Nordeas nu lukkede filial på Vesterbro med tilnavnet International Branch er centrum for omfattende anklager om, at man har huset skattelyselskaber og muligvis er blevet misbrugt til hvidvask for milliarder.
Nordea med risikochef Julie Galbo i spidsen har flere gange været ude at beklage, at banken historisk set ikke har været god nok til at forebygge hvidvask, og har samtidig taget afstand fra de ting, der tidligere er foregået i banken.
Ifølge de seneste afsløringer er det især tvivlsomme transaktioner igennem den nu lukkede filial på Vesterbro i perioden 2004-14, ligesom banken i 2016 blev meldt til SØIK, bedre kendt som bagmandspolitiet.
Netop i forbindelse med at undgå hvidvask spiller Julie Galbo en nøglerolle i Nordea, da hun ifølge banken selv skal trække på sin store erfaring med at bekæmpe international kriminalitet.
Med til den historie hører, at Galbo i perioden fra 2010 frem til midten af 2014 var vicedirektør i Finanstilsynet med titel af juridisk chef. Netop i den periode og med Julie Galbo i spidsen var det danske tilsyn to gange på besøg i Nordea for at undersøge banken, herunder filialen på Vesterbro, for hvidvask.
Det medførte i forbindelse med tilsynets første besøg i 2010 flere påbud for mangelfuld kontrol med hvidvask, mens tilsynet og Julie Galbo 2 år efter i deres rapporter trods flere påbud blandt andet kunne rose banken for, at man ifølge tilsynet havde reageret på en række af de tidligere påbud og derfor havde gjort en ihærdig indsats for at stramme op på bekæmpelsen af hvidvask.
Faktisk gik tilsynet så langt som til at fremhæve banken som et godt eksempel for andre i sektoren på visse områder i kampen mod hvidvask. Man fandt samtidig ingen grund til at gå videre med sagen til SØIK, som det ellers er tilsynets pligt, hvis man i forbindelse med kontrolbesøg finder alvorlige uregelmæssigheder.
Det fremgår af tilsynets to rapporter, som InsideBusiness har fået indsigt i.
De meldinger står i skarp kontrast til, at det via datalæk for ganske nylig kom frem, at Nordeas afdeling i hjertet af København i 10 år frem til 2014 var bank for flere hundrede skattely- og skuffeselskaber, der potentielt har misbrugt banken til hvidvask for flere hundrede millioner kroner.
Sagen kort
Nordeas danske afdeling og i særdeleshed filialen International Branch blev for nylig afsløret i at have stået bag talrige skuffe- og skattelyselskaber, der kan have misbrugt banken til hvidvask. Transaktionerne er sket i perioden 2004 til 2014.
Nordea ansatte for nylig Julie Galbo som risikochef, efter at hun tidligere har siddet i en anden stilling i koncernen. Julie Galbo har en fortid som vicedirektør i Finanstilsynet med overordnet ansvar for det juridiske.
I hendes tid i tilsynet fra 2010 til 2014 var man på besøg hos Nordea to gange, men fandt dengang ikke forhold, der var så alvorlige, at man gik videre med dem.
I 2010 fik banken en række påbud, men to år efter roste tilsynet banken for at have rettet ind, til trods for at det nu er kommet frem, at der altså har været alvorlige mangler i Nordeas bekæmpelse af hvidvask.
Fuld opbakning fra topchef
Nordeas topchef Casper von Koskull udtalte da også for nylig, at han forventede, at banken i Danmark ville få en stor bøde for de ting, der er foregået i banken frem til 2014.
Alligevel er der ifølge topchefen fuld opbakning til Julie Galbo.
”Nordea og jeg har fuld tillid til Julie Galbo. Julie blev rekrutteret til Nordea efter en grundig proces, og hendes opgave hos os har samme formål som opgaven i Finanstilsynet, nemlig at bekæmpe finansiel kriminalitet. Den opgave har vi investeret massivt i de senere år hos Nordea – både på ledelsesniveau, medarbejderniveau og i form af it-systemer. Nordea beskæftiger i dag ca. 1.500 mennesker inden for bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Jeg har fuld tillid til, at Julie Galbo er den bedste til at bestride sin opgave som risikoansvarlig i Nordea. Julie er kendetegnet ved at have stor integritet, og hun har både de rigtige kompetencer, omfattende erfaring og det rette drive’’, siger Casper von Koskull, CEO og præsident i Nordea Bank Abp.
Han understreger samtidig, at Julie Galbo ikke blot har beskæftiget sig med risiko, men har haft en række forskellige stillinger i koncernen.
