Da jeg begyndte at arbejde med kapitalfondes omdømme i midten af 00’erne, var der langt mindre regulering af den finansielle sektor end i dag. Jeg skulle samle branchen om fælles standarder for god corporate governance i et forsøg på at undgå tung regulering. Ideen var gennem mere åbenhed og selvregulering at komme regulering i forkøbet. Men den politiske stemning bevægede sig i en anden retning.
De store kapitalfondsovertagelser af blandt andet TDC og ISS gjorde kapitalfonde til et symbol på den ansigtsløse kapitalisme. Kritikken var næret af en forestilling om, at kapitalfonde gennem finansiel ingeniørkunst kunne styre virksomheder med deres regneark snarere end gennem kendskab til produkter, medarbejdere og markeder. Den fortælling havde allerede fået ikonisk form i den legendariske bog Barbarians at the Gate om KKR’s overtagelse af RJR Nabisco.
I Europa blev især Poul Nyrup Rasmussen en drivkraft bag kravene om strammere regulering af kapitalfonde, men det blev i høj grad en øvelse i compliance, governance og rapportering. De virkelig store forandringer kom senere gennem regler om reelle ejere, KYC-procedurer, automatisk informationsudveksling mellem skattemyndigheder og skærpede hvidvaskregler. Det var disse initiativer, der for alvor gjorde det vanskeligere at skjule formuer og pengestrømme i det regulerede finansielle system, og det er netop den udvikling, jeg bliver mindet om, når jeg læser bogen.
Boganmeldelse
Forfatter: Peter Meedom
Titel: Mørke penge
Gyldendal
Score: 5 af 6 stjerner
Pris: 279,95 kroner,
Antal sider: 224
Anmeldt af Joachim Sperling, rådgiver på notat.co
Reguleringen har ændret den finansielle sektor markant. Bare i Danske Bank arbejder mere end tusind medarbejdere med compliance og relaterede funktioner. Også i kapitalfondene er backoffice-funktionerne vokset betydeligt. For tyve år siden eksisterede store dele af dette apparat ganske enkelt ikke.
På det punkt kommer Mørke penge næsten til at fungere som et historisk tilbageblik på en verden, der i mellemtiden har forandret sig radikalt. Bogens store styrke er, at den ikke nøjes med at beskrive enkelte skandaler eller kreative skattekonstruktioner. Den beskriver et globalt system af trusts, skuffeselskaber, frihavne, særlige jurisdiktioner og finansielle mellemled, som gør det muligt at skjule formuer, minimere skattebetalinger og hvidvaske penge.
Det er en verden, hvor grænsen mellem aggressiv skatteoptimering og egentlig kriminalitet ofte bliver uklar. Der er fortsat enorme formuer uden for myndighedernes rækkevidde, og de bidrager til både korruption, organiseret kriminalitet og stigende ulighed.
Men hvis EU, OECD, G20-landene og nationale myndigheder har brugt de seneste 15-20 år på at bekæmpe disse problemer, hvorfor har vi så ikke fået bugt med dem?
Svaret er, at mens kapitalen er global, er reguleringen fortsat national eller regional. Mange europæere har en forestilling om, at skattely er små eksotiske øer i Caribien. Men Meedom viser, at problemet er langt mere komplekst og at USA spiller en afgørende og ret ucharmerende rolle.
USA er attraktiv for formuer, der søger diskretion
Mens Europa siden finanskrisen gradvist har opbygget et tæt net af regler, har USA fulgt en mere ambivalent kurs. Amerikanerne har været ekstremt aggressive, når det gælder bekæmpelse af terrorfinansiering og skatteunddragelse rettet mod amerikanske borgere. Men samtidig har landet ikke underlagt sig de samme internationale gennemsigtighedsregler, som det har presset andre lande til at acceptere.
Visse amerikanske delstater er blevet særdeles attraktive destinationer for globale formuer, der søger diskretion og juridisk beskyttelse. Det betyder ikke, at USA er ligeglad med kriminalitet eller hvidvask, for myndighederne har gennemført nogle af verdens største sager mod banker og finansielle institutioner. Men USA har også en anden interesse, som Europa ikke har i samme grad, nemlig at tiltrække global kapital. Dermed peger bogen på et mere grundlæggende problem end blot skattely og skuffeselskaber.
Europa har forsøgt at skabe større transparens. OECD har forsøgt at etablere fælles spilleregler. Men så længe kapitalen kan flytte sig på tværs af grænser hurtigere end lovgiverne kan samarbejde, kan pengene fortsat gemme sig.
Mørke penge er en bog om globaliseringens skyggeside og om de begrænsninger, myndighederne møder, når de forsøger at regulere internationale kapitalstrømme. Efter endt læsning står én ting tilbage: Kampen mod de mørke penge er langt vanskeligere at vinde, end de fleste forestillede sig for tyve år siden.
Anmeldt af Joachim Sperling, rådgiver på notat.co
Læs mere
Få mindre stress og mere trivsel ind i hverdagen
Ny bog om Saxo Bank kobler banken til russiske oligarker
Ny bog giver lavpraktiske råd fra en højprofileret journalist
Sådan banes vejen fra ledelse til karriere i bestyrelsesverdenen
Ny bog giver svarene: Kan gode penge forbedre dit og andres liv?
Ny bog fanger det nok allervigtigste ved beslutningstagning, timing
Rangvids bog om renter får seks stjerner
Man når sjældent langt ved at gå halvhjertet til værks. Derfor kærlighed
Fra oplevelsesøkonomi til den transformative økonomi
Hvordan skabes rum, hvor borgere og medarbejdere kan udfolde deres potentiale?
Skab innovation i din virksomhed: Vær en arkitekt, brobygger eller katalysator
Rebellen uden facit – jagten på at forstå Elon Musk
En af de helt store skandaler – Hafnias fald
Overraskende god bog om projektledelse i fremtidens virksomhed
