pfaweb

Pension

Mystisk lave rabatter på udskældte forsikringer i PFA. Frygt for omfordeling 

Kun en ganske lille del af PFA’s kæmpe underskud på de såkaldte SUL-dækninger vedrører rabatter til virksomhedsaftaler i regnskabet. Det undrer, og eksperter opfordrer Finanstilsynet til at se nærmere på det, der kan være stor omfordeling af kundemidler, som især går ud over eksempelvis pensionister. Danica, Velliv og AP Pension vil ikke oplyse deres nøgletal.

Der er i høj grad risiko for, at man ender med at betale alt for meget for at have sine penge stående i PFA Pension. Sådan er det i hvert fald, hvis man har forladt arbejdsmarkedet som pensionist, har en hvilende ordning eller er ansat i en lille virksomhed, hvor man ikke får glæde af PFA’s kunstigt billige forsikringer mod tab af erhvervsevne.

Disse forsikringsformer kører nemlig med gigantiske underskud – og alt tyder ifølge eksperter også på, at det er andre kunder uden disse forsikringer, der betaler en del af regningen i Danmarks største pensionsselskab. Alt efter opgørelsesmetode kostede disse forsikringsordninger 830 millioner kroner, eventuelt plus yderligere 256 million kroner fra for lave hensættelser fra tidligere år i PFA, svarende til et underskud på i alt godt 1 milliard kroner.

Sagen kort

Det er en særdeles øm tå for alle kommercielle pensionsselskaber, at man af hensyn til konkurrencesituationen er tvunget til at sælge forsikringer mod tab af erhvervsevne for billigt for at lande store virksomhedsaftaler.

Det giver kolossale tab på forsikringsordningerne.Og milliardunderskud for hele branchen har gennem længere tid været en realitet, og trods meldinger om prisstigninger fra selskaber som Danica, Velliv og AP Pension ser det ud til at fortsætte.I PFA ser det dog noget ejendommeligt ud, da man skriver, at kun en mindre del af SUL-underskuddet kommer fra de udskældte rabatter. Det vækker undren hos flere eksperter

Alligevel er det kun 114 millioner kroner af det store underskud, der stammer fra de såkaldte diskretionære rabatter, og det vækker undren flere steder i pensionsbranchen, hvor de fleste peger på, at rabatterne alt andet lige må udgøre en betydelig større del af underskuddet. Hos BedstPension lyder PFA’s tal for rabatter i pensionsekspert Gert A. Nielsens ører helt hen i vejret:

”Det tal lyder helt forkert, og jeg tror ikke på det. Det er et sygt pensionsmarked, hvor spillerne er nødt til at give meget store rabatter for at vinde kunder. Det betyder, at selskaberne ikke kan holde på deres kunder uden at give endog meget store rabatter på SUL-dækninger. Prisen betales så andre steder og af andre kunder, som måske ikke har gavn af forsikringsordningerne. På den måde er det en meget uheldig omfordeling.”

Gert A. Nielsen påpeger, at pensionsselskaberne er nødt til at give meget lave forsikringspriser til virksomhedskunder med over 1.000 ansatte, men allerede fra 100-200 ansatte begynder pensionsselskaberne at give så store rabatter på forsikringsordningerne, at de ikke længere kan løbe rundt.

”PFA kan ikke hæve priserne, så i stedet bruger de en stor del af konkurrencekraften til at give rabatter på SUL. Man kan måske sige, at kunderne er dumme, fordi de hellere vil have rabat på SUL end lavere investeringsomkostninger.”

Et kritisk tema i mange år

I forvejen har kundehugst hos konkurrenterne med kundernes fælles pengekasse i PFA, kundekapital, været et kildent tema for landets største pensionsselskab i mange år.

Tilbage i 2013 gav Finanstilsynet således et påbud mod PFA’s metode, hvor de brugte eksisterende kunders penge til at give rabatter til nye kunder. Tilsynet mente, at PFA’s forretningsmodel var i strid med kravet om rimelighed i lov om finansiel virksomhed.

Påbuddet betød, at PFA måtte tilbageføre knap 1 milliard kroner fra egenkapitalen til kundekapitalen. Sagen vakte stor furore i PFA, der først forsøgte at anke sagen, men siden frafaldt anken.

Hos FPension mener aktuar Søren Andersen også, at PFA’s tal for rabatter på 114 millioner kroner ser overraskende beskedne ud.