’’Julie har siden 1. januar 2019 haft ansvaret for risikostyring i Nordea. Det betyder, at hun nu har det direkte ansvar for Nordeas forsvar mod at blive benyttet til finansiel kriminalitet. Det ansvar, har hun fået, fordi vi vurderer, at hun har de bedste kompetencer og forudsætninger for at løse den opgave. Mellem 2014 og 2019 har Julie besiddet forskellige stillinger i Nordea-gruppen, blandt andet med ansvar for flytning af Nordeas hovedkvarter og den overordnede kontrol af risici,” lyder det fra Nordea-direktøren.
Finanstilsynet: Vi har strammet op
Finanstilsynet skriver i et svar til InsideBusiness, at man i forbindelse med sine besøg i Nordea Danmark i henholdsvis 2010 og 2012 løftede pegefingeren over for flere forhold, men tilsynet understreger samtidig, at man siden 2017 har strammet markant op over for hvidvask:
”Finanstilsynet har generelt tavshedspligt i forhold til tilsynet med de enkelte institutter og må derfor henvise til de offentlige kilder, herunder inspektionsredegørelser, i forhold til de konkrete spørgsmål om de to pengeinstitutter. Forpligtelsen til at offentliggøre inspektionsredegørelser for hvidvaskinspektioner trådte først i kraft per 1. april 2013, og der var ikke tidligere en generel forpligtelse til at offentliggøre afgørelser mv. på hvidvaskområdet.
Med hensyn til Nordea Danmark kan Finanstilsynet dog oplyse, at der på hvidvaskinspektioner i 2010 og 2012 blev givet en række påbud og risikooplysninger til banken. I 2010 fik Nordea således 7 påbud og 5 risikooplysninger, mens banken i 2012 fik 5 påbud og 5 risikooplysninger. Finanstilsynet har som tidligere redegjort for gennemført flere hvidvaskinspektioner i både Nordea Danmark og Danske Bank.
I lyset af de problemer, der har vist sig, er det naturligt at se på, om der er noget, der kan gøres bedre. I den forbindelse kan det fremhæves, at Finanstilsynets hvidvasktilsyn er blevet styrket markant siden 2017 som følge af bl.a. forøgede bevillinger fra Folketinget. I 2017 blev der etableret et selvstændigt hvidvaskkontor, der i dag har 15 medarbejdere. Der er i 2018 gennemført i alt 45 hvidvaskinspektioner i bl.a. pengeinstitutter, betalingstjenestevirksomheder og valutavekslingsvirksomheder.
Finanstilsynet offentliggjorde i slutningen af januar 2019 et idékatalog med i alt 23 forslag, der kan bidrage til yderligere at styrke hvidvasktilsynet og Finanstilsynets arbejde generelt. Finanstilsynet kan endvidere henvise til tidligere offentlige udtalelser om tilsynet med de to banker.”
Kontrol af Nordea har svigtet
Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvaskregler og direktør i revisorjura.dk, peger på, at Finanstilsynet i mange tilfælde ikke har været opgaven voksen, når det handler om at kontrollere bankernes bekæmpelse af hvidvask.
”Nordea-sagen viser, at man i mange år ikke er gået hårdt nok til værks. Men har simpelthen stolet for meget på bankerne og de svar, man har fået fra dem, og er ikke selv dykket ordentligt ned i sagerne,” siger han og peger på, at man har været for naiv hos tilsynet.
”Fra tilsynets side har man i mange tilfælde haft det udgangspunkt, at hvidvask er noget, der kun foregår i fjerne lande eller korrupte stater. Her har man ikke været god nok til også at medtage det element, at man nordiske banker havde bredt deres forretningsomfang til at omfatte kunder i mange dele af verden, herunder Baltikum,” siger Jakob Dedenroth Bernhoft.
Hård straf til Arbejdernes Landsbank
At Finanstilsynet og Julie Galbo ikke fandt anledning til at politianmelde Nordea i den periode, skal ses, i forhold til at myndighederne allerede dengang havde fokus på netop hvidvask.
Således var reglerne på hvidvaskområdet allerede i 2009 blevet strammet kraftigt op, så kravene til banksektoren blev noget hårdere end tidligere. Det indebar blandt andet, at myndighederne kunne kræve bedre kontrolsystemer i de enkelte pengeinstitutter, så de blev bedre rustet til at opdage kundernes forsøg på hvidvask.
