;
Arbejdernes Landsbank

Inside story

Milliardstore tilbageførsler kan forgylde banker og investorer næste år

Bankerne har reserveret mange milliarder til covid-19-tab, som aldrig er opstået. Hvis det fortsætter, kan 2021 blive et gyldent år for bankerne – og ikke mindst deres investorer. Se de banker, der har reserveret mest og mindst.

Landets banker og sparekasser har sat mange milliarder kroner til side til covid-19-relaterede tab, og det kan komme aktionærerne til gode i 2021.

Indtil videre har covid-19-tabene nemlig været langt mere beskedne, end man frygtede, da man i sin tid foretog nedskrivningerne.

I alt har pengeinstitutterne foretaget covid-19-relaterede nedskrivninger og reservationer for 8,1 milliard kroner, viser tal fra analysefirmaet BankResearch. Og hvis man antager, at alle covid-19 nedskrivningerne bliver tilbageført, vil resultatforventningerne for 2021 markant overstige pengeinstitutternes resultat for 2020.

”Så snakker vi en opjustering af forventningerne på op til 8,1 milliard kroner i alt, alene på grund af potentielle tilbageførte covid-19-nedskrivninger,” siger Nicholas Rohde, der er administrerende direktør i BankResearch.

Meget kan nå at ændre sig i løbet af 2021, men hvis vaccinerne virker, konkursbølgen udebliver, og økonomien forbliver i god gænge, kan bankerne være tvunget til at tilbageføre pengene, idet nedskrivningerne forudsætter, at kreditforringelsen er realistisk. Og lige nu er meldingen fra pengeinstitutterne, at tabene fortsat er meget begrænsede.

”Lige nu siger stort set alle pengeinstitutter, at de ikke har haft nævneværdige covid-19-tab eller reelle direkte tab som følge af krisen. Det er kendetegnende for sektoren i øjeblikket,” siger Nicholas Rohde.

Her ligger de største coronareserver

Danske Bank står alene for størstedelen af sektorens samlede covid-19-nedskrivninger og reservationer med i alt 4,4 milliarder kroner i covid-19-nedskrivninger i øjeblikket. Men da nedskrivningerne løber op i blot 0,5 procent af bankens samlede udlån, er Danske Bank langtfra den forsigtigste bank.

Jyske Bank har foretaget nedskrivninger for 1 milliard kroner, eller 1 procent af bankens samlede udlån, hvilket i forhold til bankens størrelse er dobbelt så meget som Danske Bank, mens Sparekassen Sjælland-Fyn med 193 millioner kroner har foretaget nedskrivninger for mere end 1,6 procent af bankens samlede udlån.

Med 116 millioner kroner i nedskrivninger ligger Arbejdernes Landsbank på niveau med Danske Bank, og her har tabene indtil videre været yderst begrænsede, lyder det fra Gert Jonassen, der er ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank.

”Vi har brugt mikroskopisk lidt af de penge, vi har reserveret til covid-19-tab. Vi holder selvfølgelig skarpt øje med kunderne i de særlig udsatte sektorer, men vi har ikke fået nogen nævneværdige tab endnu,” siger Gert Jonassen.

Han forventer, at en del af pengene skal tilbageføres, men hvor meget og hvornår er fortsat åbne spørgsmål.

Det er også beskeden fra Skjern Bank, der har foretaget nedskrivninger for 50 millioner kroner, hvilket svarer til 1,2 procent af det samlede udlån.

”Vi forventer helt klart, at noget af det skal tilbageføres i 2021. Men der er simpelthen for mange ubekendte, til at vi lige nu kan sige, hvor meget vi forventer at kunne tilbageføre,” siger Per Munck, der er administrerende direktør i Skjern Bank.

Timing for tilbageførsler skaber splittelse

Blandt banker og eksperter er der dog langtfra enighed om, hvornår bankerne bør begynde tilbageførslerne.

Gert Jonassen fra Arbejdernes Landsbank forventer at skulle helt ind i 2022, før tilbageførslerne kan begynde.

Jeg tror, vi skal ind i efteråret 2021, før vi får en fornemmelse af, hvem der har klaret den, og hvem der ikke har. Så jeg forventer ikke at kunne tilbageføre pengene i år,” siger han.

Per Munck forventer at begynde tilbageførslerne i 2021, men tidligst i anden halvdel af året.

