;
Kulturminister_Joy_Mogensen_foto_Kristian_Brasen__2400_px_

Redaktørens analyse

Uskøn jagt på statsstøtte, også i mediebranchen

Rundt om i erhvervslivet forsøger stadig flere virksomheder og erhvervsorganisationer at tilkæmpe sig statsstøtte. Det kan være fair nok for de brancher, der tvinges til at holde lukket. For andre som eksempelvis mediebranchen kan det virke aparte, konkurrenceforvridende og sætte sunde mekanismer ud af kraft.

Lugten af statspenge har spredt sig til næserne hos virksomheder og især brancheorganisationer, der gerne vil vise deres berettigelse i en krisetid. Det er naturligvis rigtig klogt, at restauratører, liberale erhverv, turisme og oplevelsesøkonomien kan få penge af staten, der har tvunget dem til at holde lukket. Men nu er der også spirende tegn på, at andre brancher benytter sig af muligheden for at hente statspenge til at fylde slunkne kasser.

Et nærværende eksempel er mediebranchen. Ifølge MediaWatch skal kulturministeren på mandag drøfte mulighederne for ekstraordinær økonomisk hjælp til medier og kulturinstitutioner med andre partiers ordførere.

Brancheorganisationen Danske Medier har fremlagt ønske om en midlertidig hjælpepakke løbende fra 9. marts til 9. juni til medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 procent i forhold til samme periode i 2019. Forslaget er, at medierne får kompensation for 80 procent af de tabte annonceindtægter ud over 20 procent.

Man kan roligt sige, at en sådan hjælpepakke indebærer nøje overvejelser for politikerne og i høj grad for konkurrencemyndighederne, eller rettere sagt for EU-Kommissionen, der skal godkende statsstøtte.

Det er for eksempel langtfra entydigt, at udviklingen i mediernes annonceindtægter er stabil år for år. Tværtimod må man sige, at annonceindtægter i høj grad er konjunkturbestemte, og vi kommer fra en højkonjunktur.

I disse år er annonceindtægterne tillige præget af fremmarchen for Facebook- og Google-annoncering, som æder en større del af markedet. Har man således baseret sin forretning på annoncer, må man også indrette sig på at kunne håndtere store udsving.

Og hvad med nyere virksomheder, som oplever høj vækst i annonceindtægterne? De har ikke mulighed for at få støtte i samme grad som virksomheder, der oplever en vigende udvikling i annoncerne år for år.

Det står enhver virksomhedsleder frit for at drive sin forretning stramt uden det store overskud eller sul på kroppen. Det kan der være gode grunde til, men en sådan virksomhedsleder må og skal også være klar til at kunne håndtere en nedgang i økonomien uden statsstøtte. Det ligger i jobbet. Et eksempel på en udfordret virksomhed er Jysk Fynske Medier, hvor Jesper Rosener er direktør og tillige formand for brancheorganisationen Danske Medier.

I et interview i podcasten Q&co på MediaWatch redegjorde Jesper Rosener for, at hans virksomhed, som omfatter mange lokale medier og har en omsætning 1,9 milliarder kroner, 1.800 medarbejdere og et budgetteret overskud på 10 millioner kroner, har brug for statshjælp. Problemet er, at man ser ind i et indtægtstab på 125 millioner kroner på annoncer på grund af coronakrisen, forstår man i radioprogrammet.

Og det er da også de mindre og lokale medier, der presser på for statsstøtte, mens de store medier er mere tilbageholdende.

Skal Google og Facebook også have dansk statsstøtte?

Man kan selvfølgelig argumentere for, at lokale medier har brug for mere mediestøtte for fortsat at tilføre et demokratisk bidrag i Danmark, men at kompensere en lang række i øvrigt hensygnende mediehuse for en nedgang i annonceomsætningen, der ville være kommet før eller siden efter en langvarig højkonjunktur, forekommer noget aparte.

Og hvad med Facebook og Google eller andre mediehuse som for eksempel Egmont eller Aller, som ikke får mediestøtte i dag, men som konkurrerer om annoncekronerne. Skal de også have danske statspenge for at kompensere for deres tilbagegang i annonceomsætning?

Det kan blive et reelt problem med skyhøje sagsanlæg om ulovlig statsstøtte til visse danske medier, hvis det lykkes Danske Medier at få hjælpepakken igennem hos kulturminister Joy Mogensen med støtte fra for eksempel Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten. De er ifølge Politiken alle – trods et liberalt bagland – tilhængere af støtten til medierne, som altså er en slags restgruppe, der ikke er omfattet af andre statslige hjælpepakker, forstår man.

Hvis hjælpepakken til medierne ellers bliver en realitet, vil den efter alt at dømme også omfatte JP/Politikens Hus, der i årevis har været præget af en stærk økonomi og en meget stor pengetank. Er det rimeligt, at statskroner skal hjælpe med at gøre overskuddet større eller måske afværge et underskud efter et større konjunkturtilbageslag? Det kan være svært at argumentere for.

Andetsteds i Berlingske har Anders Krab-Johansen været i gang med en turnaround, og mediehuset valgte prompte at nedlægge 25 stillinger som følge af coronakrisens effekt på økonomien. Trist, ja, men er det statens ansvar? Ikke rigtigt.

Staten risikerer at hjælpe de dårlige virksomheder

Der er en risiko for, at den enorme mængde af statsstøttemilliarder, der i disse dage er i omløb, understøtter de forkerte virksomheder. Det vil sige virksomheder, som i forvejen havde det svært og var i risiko for at skulle lukke. Det er og bliver usundt. Det er mediebranchen bare et eksempel på.

Andre steder kan det handle om restaurationskoncepter, der var blevet overflødige, eller om virksomheder, der ikke har tilstrækkelig omkostningsstyring eller reserver.

Også i bankerne kan udviklingen vise sig at være problematisk. For allerede nu er det blevet gennemtrumfet, at Finanstilsynet skal se igennem fingre med, at nogle virksomheder har økonomiske problemer. Det betyder på godt dansk, at samfundet har lagt op til, at pengeinstitutterne skal understøtte pressede virksomheder med større lån og kassekreditter. Problemet er her, at bankerne så risikerer at tage større tab på erhvervskunder, der til syvende og sidst alligevel ender med at gå ned.

I den kontekst kan det være mere befriende med en tankegang som i Donald Trumps USA, hvor staten blandt andet har udskrevet en check til samtlige borgere. I det mindste er det fair fordeling af statens penge.

 

Læs også

Mette Frederiksen har store ledelsesproblemer på kritisk tidspunkt

Politisk rivegilde om 90 indefrosne feriemilliarder

Mette Frederiksens næste træk kan blive lige så alvorligt

Fra massefyringer til kassekredit. Her er erhvervslivets ønsker til regeringen

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Risikoen for en corona-recession tårner sig op

Risikoen for en corona-recession tårner sig op

Danske Bank på katastrofekurs på afgørende lånemarked

Hvad bliver Nykredits næste træk?

Banker står splittede om nyt guldrandet gebyr

Jyske Bank vil smide mere end 1000 kunder ud

Banker strømmer ud af ophedet ejendomsmarked

Krisefrygt: Bank træder hårdt på bremsen på ejendomsområdet