række projekter, der blandt andet kan supplere havneforretningen ATP Terminals. Foto: Mærsk
Ros fra storinvestor
Ros fra storinvestor
Netop processen med at identificere mulige opkøb uden for de normalt så firkantede Mærsk-rammer sker ifølge InsideBusiness’ oplysninger med fuld opbakning fra Danmarks største professionelle investor, ATP.
På Mærsks seneste generalforsamling valgte ATP trods en del malurt i bægeret at rose Mærsk-ledelsen og Michael Pram Rasmussen for netop den strategiproces, som man i skrivende stund arbejder med i Mærsk.
InsideBusiness erfarer da også, at den danske storaktionær under fortrolige drøftelser med Mærsk-toppen er blevet informeret om en del af de strategiske overvejelser, man gør sig på Esplanaden.
Mærsk er endnu meget tidligt i forløbet, men allerede nu står det klart, at man fra bestyrelsens og ejernes side er indstillet på at vurdere andre opkøb end dem, der ligger inden for koncernens fire klassiske forretningsben.
InsideBusiness erfarer således, at det blandt andet indebærer investeringer i logistisk, der eksempelvis kan supplere Maersk Line og havneforretningen APM Terminals. Dermed kan koncernen udnytte sin globale tilstedeværelse, og at efterspørgslen på at få fragtet sine varer det sidste stykke fra Mærsks havne ud til de enkelte forbrugere fortsat er stor.
Desuden er man i Mærsk åben for at vurdere potentielle opkøb, der relaterer sig til infrastruktur. Her vil Mærsk også kunne drage fordel af sin størrelse og globale tilstedeværelse, samtidig med at koncernen i forvejen har berøringsflader med netop den type investeringer i både ATP Terminals og Maersk Oil.
Jim Hagemann Snabe er trådt ind i Mærsk-bestyrelsen og skal hjælpe med at vurdere nye, innovative projekter. Foto: InsideBusiness
Overraskende farvel
Netop de overvejelser vil Mærsk nu sætte endnu mere fart på, da selskabet er nødt til at reagere på de dårlige resultater og den dårlige stemning blandt investorerne.
Gårsdagens farvel til topchef Nils Smedegaard Andersen kom således overraskende men dog ikke mere overraskende, end at der længe har været rygter om uro på chefgangene på Esplanaden. Formand Michael Pram Rasmussen har ligeledes været under pres, og der har ligeledes været spekulation om hans status i konglomeratet. Men udskiftningen af Smedegaard har Pram sikret sig selv arbejdsro det næste stykke tid og samtidig skabt ro internt ved at pege på et sikkert kort i form af Søren Skou, der har været i Mærsk siden 1983 og blandt andet drevet containerrederiet Maersk Line med pæn succes.
Mærsk-formand Michael Pram Rasmussen understreger over for InsideBusiness, at udskiftningen af Nils Smedegaard ikke skal ses som en kritik af topchefens evner men derimod som et opgør med den struktur, både direktøren og Pram Rasmussen selv tidligere har været varme fortalere for.
“Under Nils Smedegaard Andersen har alle vores forretningsenheder leveret rigtig flot i et svært marked. Vi har været gennem en lang proces med at fokusere vores forretninger, og derfor må vi nu spørge os selv, om vores struktur som et konglomerat er den rigtige,” siger Michael Pram Rasmussen.
Udadtil har det virket som om Mærsk-formanden og Smdegaard har kørt et tæt parløb, siden Pram hentede Smedegaard hos Carlsberg i 2007, men den tidligere Topdanmark-direktør mener ikke, der er på sin plads at kritisere de to for de valg, der er blevet truffet gennem årene.
“Vi har kørt et rigtig tæt parløb, men jeg vil igen gerne understrege, at vi intet har at udsætte på Nils Smedegaard Andersens resultater. I et svært marked har vores enkelte divisioner alle været i bedste kvartil i deres respektive brancher. Nu er vi så der, hvor vores enkelte forretningsområder er blevet så store, at det giver mere mening at drive dem mere selvstændigt. Det er i det lys, at der har været behov for en ændring i ledelsen,” siger Michael Pram Rasmussen.
