;
byggeri

Inside story

Mørkere skyer over dansk økonomi – banker risikerer giftig cocktail

Væksten i dansk økonomi bliver udfordret, viser nøgletal fra Dansk Byggeri, FSR og bankernes nedskrivninger, der stiger overraskende hurtigt. Topøkonomer er dog fortsat fortrøstningsfulde med hensyn til opbremsningen. Vi tager pulsen på økonomien i en tid, hvor regeringspolitikere vil forsøge at få tingene til at se rosenrøde ud.

Der er stadig flere tegn på dårligere tider for den danske økonomi. Det er i hvert fald konklusionen fra en række af de aktører, som følger udviklingen tæt med indsigt og nøgletal. Således peger dele af boligmarkedet, byggeriet, eksporten til de største økonomier omkring os på, at der er en opbremsning i vente, og den kan nu ramme banksektoren særlig hårdt. Allerede nu stiger bankernes nedskrivninger på især nye kunder overraskende hurtigt.

Udviklingen er særdeles interessant at følge, fordi flere politikere vil forsøge at tage æren for en stærk dansk økonomi lige op til et folketingsvalg. Det gælder eksempelvis udenrigsminister Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, der i et tweet kom med følgende udsagn:

”Det går ufattelig godt i Danmark! Gad vide, om det nogensinde har gået bedre i Danmark? Hvilket år skulle det være?”

Et af de steder, hvor opbremsningen er tydeligst, er i Dansk Byggeri, hvor man har nedskrevet forventningerne til antallet af nybyggede boliger i erhvervet med 20 pct. fra 35.000 til 28.500 i 2020.

”Det private boligmarked har toppet. Vi mener det skete allerede sidste år, og nu bliver der længere mellem projekter, og vi vil se højere liggetider. Det er tippet på et højt niveau, så vi forventer ikke et egentligt crash. Men i 2019 bliver byggeriet holdt oppe af den almene boligsektor, hvor der er givet tilsagn om mange små flygtningeboliger, så det vil falde yderligere i 2020,” forklarer Lars Storr-Hansen, direktør for Dansk Byggeri, der kæder udviklingen sammen med to faktorer.

Usikkerhed om ejendomsskat og stramme låneregler

Først og fremmest hænger opbremsningen nøje sammen med usikkerheden om boligbeskatningen, fordi virksomheder og boligejere først meget sent får indsigt i niveauet af fremtidens ejendomsvurderinger. Derfor reagerer markedet med usikkerhed, ligesom de strammere låneregler for private også spiller en rolle, forklarer Lars Storr-Hansen.

Udviklingen i byggeriet er interessant, fordi området har stor betydning for væksten i erhvervslivet, idet opbremsningen rammer meget bredt – fra ejendomsmæglere, over transport til salg af byggematerialer med flere.

”Vi så efter finanskrisen, at antallet af beskæftigede i byggesektoren faldt fra 190.000 til 140.000 på to år. Så byggeriet er virkelig den kanariefugl, der kan sladre om fremtidens økonomi.  Vi tror på en blød landing denne gang, men opstår der usikkerhed, så vil det forplante sig til økonomien som helhed,” siger Lars Storr-Hansen.

I 2019 var der 175.500  beskæftigede i byggesektoren; det tal ventes så småt at begynde at falde i 2020.

Heller ikke hos Foreningen af Registrerede Revisorer (FSR) kan man fastholde optimismen. Således peger en dugfrisk konjunkturanalyse på, at revisorerne ikke længere har samme positive tilgang til udviklingen i økonomien

”Det er simpelthen blevet mere trægt, så nu er det kun halvdelen af revisorerne, der ser positivt på udviklingen. For et år siden var det 8 af 10. Så det er en kold skulder til højkonjunkturen. Vi kan også se, at investeringerne er stagneret, ligesom det er synligt i antallet af stillingsannoncer,” siger erhvervspolitisk direktør Tom Vile Jensen fra FSR.

Statistikken fra FSR viser også, at kreditgivningen viser et broget billede af udviklingen, hvor eksisterende kunder ansøger en del om lån. Antallet af kreditansøgninger viser ifølge Nationalbankens tal, at nye bankkunder noget mere sjældent får bevilget lån, hvilket tyder på, at der er sværere for nystartede virksomheder at låne penge i banken.

Bankernes nedskrivninger stiger overraskende hurtigt

Der kan være en god grund til, at bankerne er blevet mere påpasselige med udlånene. For ifølge den seneste opgørelse over bankernes sundhed, ‘Den Danske Pengeinstitutsektor 2018’, fra Bank Research, havde bankerne i 2018 samlet set nedskrivninger for 327 mio. kr. mod tilbageførsler af nedskrivninger på 1,3 mia. kr. i 2017.

”Det ser ud til at være vendt nu, ja. Det skyldes både nye regnskabsregler, og så at perioden med faldende nedskrivninger har varet siden 2012. Så det måtte få en ende. Vi kan se, at det især er tab på nye kunder, som der ikke er nedskrevet på før, der udviser en betydelig stigning i forhold til 2017,” siger Nicholas Rohde, som er forfatter til det researchtunge værk om pengeinstitutterne.

Udviklingen er væsentlig, fordi det typisk er sådan, at bankernes nedskrivninger først viser sig senere i konjunkturcyklen. Det skyldes, at det tager tid, før bankkundernes problemer når en sådan størrelse, at reglerne tilsiger, at nedskrivninger er påkrævet, ligesom bankkunderne skal igennem en periode, hvor man forsøger at redde, hvad reddes kan. Derfor kan det siges at være overraskende i lyset af den stærke makroøkonomiske situation, at der kan ses en udvikling i nedskrivningerne.