Normalt ville jeg være optimist, men jeg tror, vi skal igennem det meste af 2021, før det bliver aktuelt,” siger Peter Munck.

Fælles for dem er, at bankdirektørerne gerne først vil se vaccinerne virke, og at der er kommet ro på makroøkonomien og på virksomhederne i de udsatte branchers økonomi.

Men det kan blive til virkelighed, længe inden 2022 står for døren, vurderer Nicholas Rohde fra BankResearch.

”Jeg tror godt, at man kan forvente, at pengeinstitutterne allerede i første eller andet kvartal af 2021 vil begynde at sende positive signaler til markedet om tilbageførsler af hensættelserne. Det kan ske, allerede i forbindelse med at selskaberne aflægger årsrapport for 2020 eller i forbindelse med halvårsrapporten for 2021,” siger Nicholas Rohde.

Sagen kort

De danske pengeinstitutter har reserveret 8,1 milliard kroner til eventuelle covid-19-tab, men indtil videre er tabene til at overse.

Det åbner for en tilbageførsel af nedskrivninger i milliardklassen i 2021, men det forudsætter, at vaccinerne virker, at konkurserne udebliver, og at økonomien forbliver sund.

Bankerne selv forventer, at hele eller en del af beløbene skal tilbageføres, men det er for tidligt at udelukke yderligere tab i 2021, advarer aktieanalytiker.

2021 kan føre til flere nedskrivninger

Anders Haulund Vollesen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank, mener, at det er mest sandsynligt, at tilbageførslerne begynder i slutningen af 2021, men han afviser ikke, at de kan begynde allerede i andet kvartal. Og hvis de gør, er det en aktiekurstrigger, der for investorerne er værd at holde øje med.

”Tilbageførsler af covid-19-reservationerne er en kurstrigger, så det vil selvfølgelig være rigtig positivt for investorerne, hvis det sker,” siger Anders Haulund Vollesen og fortsætter:

”Jeg tror, at vi skal hen imod slutningen af 2021, før vi får en afklaring, men det kan sagtens være, at det bliver tidligere. Måske allerede til sommer,” siger Anders Haulund Vollesen.

Men han påpeger også, at 2021 stadig kan byde på flere grimme overraskelser for bankerne og deres kunder. Selv om tilbagebetalingsfristen for momslånene er udskudt til 1. november 2021, udelukker det ikke, at andre aktører begærer virksomhederne konkurs. Allerede til foråret skal virksomhederne nemlig forhandle låne- og kreditvilkår med deres banker, og for at gøre ondt værre blusser pandemien netop nu op igen, og de nye restriktioner presser de udsatte sektorer yderligere.

”Vi er ikke ude i en nedlukning, der er lige så slem som i foråret, men det vil gå hårdt ud over hotel- og restaurationsbranchen igen, og det kan påvirke nedskrivningsniveauet. Derfor mener jeg faktisk også, at det for tidligt at udelukke, at nogle af pengeinstitutterne bliver nødt til at øge reserverne igen,” siger Anders Haulund Vollesen.

Og den bekymring deles af flere banker. Især nu, hvor covid-19 igen har fået store dele af samfundet til at lukke ned, lyder det fra Lars Petersson, der er administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn.

”På baggrund af de økonomiske nøgletal, som Nationalbanken har offentliggjort for tredje kvartal, har vi vurderet, at det ser ud til at gå bedre, end man kunne frygte. Men lige nu er bekymringen stigende, fordi vi igen ser store dele af samfundet blive lukket ned, mens der varsles flere restriktioner. Så optimismen er indtil videre sat på standby,” siger han.

LÆS OGSÅ

Storbank strammer skruen om kriseramte Joe & The Juice

Her er de mulige kandidater til at afløse Anders Dam

Nykredit har kæmpekredit til minkavlere. Se de hårdest eksponerede banker 

Nordea nervøs for kriseramt underholdningskoncern

Banker igen på pinebænken: Nyt slagsmål om konkurrence på vej

Datacentralfusion rykker nærmere

Strid tager til om bankernes tårnhøje udtrædelsesomkostninger

Vakler tronen under Anders Dam?

Sydbank-opkøb giver ømme tæer i bank, pensions- og forsikringspartnerskaber

Opgør om uønskede bankkunder. Minister sætter sektor på plads

Revisorkrav spreder sig som lynild i bankerne. Temaet er sprængfarligt