5.2 McKinsey har droppet en aftale med staten til en samlet værdi af omkring 1 milliard kroner. PR-foto

Inside story

McKinsey dropper milliardaftale med staten

En milliardaftale i det offentlige er ved at tage form, og onsdag blev de prækvalificerede konsulenthuse offentliggjort. I modsætning til tidligere har konsulenthuset McKinsey & Company valgt at springe over.

Mens regeringen skyder med skarpt på det offentliges brug af konsulenter, har en af de mest fremtrædende leverandører på markedet valgt at droppe en stor fireårig rammeaftale med det offentlige.

Managementsupportaftalen har en samlet værdi på omkring 1 milliard kroner over 4 år. Indtil videre har de offentlige indkøbere i landets kommuner, styrelser og ministerier haft mulighed for at vælge konsulenthuset McKinsey & Company som leverandør til analyse, udvikling og implementering af nye og eksisterende strategier.

Men selv om McKinsey er med i andre store offentlige rammeaftaler og tidligere har været med i managementsupportaftalen, har konsulenthuset denne gang valgt at stå over. Det bekræfter Kim Baroudy, der er landechef i McKinsey, i et skriftligt svar til InsideBusiness.

”McKinsey er glade for vores samarbejde med offentlige klienter og er på en række eksisterende rammeaftaler. Vi vurderer løbende udbud, og i dette tilfælde har vi ikke budt,” skriver Kim Baroudy.

Sagen kort

Konsulenthuset McKinsey har valgt ikke at på den nye rammeaftale for managementkonsulenter. Aftalen, der har en anslået værdi af 1 milliard kroner, dækker blandt andet udvikling, evaluering, implementering og analyse af nye og eksisterende strategiprojekter i staten.

Managementsupportaftalen læner sig tæt op ad aftalen med det enslydende navn managementkonsulentaftalen. Førstnævnte bruges mest til de mindre offentlige opgaver, som bliver tildelt direkte af de offentlige indkøbere, mens managementkonsulentaftalen egner sig bedre til større opgaver, som tildeles gennem miniudbud, og hvormed køberen får en fast pris.

Supportaftalen er delt op i fem delaftaler, som konsulenthusene kan byde ind på. Aftalen er nu i tilbudsfasen, hvor de prækvalificerede frem til 8. oktober kan byde på de enkelte delaftaler.

Den nye aftale forventes at træde i kraft den 1. januar 2020, hvor den eksisterende aftale på området udløber.

Kan ikke betale sig

Kim Baroudy giver ikke en forklaring på, hvorfor McKinsey har valgt ikke at byde på supportaftalen denne gang, men blandt de øvrige konsulenthuse, der er prækvalificeret til rammeaftalen, og kilder med indblik i de offentlige indkøbsprocesser er vurderingen, at det næppe kan betale sig for et tier 1-konsulenthus som McKinsey at være med.

Det er velkendt, at McKinseys timepriser er blandt de højeste i branchen, og på grund af den måde, de offentlige opgaver tildeles på i managementsupportaftalen, bliver de dyrere konsulenthuse ofte valgt fra i forhold til de billige.

Samtidig er omkostningerne forbundet med at deltage i udbuddet, de såkaldte transaktionsomkostninger, en vedvarende hovedpine for konsulentbranchen, og kombinationen af lav indtjening og at offentlige opgaver kræver ressourcer, der kunne bruges på at servicere klienter i den mere lukrative private sektor, gør den offentlige sektor til en mindre attraktiv kunde for konsulentbranchen generelt.

Ulmende utilfredshed

Selv om McKinsey ifølge Baroudy er tilfreds med samarbejdet med det offentlige, er det ikke den holdning, man møder alle steder i konsulentbranchen.

Flere af de konsulenthuse, som er prækvalificeret til aftalen, og som InsideBusiness har talt med, udtrykker generel utilfredshed med at arbejde for det offentlige, og flere steder overvejer man, om det stadig er umagen værd. Problemet går på alt fra indtjeningen til de ansatte konsulenters ønske om at arbejde for staten i det hele taget, men den centrale anke for dem alle er det lidt for rigide system og en voksende mistro til konsulenternes værdiskabelse.

De utilfredse stemmer ønsker ikke at stå frem med navn af frygt for at skade relationen med staten, regionerne og kommunerne, som trods alt stadig er vigtige klienter for økonomien og renommeet.

Men i brancheorganisationen Dansk Industri har man også bemærket misfornøjelsen blandt medlemmerne.

Branchedirektør Henriette Søltofts oplevelse af managementsupportaftalen er, at rådgiverne generelt har været tilfredse med den, og det er også meddelelsen fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) selv.

”Der har været stor tilfredshed med SKI’s nuværende rammeaftale for indkøb af managementsupport. Den kommende aftale, 1’7.11 Managementsupport’, vil derfor ligne den eksisterende langt hen ad vejen. Vi har sammen med kunder og leverandører foretaget mindre justeringer, så den rammer behovet endnu bedre. Aftalen bliver igen med direkte tildeling, så man kan gennemføre sit køb på 1-2 dage, når først man har defineret, hvilken opgave der skal løses. Nu har 24 leverandører prækvalificeret sig til at byde ind på aftalen, og vi ser frem til at modtage tilbud fra dem,” fortæller teamleder i SKI, Niels Munch.

