;
Tresu web

M&A

Modvind i kapitalfondenes ambitiøse investeringer

Flere kapitalfonde kæmper med at skabe en fornuftig forretning i virksomheder, man har indkøbt til høje priser. Stor gæld og svigtende indtjening kan gøre det mere end svært at hente afkast på de ambitiøse opkøb.

Gennem de senere år har en stribe kapitalfonde finansieret deres opkøb med obligationslån, der ofte koster fondene dyre renteomkostninger.

En stribe regnskaber fra en række af de fondsejede virksomhedsopkøb, der er blevet finansieret via obligationer, ser nemlig ud til at være en i forfatning, hvor et solidt afkast har lange udsigter.

En række dugfriske kvartalsregnskaber fra virksomheder som Georg Jensen, Tresu og Cembrit viser med al tydelighed, at de ambitiøse opkøb fortsat har store udfordringer med at leve op til de mål, fondene oprindelig havde, ligesom også Axcels markante opkøb af Nissens har fået en mere udfordrende start, end man havde håbet på.

Fælles for hovedparten af virksomhederne er, at de er blevet opkøbt inden for de senere år på et tidspunkt, hvor priserne igen var på vej opad i et hæsblæsende tempo, og kombinationen af de høje priser og svigtende indtjening kan meget vel vise sig at være en giftig cocktail.

Bag obligationerne sidder nemlig typisk en stribe investorer fra ind- og udland, der alle har investeret ud fra nogle helt faste finansielle mål, og hvis først selskaberne får problemer med at leve op til de krav, risikerer fondene at blive kastet ud i nogle ualmindelig komplekse forhandlinger, hvor en fragmenteret ejerkreds med vidt forskellige dagsordener skal enes om en løsning.

Værst er det gået for Altors opkøb af Erhvervsinvests tidligere vækstvirksomhed Tresu, der efter et dundrende underskud i 2018 fortsat har særdeles svært ved at få gang i salget af Bjert-virksomhedens store tryk-maskiner.

Selskabet har i løbet af årets første 9 måneder tabt over 80 mio. kr. Hvor Tresu tidligere fremstod som en vækstvirksomhed med stort potentiale, har Altor alene i år været tvunget til at skyde 50 mio. kr. i virksomheden, der lider under, man har gearet forretningen til en vækst og en ordrestrøm, der er udeblevet.

Også den Bahrain-baserede kapitalfond Investcorp ser ud til at have et stort arbejde foran sig, hvis fonden og dens investorer skal gøre sig håb om at få et fornuftigt afkast på fondens køb af det danske designklenodie Georg Jensen.

Alene i år har man indtil videre tabt næsten 90 mio. kr., og selv om koncernen selv hæfter sig ved, at man traditionelt oplever stor efterspørgsel i årets sidste måneder og især december, er man også tvunget til at forbedre årets samlede resultat markant, hvis ikke man skal risikere at få problemer med likviditeten.

Hvor koncernen indledte året med at have knap 80 mio. kr. på kistebunden, er det beløb langsomt blevet ædt op i løbet af 2019, så man nu kun råder over godt 20 mio. kr. i frie likvide midler.

Siden de nuværende ejere overtog den traditionsrige danske designer fra Axcel, har man været gennem en perlerække af forskellige direktører, der alle med svigtende held har forsøgt at få Georg Jensen på ret køl og finde den rigtige balance i virksomhedens netværk af butikker.

Fakta

Herunder ses nogle af de virksomheder, hvor fondene bag har valgt at finansiere dem med en obligation.

Scan Global: Markant fald i omsætningen i 2018; har tabt over 110 mio. kr., siden BWB Partners solgte virksomheden. Har også haft underskud i årets tre første kvartaler.

Georg Jensen: Har tabt 88 mio. kr. indtil videre i 2019, og pengekassen er skrumpet markant i løbet af året i takt med de svigtende resultater.

Tresu: Altors virksomhed har indtil videre tabt over 80 mio. kr. i indeværende år. Underskuddet følger i kølvandet på et historisk stort underskud i 2018.

Cembrit: Solix’ selskab har tabt knap 30 mio. kr. før skat indtil videre i 2019. Og selv om selskabet selv tror på bedring, er der sandsynligvis stadig et godt stykke vej, til at Solix kan sælge virksomheden med en fornuftig fortjeneste.

Ramt af afmatning inden for vind

Helt så galt er det ikke gået for Axcels industrivirksomhed Nissens, der sælger udstyr til vindmøllebranchen og bilindustrien.

Ikke desto mindre viser selskabets halvårsrapport, at landets største kapitalfond står over for hårdt arbejde, hvis man skal høste et solidt afkast på den markante investering.

Mens bildivisionen i Nissens fortsat oplever fremgang og sidder på en solid markedsandel, har selskabets vinddivision, stort set siden Axcel overtog majoriteten, kæmpet med forskellige udfordringer.

Først var det generelt prispres i sektoren som følge af, at de store producenter, for eksempel Siemens Gamesa, krævede lavere priser af de mange underleverandører.

Det satte pres på hele branchens overskud, og ifølge regnskabet for Nissens er det fortsat inden for vind, at man oplever modgang. Virksomheden har således i forhold til samme periode sidste år mistet momentum i indtjeningen, hvilket ifølge ledelsen skyldes økonomiske problemer hos en kunde.

”Væksten i Automotive-divisionen er fortsat i løbet af det sidste år, mens Cooling Solutions er påvirket af tabt omsætning på grund af insolvens hos en kunde i vindsegmentet, ligesom divisionen ikke har levet op til forventningerne på grund af generel afmatning på tværs af de industrielle kunder,” skriver Nissens i regnskabet.

Selv om udviklingen på ingen måde er katastrofal, giver udfordringerne i Nissens alligevel panderynker hos flere af de investorer, som Axcel netop nu stemmer dørklokker hos med henblik på at stable sin sjette fond på benene.

Axcel betalte således omkring 1,9 mia. kr. for Horsens-virksomheden i foråret 2017, og derfor er flere i fondens bagland bekymrede for, hvor længe man skal vente, før Nissens præsterer på et niveau, hvor Axcel og investorerne kan forvente at sælge selskabet med et fornuftigt afkast.

Selv skriver Axcel i en mail til InsideBusiness, at man er tilfreds med udviklingen i Nissens.

 

LÆS OGSÅ

Kapitalfondenes årsmøde. Nu uden kapitalfonde

Her er landets bedste kapitalfond

Kapitalfonde tørster efter frasalg 

Ombejlet milliardvirksomhed solgt for næsen af kapitalfonde 

Investorer skrotter dyre fonde 

Kapitalfond øger indsatsen i huskæmpe