”Det ser meget lavt ud, men det skyldes desværre Finanstilsynets regler, der ikke er hensigtsmæssige, fordi de medfører en risiko for kæmpe omfordeling, som går ud over de kunder, der ikke har en sygeulykkesdækning. Er du for eksempel pensionist, har du intet økonomisk ud af, at andre får en billig dækning mod syge- og ulykke, men du ender alligevel med at betale regningen form af højere investeringsomkostninger. Det er problemet i hele pensionsbranchen.”

Problemet er ifølge Søren Andersen, at Finanstilsynet tillader, at et pensionsselskab som PFA ser på, om de enkelte virksomhedspensionsordninger samlet set giver underskud for selskabet. Det er altså tilladt på hver ordning for sig at modregne underskud på SUL-dækning i høje investeringsomkostninger.

”For mig at se burde det være sådan, at man ikke ser på påvirkningen samlet, fordi det giver en meget stor risiko for omfordelinger. Det ville i større grad give branchen et incitament til at tage de rigtige priser for enkelte dele af produktet, for ellers ville næsten hele PFA’s SUL-underskud skulle tages fra egenkapitalen.”

PFA havde ved udgangen af 2018 en egenkapital på 5 milliarder kroner mod en kundekapital på 33 milliarder kroner. Så der er grænser for, hvor lang tid pensionsgiganten ville kunne holde til det, hvis der hvert år skulle tages et underskud på for eksempel 1 milliard kroner fra egenkapitalen. Det kunne have en vis pædagogisk effekt.

Finanstilsynet ser på området

Søren Andersens udlægning af teamet bekræftes af PFA selv, der til InsideBusiness oplyser, at ”man har en kommerciel komité, der sørger for, at der ikke sker omfordeling mellem kunderne – altså at den enkelte ordning bærer sig selv lønsomhedsmæssigt.”

Samtidig afviser PFA, at der sker en omfordeling af kundemidler i disfavør for eksempelvis de kunder, der ikke har en af de underskudsgivende forsikringsordninger:

”For yderligere at sikre, at der ikke kan foregå omfordeling på grund af rabatgivning, har PFA en eksplicit model, som er aftalt med Finanstilsynet, der sikrer, at egenkapitalen står først til at dække et tab, hvis der ved ordningens start kan rejses tvivl om, at den hviler 100 procent i sig selv på et års sigt. Disse hensættelser føres så tilbage til egenkapitalen, i takt med at lønsomheden af ordningen forbedres over tid.”

InsideBusiness har spurgt Finanstilsynet, om de kan bekræfte, at PFA’s tolkning af reglerne er korrekt, eller om der er brug for at overføre flere penge fra egenkapitalen til kundekapitalen. Det ønsker Finanstilsynet ikke at kommentere:

”Finanstilsynet kan ikke kommentere på sagen, ud over at Finanstilsynet som tidligere oplyst generelt har fokus på pensionsselskabernes forsikringsdækninger, herunder de underskud, forsikringerne medfører for selskaberne.”

Pensionsdirektør: En usund forretningsmodel

I de øvrige kommercielle selskaber Danica, Velliv og AP Pension ønsker man ikke at oplyse det tilsvarende rabatnøgletal på 114 millioner kroner i PFA’s tilfælde. Men administrerede direktør Bo Normann Rasmussen fra AP Pension lægger ikke skjul på, at man mener, at det er en usund forretningsmodel, der hersker i pensionsbranchen. Derfor er man i gang med prisstigninger:

”Vi tilstræber at få en bedre balance i tingene og mindske underskuddet på SUL. Derfor stiger prisen på udvalgte virksomhedsordninger med 20-30 procent. Det sker stille og roligt og i dialog med kunderne,” siger Bo Normann Rasmussen.

Hos Forbrugerrådet – Tænk opfordrer seniorøkonom Morten Bruun Pedersen til, at pensionsbranchen og PFA én gang for alle får styr på omfordelingsproblematikkerne, og det kan blive nødvendigt, at Finanstilsynet blander sig.

”Der skal være retfærdighed til, og det kan ikke passe, at eksisterende kunder skal betale for, at nye kunder kommer ind. Det må Finanstilsynet eller en ansvarshavende aktuar udrede. Det er virkelig uigennemskueligt for kunderne, og PFA siger jo selv, at det er kundernes selskab. Alligevel væltes det hele ned i en gryde. Det virker meget uigennemskueligt, at store virksomheder får de her rabatter på bekostning af for eksempel pensionister uden forsikringer,” siger Morten Bruun Pedersen, der opfordrer til, at de større virksomheder er opmærksomme på, at deres medarbejdere jo også bliver ældre.

Det tyder dog på, at man allerede kigger i den retning. Flere og flere virksomheder i de store pensionsudbud kræver, at ældre pensionerede medarbejdere fritages for højere omkostninger på for eksempel investeringer.

