;
larsrohde

Redaktørens analyse

Nu skal boligindgreb rettes mod svage boligejere. Velhavende går fri

Det er boligejere med de lavest formuer, der nu står til at blive begrænset af et kommende boligindgreb. Noget overraskende lægger Nationalbanken an til forøgelse udbetalingskravet for de mest gældsatte boligejere sammen med ringere adgang til afdragsfrihed. Det kan for alvor sætte gang i debatten om ulighed, det grå lånemarked og give de riges børn bedre adgang til boligkøb.

Det er mildest talt ikke en regeringsvenlig rød ændring af boligmarkedet, som Nationalbanken lægger op til. Det er nemlig især de nye boligkøbere uden opsparing af betydning, som kan forvente strammere krav til kreditgivningen som følge af de stigende boligpriser.

Det var i hvert fald det klare budskab fra Nationalbanken på et pressemøde torsdag. Her lød meldingen nemlig, at man anbefaler to indgreb: Begrænsning af adgang til afdragsfrihed for højt gældsatte boligejere og krav om større udbetaling end de 5 procent, som er gældende i dag. Højt gældsatte boligejere er i den sammenhæng defineret som boligejere med mindst 60 procent realkreditbelåning. De velnærede boligejere slipper altså umiddelbart for at mærke til indgrebet, når de vil øge forbruget ved at stoppe med at afdrage.

De to forslag skal ikke ses som enten-eller, men mere som to forslag, der begge kan indføres eller i større eller mindre grad supplere hinanden, lyder det fra Nationalbanken.

Baggrunden for de nye forslag er, at presset er vokset for at gøre noget ved himmelflugten på boligmarkedet. Samtidig har både finansminister Nicolai Wammen og erhvervsminister Simon Kollerup i flere medier har afvist, at der er behov for et indgreb mod de stigende priser, selv om eksperter, Finanstilsynet og Nationalbanken har rejst det røde flag.

Regeringen har i stedet klogeligt holdt fast i, at man allerede næste år vil se en afdæmpning i væksten i boligpriserne. Det er formentlig sådan, at en afdæmpning allerede er i gang, da det store fokus på området allerede nu har medført en opbremsning i priserne, mens forsinkelsen af det nye boligskattesystem næppe har dæmpet prisudviklingen.

Næste officielle trin bliver et møde i embedsmandsudvalget Systemisk Risikoråd den 21. juni. Her skal der træffes beslutninger om risikoopbygning på det finansielle område, som kan bruges til at lægge pres på regeringen for at gribe ind, efter det såkaldte comply eller explain-princip. Det vil sige, at regeringen skal rette sig efter rådets anbefalinger eller som minimum forklare, hvorfor man ikke gør det.

Rodet kommunikation fra Nationalbanken

Lige præcis nationalbankdirektør Lars Rohde er formand for udvalget, så man kunne få den tanke, at meldingerne om et kommende indgreb er nøje klappet af, om end den kommende direktør for Finansiel Stabilitet og vicedirektør i Nationalbanken, Karsten Biltoft, opfordrer til, at Det Systemiske Råd nu får tid til at diskutere udviklingen på boligmarkedet, inden udmeldingen kommer.

I øvrigt må man må sige, at kommunikationen fra Nationalbanken er blevet temmelig rodet. Det skyldes primært, at både Lars Rohde, Per Callesen, den nytiltrådte nationalbankdirektør Signe Krogstrup og nu senest Karsten Biltoft flankeret af Peter E. Storgaard, chef for finansielle institutioner, og ​Thomas Sangill, chef for systemisk risiko, har været på banen. Det har skabt en vis tvivl om, hvad det egentlig er, der ifølge Nationalbanken skal ske på boligmarkedet.

Først opfordrede Lars Rohde nemlig til, at regeringen skulle se at blive færdig med boligskattereformen, der alligevel ville løse problemet. Desuden har han været kritisk over for at røre for meget ved f.eks. udbetalingskravet for nye boligejere, fordi det umiddelbart skaber yderligere skævvridning af boligmarkedet i de riges favør. Men dette ganske indgribende tiltag er åbenbart ikke fredet længere.

Det kommer bag på banksektoren, som selv har bokset meget rundt i temaet, efter at Danske Bank uopfordret øgede deres eget udbetalingskrav fra 5 til 10 procent til bl.a. stor fortrydelse for erhvervsminister Simon Kollerup.

Det er værd at bemærke, at også den nytiltrådte nationalbankdirektør, Signe Krogstrup, i en tale til Lokale Pengeinstitutter for nylig pegede på netop øget udbetalingskrav og sværere adgang til afdragsfrihed som en indgrebsmulighed. Hertil kommer, at hun i den sammenhæng også nævnte rentefradraget, som man kan pille ved.

Rentefradraget er nedtonet, men ikke fredet

I sin seneste rapport, ’Risici i kreditinstitutterne’, peger Nationalbanken også på muligheden for at begrænse rentefradraget. Det forklares med flere ting: At rentefradraget er højere i Danmark end i andre lande, at det motiverer til at opbygge gæld og større pensionsopsparing, ligesom rentefradraget ikke er blevet mindre, i takt med at ejendomsskatterne er det med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. Og så peger Nationalbanken tillige på, at med ”det aktuelt lave renteniveau vil en reduktion af rentefradraget have en forholdsvis beskeden effekt på låntageres økonomi.”

Sidstnævnte er dog en sandhed med modifikationer, idet et lavere rentefradrag vil øge rentens nuværende opadgående kurves effekt på økonomien, og det er formentlig derfor, at Nationalbanken har valgt at gå lidt mere stille med et eventuelt indgreb mod rentefradraget. Man kan hurtigt ende som dem, der skabte en ny nedtur a la tiden efter kartoffelkuren.

Tilbage står, at der med Nationalbankens foreslåede tiltag vil komme en større barriere for førstegangskøbere, som tillige vil få sværere ved at komme af med den dyre bankgæld, hvis mulighederne for afdragsfrihed på realkreditlånet begrænses.

Læg hertil, at det er ret almindeligt, at førstegangsboligkøbere tager forbrugslån eller tyer til familielån og det grå lånemarked for at finde pengene til at kunne opfylde udbetalingskravet, og så har du en ret alvorlig forringelse af mulighederne for en god start på boligmarkedet.

Og det er langtfra sikkert, at en socialdemokratisk regering synes godt om dette, fordi forslaget i den grad er socialt skævt, fordi børn med velhavende forældre, de kan låne eller få forskudsarv af, i højere grad får en forlomme på boligmarkedet. Læg hertil, at Nationalbanken ikke regner med den store effekt af tiltaget på boligpriserne, så hvad skal det hele egentlig til for ud over at stresse en masse mennesker økonomisk?

Man må samtidig konstatere, at den vigtigste dæmper på boligmarkedet kommer fra bankerne selv. Der er nemlig ingen tvivl om, at de senere års stramning efter stramning fra Finanstilsynets side har givet en betydelig opbremsning i bankernes kreditvillighed.

 

Læs mere

Stop grædekoneriet om boligpriserne

Bombe under pressede hoteller

Genopstanden matadors storsats på hoteller fanget i coronakrise

Banker har milliarder i klemme i kriseramte hoteller

Tre banker springer i øjnene med høje udlån til kriseramte sektorer

Hotelsalg forgylder genopstanden ejendomsmatador