”Det ser ud til, at det er begyndt at gå i en anden retning, og det kan både skyldes nedskrivninger på landbruget og på specielle sektorer. Det er svært at sige, hvad der præcis driver det. Det har også betydning, at store tilbageførsler af nedskrivninger fra især Danske Bank i en periode har præget det samlede billede i ikke uvæsentlig grad. Netop bankerne kan komme til at få alvorlige udfordringer ved en kommende opbremsning i økonomien. Det skyldes, at de rekordlave renter gør det meget svært for bankerne at tjene penge på deres kerneforretning, mens der samtidig er meget ringe lånelyst blandt private, og omkostningerne til både personale og administration, ikke mindst it, stiger. Det gør, at toplinjen og basisindtjeningen rundt om i bankerne er under pres. Det kan gå i en periode med meget lave nedskrivninger, men når nedskrivningerne kommer igen og nærmer sig et normalt niveau, så kan det blive endog meget svært for bankerne at få forretningen til at hænge sammen,” forklarer Nicholas Rohde of fortsætter:

”Der er ikke tvivl om, at øgede nedskrivninger vil have en betydelig negativ effekt på sektoren, hvis f.eks. de stiger til 10 mia. kr., hvilket må siges at være et mere normalt niveau.  Nogle banker kan klare det, men andre kommer tæt på smertegrænsen og kan i sidste ende være nødt til at søge ly hos stærkere banker, hvis de ikke kan hente penge fra aktionærer og garanter.”

Bankers aktier handles meget lavt 

Den uheldige korrelation mellem øgede nedskrivninger og lav basisindtjening som følge af lave renter bekræftes af en af landets mest respekterede økonomer, som følger finansmarkederne tæt, Jeppe Christiansen, der er administrerende direktør for Maj Invest-koncernen:

”Det er jo derfor, at bankaktierne handles så billigt i hele Europa. En lavkonjunktur med nulrenter og høje nedskrivninger er en giftig cocktail for bankerne. Derfor kan vi også se, at bankaktier i Europa er 40 pct. billigere end i USA. Jeg tror dog ikke, at en recession i Europa er aktuel de næste par år. Derfor skal vi 3-5 år frem i tiden, før det kan blive aktuelt.”

Jeppe Christiansen hører imidlertid til dem, der mener, at dansk økonomi sagtens kan overvinde pessimismen, et faldende boligmarked, de mørke skyer over byggeriet og en svækket eksport som følge af økonomien i især Tyskland:

”Ja, vi kan også se, at nogle af de virksomheder, vi sidder med, er presset af, at udviklingen i Tyskland ikke længere går så hurtigt. Alligevel er det jo sådan, at stærke konjunkturer varer længere, end man tror. For byggebranchen har jo masser i pipelinen de næste 12 måneder, og vi får ikke mangel på arbejdskraft, så langt øjet rækker. Så jeg ser ikke, at økonomien er ved at løje af nu.”

Her kommer den næste krise

Ifølge Jeppe Christiansen kommer den næste krise formentlig med udspring i Italien, fordi statsgælden er for høj til, at der kan føres aktiv finanspolitik.

Hos Nordea er cheføkonom Helge J. Pedersen også optimist, på trods af at væksten er på vej ned.

”Der er tegn på lidt afmatning i økonomien. Men der er også forhold, som tyder på, at vi kan klare os igennem, selv om det ser lidt sort ud rundt om os. Beskæftigelsen er fortsat stærk, og husholdningerne ser solide ud takket være de lave renter. Det har forøget den disponible indkomst og forbrugsmulighederne.”

Ifølge Helge J. Pedersens estimater ventes væksten at blive mellem 1,5 og 1,75 pct. for 2019. Til sammenligning var den på 1,8 i 2018, hvis man korrigerer for særlige poster. Det er især udviklingen i Tyskland med kraftig opbremsning, der tynger. Det samme gør situationen på det dansk boligmarked, hvor strammere lånereglerne har fået markedet til at bremse op.

”I de store byer går boligmarkedet svære tider i møde. Det er blevet svært at sælge nyt og dyrt byggeri. Erfaringen viser dog, at der vil være lejeaktivitet i det allerede opførte, som vil kompensere for det. Det kan sætte en dæmper på den fremtidige byggeaktivitet. Det gør dog ikke noget, at dampen bliver taget af i de udsatte områder.”

Ifølge cheføkonomen er der dog fortsat vækst i boligpriserne og i aktiviteten rundt om i landet uden for de store byer.

Læs mere Danske Bank-formand: Det bedste af opsvinget er bag os 

Læs også 

Regeringen i kattepine: Rigide og alt for stramme låneregler skal løsnes

Nedtur tager til på ejerlejligheder. Kan kapitalfonde og investorer overtage?

Har regeringen og Nationalbanken smadret boligmarkedet?

Banker risikerer store tab på kapitalfondes kriseramte selskaber

Udrensningen fortsætter i den finansielle sektor. Hvem bliver næste offer?

Halvdelen af banktopcheferne ville dumpe på nye egnethedskrav

Har DI-boss snigløbet Danske Bank?

Danske Banks formandshåb i modvind 

Investorer presser Danske Bank til omfattende oprydning 

Rivegilde på CBS: Rektor dropper Danske Bank bag om bestyrelsen

Her er topchef-kandidaterne til Danske Bank

Handlingslammet Danske Bank-formand. Hvidvasksagen vil hærge længe endnu

De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?