Her er de prækvalificerede selskaber til statens managementsupportaftale

Accenture
BDO
COWI
Deloitte
Devoteam
EY
Genitor
Implement Consulting Group
Konsortiet 17.11 (Globeteam, Herbert Nathan m.fl.)
Konsortiet CUBION/Mobilize/UKON
Konsortiet Deloitte + Struensee
Konsortiet MUUSMANN-Operate-Spitze
Konsortiet Peak-Summit Consulting
Konsortiet Valcon-Mannaz
Konsortiet Voluntas Institute
KPMG
Mercuri Urval
PA Consulting Group
Pluss-konsortiet
PwC
Qvartz
Rambøll Management Consulting
The Boston Consulting Group (BCG)
Valcon

SKI har modtaget 31 ansøgninger til managementsupportaftalen, heriblandt 10 konsortier med i alt 30 virksomheder. SKI har prækvalificeret 24 ansøgere, der kan byde på aftalen.

Aftalen består af 5 delaftaler, og SKI har prækvalificeret 14 virksomheder eller konsortier for hver delaftale. SKI vil tildele 10 virksomheder/konsortier per delaftale.

 

Kilde: Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)

Men i samarbejdet med det offentlige i andre sammenhænge er der en ulmende misfornøjelse, vurderer Henriette Søltoft.

”Der er meget ærgrelse over, at det er så stift og firkantet, fordi man har fået skruet sig ned i et indkøbsregime, hvor der ikke er plads til at tilpasse projekterne undervejs,” siger Henriette Søltoft.

Hun forklarer, at den måde, hvorpå projekterne skrues sammen i dag, i forhold til tidligere har øget rådgivernes risiko. I private virksomheder kan man blive fyret for fejl, men fejlene kommer næppe på forsiden af de store aviser, men det er ikke tilfældet på projekter for det offentlige.

Det er ikke i sig selv nyt, forklarer Henriette Søltoft, men det er kompleksiteten i opgaverne, og dermed er risikoen for at begå fejl vokset, hvilket i den offentlige sektor let kan falde tilbage på rådgiveren.

”Du skal kunne reagere og omstille dig hurtigere end tidligere, mens beslutningsprocesserne og risikovilligheden stadig halter efter. Det gør det sværere at operere i det offentlige system, og det øger risikoen – og angsten – for at blive hængt ud, hvis man begår fejl. Det får nogle til at vurdere, om det er umage værd i den sammenhæng,” siger hun.

Hun vil ikke entydigt sige, at konsulentbranchen vender den offentlige sektor ryggen, for det er stadig en vigtig kunde for mange af medlemmerne. Men det er blevet udfordrende at arbejde for det offentlige.

”Bekymringen går blandt andet på måden, det offentlige indkøber på. Transaktionsomkostningerne er enorme på især mindre opgaver, og det afholder mange konsulenthuse fra at byde,” siger hun med henvisning til en nylig analyse fra organisationen. Her svarer 85 procent af de adspurgte 164 virksomheder, at omkostningerne ved at byde på opgaver i det offentlige ”ofte” eller ”nogle gange” er så høje, at det afholder dem helt fra at byde.

Det er et problem for staten, hvis den ikke kan få adgang til rådgivernes viden, og det er et problem for konsulenthusene, hvis opfattelsen i det offentlige er, at rådgiverne ikke kan levere varen uden at være bundet på hænder og fødder. Det centrale problem er derfor tillid mellem rådgiverne på den ene side og staten på den anden, og det er det, der skal arbejdes på, mener Henriette Søltoft.

”Det er ekstremt vigtigt, at der er tillid mellem rådgiveren og kunden, uanset om det er i det offentlige eller i det private, og derfor er det vigtigt, at man som kunde lytter til de eksterne rådgivere. Hvis opfattelsen, at rådgiverne ikke tilfører værdi, spreder sig, er det et problem. For i sidste ende er det en tillidserklæring, som man ikke kan regulere sig ud af ved at lægge flere stive indkøbsregimer ned over måden, man køber rådgivningsydelser ind på,” siger hun.

LÆS OGSÅ

Vogelzang trækker topkonsulenter ind til spareøvelse, men hvor meget tør topchefen trimme?

McKinsey snupper kriseramt storkunde fra ærkerival

Konsulenter skæver nærvøst til markedet efter endnu et rekordår

Slumrende kæmpe blæser til angreb på det danske konsulentmarked

Stort konsulenthus snubler på buldrende vækstmarked

DI afliver fordomme om værdiløse konsulenter

Tronskifte på vej i McKinsey. Her er de mest oplagte efterfølgere

PwC-boss angriber advokatbranchen i stort sats på M&A

Her er de mest populære konsulenthuse

Nøglefigur stempler ud af fremadstormende konsulenthus

Topchef forlader revisionsgigant

Boston Consulting køber ind i danske vækstlokomotiver

Rådgivere i åben krig om topchefernes digitale agenda