De strammere regler førte blandt andet til et omfattende opgør mellem Finanstilsynet og Arbejdernes Landsbank, der fik en stribe påbud og hård kritik for blandt andet mangelfuld kontrol. Diskussionen mellem banken og myndighederne førte til en række skrappe påbud i begyndelsen af 2012, som banken og direktør Gert Jonassen hurtigt rettede ind efter.
Siden valgte bagmandspolitiet dog at tage sagen op af egen vilje, hvilket afstedkom en bøde på 5,5 millioner kroner til arbejderbanken.
Forinden havde også Jyske Bank fået en klækkelig bøde på 12,5 millioner kroner af de spanske myndigheder, der mente, at banken og topchef Anders Dams velindtjenende filial i Gibraltar havde gjort alt for lidt i forhold til at kontrollere visse kunders transaktioner og samtidig havde sløset med at indberette dem.
Kan selv tage sager op
Hos bagmandspolitiet peger statsadvokat Morten Niels Jakobsen på, at man i enkelte tilfælde tager sager op af egen drift, men understreger samtidig, at de fleste sager indledes på baggrund af en anmeldelse af Finanstilsynet.
”Når vi går ind i en sag i eksempelvis hvidvask, vil det ofte ske på baggrund af en anmeldelse fra Finanstilsynet. Der er enkelte tilfælde, hvor vi tager en sag op af egen drift. På hvidvaskområdet er det sket med Danske Bank, ligesom vi kan tage andre sager op, hvis sagerne har en helt særlig karakter. Det er tidligere sket, for eksempel da vi gik ind i sagen om OW Bunker,” siger han.
Morten Niels Jakobsen hæfter sig samtidig ved, at man fra anklagemyndighedens side gennem de senere år flere gange har været efter den finansielle sektor, hvad angår mangelfuld kontrol med hvidvask.
”Vi har tidligere gennem længere tid løftet pegefingeren over for den finansielle sektor og gjort dem opmærksom på, at de historisk har foretaget for få og for dårlige indberetninger på hvidvaskområdet. Nu ser vi, at sektoren indberetter langt mere, hvilket er essentielt, hvis vi skal bekæmpe hvidvask. Det er bankerne, der i sidste ende kender deres kunder og ser de transaktioner, der bliver foretaget,” siger han.
Chefen for bagmandspolitiet understreger samtidig, at man historisk set ikke har set en markant stigning i hvidvaskanmeldelser fra tilsynet, ligesom han peger på, at man tidligere havde den udfordring, at tilsynet lidt for sjældent kom på besøg i de enkelte banker og heller ikke altid var skarp på, hvad de skulle kigge efter, når det handlede om hvidvask.
”De anmeldelser, vi får fra Finanstilsynet, baserer sig på, at de har været ude på tilsynsbesøg akkurat som andre myndigheder gør på for eksempel fødevare- eller skatteområdet,” siger Morten Niels Jakobsen.
Flere dårlige sager
Nordea blev faktisk allerede i 2013 afsløret i en noget tvivlsom sag i forbindelse med den såkaldte Offshore Leaks. Her kom det frem, at især folk med russisk pas havde et godt øje til Nordens største bank, når der skulle betales regninger for de selskaber, de havde oprettet på eksotiske adresser på for eksempel De Britiske Jomfruøer. Få år senere, i 2015, fik banken da også en klækkelig bøde fra den svenske pendant til Finanstilsynet, Finansinspektionen.
“Nordea har haft store mangler i sit arbejde for at modvirke hvidvask. Det indebærer, at den, som har ønsket at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme, med stor sandsynlighed har kunnet gøre det, uden at Nordea har haft mulighed for at opdage det. Banken advares derfor og skal betale den højst mulige strafafgift på 50 millioner kroner,” skrev Finanstilsynets svenske søsterorganisation dengang.
I 2018 var den så gal igen, denne gang i Finland, hvor banken blev idømt en bøde på 3 millioner kroner, efter at det finske finanstilsyn ligesom dets svenske kolleger havde konstateret mangler i bankens bekæmpelse af hvidvask.
”Som følge af en enkeltstående programmeringsfejl indberettede Nordea ikke obligatoriske oplysninger om et begrænset antal transaktioner rettidigt i 2016,” skrev Nordea dengang i en børsmeddelelse.
Nordea oplyser i den forbindelse til InsideBusiness, at man indtil videre ikke har fået nogen bøder i Danmark som følge af mangelfulde forsvarsværn mod hvidvask.
LÆS MERE
Hvidvask-skandale koster Danske Bank-håb toppost
De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?
Sort september for Danske Bank, hvor stor bliver udrensningen?
Hvem overtager Danske Bank, hvis Borgen mister jobbet?
