;
Lagkagehuset web

Inside story

Nordiske kapitalfonde får baghjul på afkast  

De lokale danske og nordiske kapitalfonde har svært ved at hamle op med de bedste i branchen målt på afkast. Alligevel nyder mange fonde stor opbakning fra investorerne, herunder de store pensionskasser, der ellers ifølge dem selv altid jagter de fonde, der kan forrente deres milliarder bedst. 

Hvis det skal kunne betale sig at investere i kapitalfonde, skal man kun vælge dem, der leverer det absolut bedste afkast.  

Sådan lyder mantraet for landets store pensionskasser og andre professionelle investorer.  

Men hvis den strategi skal bære frugt, bør de samme investorer nok overveje en ekstra gang, hvorvidt de forsat skal bruge milliarder på de store nordiske fonde som Axcel, Nordic Capital, EQT og de andre førende aktører i Norden.  

En detaljeret analyse, som InsideBusiness har foretaget af afkastet i en lang række fremtrædende danske og nordiske kapitalfonde, viser nemlig, at fondene har mere end svært ved at levere et afkast, der kan måle sig med de bedste.  

En gennemgang af alle større nordiske fonde etableret i årene 2011-13 viser nemlig, at af de 17 fonde formår kun 3 at levere afkast, der kan måle sig med de bedste i Europa.  

Netop fondene fra den periode har nu en alder, hvor de nærmer sig den afsluttende del af deres levetid, hvorfor det giver mening at se nærmere på afkastet.  

Og det er ikke just opløftende. For selv om mange af de nordiske fonde, herunder de danske, har haft kraftigt vokseværk de senere år og har hentet milliarder fra både pensionskasser og private pengetanke, så formår selv ikke succesfulde fonde som EQT, Axcel og Nordic Capital at levere et afkast efter omkostninger, der placerer dem blandt de førende.  

Helt galt ser det ud hos andre store nordiske spillere som Nordic Capital og Triton, hvis fonde fra 2013 ikke engang hører blandt den bedste halvdel af fonde stiftet i den periode. Det samme gør sig gældende for danske Axcels fjerde fond, der blev etableret i 2011 med et tilsagn på lidt over 3,5 milliarder kroner fra blandt andre ATP, PFA, Danica og PKA.  

Også her er man med et årligt afkast, den såkaldte IRR, på 17 procent efter omkostninger og en multipel på omkring 1,7 et godt stykke fra branchens førende.  

Også Nordens absolutte mastodont EQT har i sin sjette fonde fra 2011, leveret et afkast, der ligger et godt stykke fra eliten. Fonden, der blandt andet investerede i Flying Tiger, HusCompagniet og fortsat ejer kriseramte Nordic Aviation Capital, har ifølge de seneste tal fra investorerne leveret et årligt afkast på knap 16 procent efter omkostninger, mens investorer indtil videre har fået deres penge lidt over 1,8 gange igen.  

For at være blandt de førende i Europa, som typisk er den benchmark, investorerne bruger, skulle både Axcel EQT VI have leveret et betydelig bedre afkast på henholdsvis lidt over 20 og IRR og en multipel på omkring 2.  

Hos pensionskassen PKA, der har været en af Axcels mest trofaste investorer siden den spæde start, peger investeringsdirektør Michael Nellemann på, at der er andre hensyn end afkast, der spiller ind.  

”Selv om vi med årene har flyttet vores fokus til amerikanske og europæiske kapitalfonde, investerer vi fortsat i danske fonde så som Maj Invest og Axcel. Det sker blandt andet ud fra et ønske om, at vi gerne vil være med til at støtte udviklingen af små og mellemstore virksomheder i Danmark. Set ud fra et afkastsynspunkt mener vi godt, den moderate overvægt af danske fonde kan forsvares, selv om det er korrekt, at afkastet ikke altid kan måle sig med det, de bedste fonde i USA og Europa kan præstere,” forklarer investeringsdirektøren.  

Svingende afkast hos central aktør  

En anden pensionskasse, der har investeret flittigt i danske og nordiske fonde, er PFA, der samlet set har knap halvanden milliard kroner i klemme hos blandt andre Axcel, EQT, Nordic Capital og Erhvervsinvest.  

Største tilsagn har man givet til svenske Nordic Capitals niende fond fra 2018, hvor man har over 400 millioner kroner på højkant. Netop Nordic Capital var i årevis kendt som en af de absolut skarpeste fonde målt på afkast, og i mange år kunne kapitalfonden blande sig med de absolut bedste i Europa.  

Fra 2006 begyndte tingene imidlertid at gå skævt, og da Nordic Capital i 2008 satsede massivt og rejste sin hidtil største fond på næsten 32 milliarder kroner, viste det sig at være en knap så heldig beslutning.  

Fonden var mere end dobbelt så stor som forgængeren, men havde svært ved at finde egnede investeringer, ligesom mange opkøb viste sig at skuffe. Nordic Capital VII, som 2008-fonden retmæssigt hedder, har derfor leveret et svært skuffende afkast og er således placeret blandt de absolut dårligste fra den periode.  

Siden har Nordic Capital valgt at føre de tilbageværende investeringer i fonden videre i nyt regi, hvor Collier Capital og Goldman Sachs har tilbudt de oprindelige investorer at blive købt ud.  