Snydes kunderne for afkast?

Et andet væsentligt tema er, om PFA’s store underskud på de udskældte forsikringer betyder, at afkastet på kundekapital bliver lavere. Det ser i hvert fald ud til, at afkastet på kundekapital bliver lavere, idet kunderne står til 10 procent i afkast i 2018, efter at have fået 16 procent i 2017. Desuden tilføres afkastet nu ikke længere kundekapital, men overføres til pensionskundens generelle depot.

For PFA overordnet set er balancen udtryk for, at man i sidste ende hellere vil have en stærk konkurrencekraft på forsikringsordningerne end at give kunderne høje afkast på kundekapital. Eventyret med kundejagt koster således penge i form af lavere afkast for andre kunder, vurderer pensionsekspert Gert A. Nielsen fra BedstPension:

”Forrentningen af kundekapital bliver mindre, og det skyldes forskellige ting. De har ikke brug for kundekapital på samme måde som før, så deres argument er, at de ikke kan få det samme ud af en høj forrentning på kundekapital, som de kan få ud af at holde priserne på forsikringsordningerne lave.”

Ifølge Gert A. Nielsen er det også problematisk, at flere af PFA’s kunder nu begynder at have 5 procent eller mere af deres depoter i PFA’s kundekapital.

”At man er kommet så højt op, skyldes jo, at det har været fordelagtigt at have kundekapital, for det har givet høje afkast. Men nu er fordelene ikke så stor længere, for både AP Pension og Velliv har også fordele, der minder om PFA’s kundekapital. For PFA’s vedkommende er det dog principielt set et problem, at det er nødvendigt at investere penge i eget pensionsselskab. Det minder lidt om, at Roskilde Bank ville sælge egne aktier til kunderne. Principielt skal man jo som kunde ikke tage en risiko på sin leverandør, det skal være omvendt.”

PFA afviser kritik

Men PFA afviser pensionsekspertens udlægning. Det sker med en melding om, at forrentningen af puljen Individuel KundeKapital til PFA’s kunder kommer fra to kilder: det forsikringsmæssige resultat og en udlodning af puljen af Kollektiv KundeKapital.

I stedet argumenterer PFA for, at de store underskud på SUL-dækninger er med til at sikre PFA en konkurrenceposition, hvor man kan klare sig i konkurrencen og holde omkostningerne lave:

”SUL-resultatet er en del af det forsikringsmæssige resultat og må ses i den sammenhæng, idet SUL-forsikringer sælges som en del af pensionsordningerne, altså som en samlet pakke. Derfor kan man ikke sige, at et mindre negativt SUL-resultat vil øge det forsikringsmæssige resultat. Tværtimod, det modsatte kan også tænkes at være tilfældet, idet SUL-forsikringerne er et vigtigt konkurrenceparameter, så uden SUL-forsikringer ville vi heller ikke have de forretningselementer, der er med til at skabe samlet overskud i det forsikringsmæssige resultat. Derfor er det vigtigt at få alle elementer og nuancer med.”

Ifølge aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen fra AFPR skal det nok passe, at PFA gør tingene rigtigt. Men det ændrer ikke ved, at 114 millioner kroner tages fra egenkapitalen, hvilket i sidste ende er kundernes penge, da PFA bryster sig af at være et kundeejet selskab:

”Det er jo stadig et kundeejet selskab, hvor pengene bør gå tilbage til kunderne. Men er det så rimeligt, at nogle kunder får de her rabatter, og andre ikke får? I sidste ende er det jo kundernes penge, der går til at finansiere de her rabatter – uanset om pengene så kommer fra kundekapitalen eller egenkapitalen.”

 

LÆS OGSÅ

Presset stiger på et af pensionsbranchens sværeste problemer

Hvem rydder op i den store danske pensionsgigant?

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge

Skarp kritik af ATP: Tager fra svage og giver til velstående

Nu går headhunterjagt på ATP’s topchef. Se mulige kandidater

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Gamechanger på firmapensionsmarkedet splitter branchen

Her er de bedste pensionskasser i det blodrøde marked

Forsikring & Pension er præget af interne slagsmål. Kan det blive ved? 

PFA-topchef efterlyser ny stor pensionsreform

Pensionskasser dumper på dårlige dækninger

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

 

Billedtekst: PFA’s kundeejerskab har været en stor succes for selskabet. Dog har PFA’s fælleskasse, kundekapital, også givet anledning til skarp kritik om omfordeling af kundernes penge. Fra og med i år laver PFA grundlæggende om på konceptet, så afkastet tilskrives kundens depot og ikke som førhen geninvesteres i kundekapital.

Foto: PR