De dårlige resultater skulle der imidlertid rettes op på, da man igen hentede penge i 2013, og de svigtende afkast og problemer i partnerkredsen førte da også til noget mere ydmyghed hos den tidligere så succesvante kapitalfond, der valgte at nedskalere sin næste fond betydeligt.  

Nordic Capital VIII tegnede da også hurtigt til at blive en stor succes, da man i sommeren 2017 solgte Nets-konkurrenten Bambora til franske Ingenico i en handel, der sikrede fonden og dens investorer et solidt afkast.  

Siden har kapitalfonden dog ikke helt været i stand til at følge op på den lovende start, hvorfor 2013-fonden indtil videre har leveret et afkast, der placerer den i den nederste halvdel.  

Tilsagn vidner om stor tillid  

Hos Nordic Capital ønsker man ikke direkte at kommentere afkast for de enkelte fonde, men i et skriftligt svar til InsideBusiness skriver kapitalfondens pressechef, Katarina Jarnerud, at man i 2020 formåede at etablere sin hidtil største fond med et tilsagn på 45 milliarder kroner trods covid-19.  

”Nordic Capitals seneste fond, Fond X, lukkede i september 2020 med et tilsagn på 6,1 milliarder euro. Den blev rejst på under seks måneder i en banebrydende distanceret kapitalrejsning, hvor der ikke blev holdt fysiske møder på grund af pandemien,” skriver hun og peger på netop dette som et klart vidnesbyrd om investorernes tillid til Nordic Capital.  

”Vi anser det for at være et stærk vidnesbyrd om investorernetiltro til Nordic Capital, vores strategi, holdet, vores faste sourcingmetoder, porteføljens resultater og track record både over tid og i vores seneste fonde,” skriver Katarina Jarnerud.  

Som tidligere beskrevet i InsideBusiness har Nordic Capital gennem de senere år fintunet sin strategi så man i dag primært investerer i medicinalindustrien og den finansielle sektor, mens områder som detail er røget på den sorte liste.  

Ifølge flere investorer er det netop det fokus, der medvirker til, at mange har taget Nordic Capital til nåde, selv om fonden i en årrække ikke leverede synderlig imponerende afkast. 

Kigger på andet end afkast  

Pensionskassen PFA har ud over et stort tilsagn til Nordic Capital også investeret flittigt i både Axcels fonde og side og side med kapitalfonden i forbindelse med opkøb af Danmarks Skibskredit.
Senest investerede PFA 178 millioner kroner i Axcels femte fond, der blandt andet ejer netop Nissens, men også en række andre selskaber, herunder Mountain Top, som fonden tidligere har forsøgt at sælge uden held.  

Chef for alternative investeringer i PFA Peter Tind Larsen ønsker ikke at kommentere enkeltinvesteringer, men peger på, at pensionskassen kigger på andet end blot afkast, når man investerer i kapitalfonde som Nordic Capital og Axcel.  

”PFA anlægger en struktureret investeringsproces i udvælgelsen af forvaltere, hvor en række kriterier indgår, herunder strategi og fit til PFAs behov, historisk performance, team og track record, omkostninger, ESG, operationel platform mv. Når vi benchmarker fonde og deres evne til at skabe afkast, kigger vi blandt andet på konsistens over tid, spredning i porteføljen, grad af risikotagning, andel realiseret og urealiseret afkast mv., hvilket giver nuancer i forhold til de store databaser,” siger han.  

En sikker havn  

Ud over at halte efter branchens førerhunde har de nordiske og danske fonde også længe haft det store problem, at man ofte har svært ved at følge udviklingen på det børsnoterede marked. Investorerne vil ellers som hovedregel kræve, at fondenes unoterede investeringer skal give et højere afkast end det noterede marked, da fondenes investeringer er gearede og også stærkt illikvide.  

Baseret på perioden 2011-13 kommer ingen af de lokale og regionale fonde dog i nærheden af at ramme udviklingen på eksempelvis det danske aktiemarked, hvor det samlede mid capindeks siden da er mere end tredoblet i værdi. Det kan kapitalfondene på ingen måde matche – heller ikke hvis de rent faktisk skulle være blandt de bedste i det tidsrum. 

Forklaringen på, hvorfor der strømmer milliarder til kapitalfondene, synes derfor i højere grad at være, at de fleste pensionskasser for længst har besluttet sig for, at de gerne vil investere i netop den aktivklasse for at skabe en balanceret portefølje, hvor vægten ikke kun er lagt på det børsnoterede marked.  

At man så vælger kapitalfonde som Nordic Capital, Axcel og til dels EQT, hænger derfor i høj grad sammen med, at investorerne har en vis sikkerhed for, at selv om afkastet ikke altid er optimalt, får de her placeret store summer til en nogenlunde sikker forrentning.  

 

Læs mere

M&A-marked: Her er de varmeste salgskandidater

Storbank dropper dansk corporate finance

Kapitalfondes væksthåb presset på pengejagt

PFA risikerer kæmpe nedskrivning på giftigt udlån

EQT forbereder salg af genrejst problembarn

EQT på vej med stort frasalg

Kapitalfond øjner nyt rekordafkast