Mens Jyllands-Posten på lederplads harcelerer over, at regeringen har droppet den kommende runde af besparelser til DR, er Jyllands-Postens lokalaviser godt med, når det gælder statsstøttemidler i forbindelse med coronakrisen.
Således ligger Jyllands-Posten Lokalaviser nummer tre med ca. 4,5 millioner kroner i støtte lige under Nordjyske Mediers 4,6 millioner kroner og efter Sjællandske Medier, der topper listen med vel over 10 millioner i statsstøtte til at understøtte driften i krisetider. Det viser en aktindsigt, som InsideBusiness har fået hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Disclaimer
InsideBusiness modtager ca. 400.000 kroner i mediestøtte i år og forventer cirka det samme næste år. InsideBusiness har ikke søgt om kompensation for tabte annonceindtægter, og det vil da heller ikke være meningsfyldt, da mediet har oplevet stigende annonceindtægter.
Listen er præget af, at den kun berører medier, som ikke normalt får mediestøtte. Derfor er udgivelser, som ikke normalt betegnes som demokratiunderstøttende som f.eks. Anders And-bladet, Euroman, Her & Nu, Alt for Damerne, Tipsbladet, Golfavisen og luksusmagasinet Luxury Aficionados på listen.
Rettelse
Det fremgik tidligere af denne artikel, at det var Nordiske Medier, der havde modtaget 4,6 mio. kr. i støtte. Det er Nordjyske Medier.
Desuden var der en grafisk fejl, som gjorde, at nogle medier stod flere gange. Det er rettet.
InsideBusiness beklager fejlene.
Den endelige liste over støttemodtagere er først klar, når de store mediehuse som JP/Politikens Hus, Berlingske og diverse regionalaviser har afleveret deres støtteansøgninger til oktober. I alt har regeringen afsat en kvart milliard kroner i støttemidler som konjunkturstøtte til medier under coronakrisen.
Statsstøtte trods øget abonnementssalg
Tiltaget blev presset igennem af brancheorganisationen Danske Medier med formand Jesper Rosener i front, der til daglig er direktør i Jysk Fynske Medier. Og der var generelt god politisk opbakning til at støtte medierne i coronakrisen, om end det er et ganske ekstraordinært tiltag for staten at sende penge til udvalgte virksomheder, som oplever konjunkturtilbageslag. Det ville for eksempel have været ganske uhørt under finanskrisen.
Tillige er det værd at bemærke, at medierne ikke er blevet tvunget til at holde lukket i modsætning til restauranter og andre erhverv, tværtimod må det formodes, at danskernes søgning mod medierne under krisen har været større end ellers, og de store mediehuse som Berlingske og JP/Politikens Hus har da også berettet om forøget digitalt abonnementssalg.
Det kan diskuteres, om det er klogt at basere konjunkturstøtten til medierne på sidste års annoncesalg. Det skyldes, at mange af de trykte medier i forvejen oplever svigtende læsertal og annoncer, ligesom de digitale giganter med Google og Facebook i front napper en større del af det digitale annoncemarked.
Smider man gode penge efter dårlige?
Det er også et åbent spørgsmål, om nogle støttekroner blot falder ned på bundlinjen hos for eksempel JP/Politikens Hus, der har været inde i en god periode med fine resultater og har en særdeles velpolstret pengetank. Andre regionale mediehuse styrtbløder og har afskediget hundreder af ansatte. Her falder konjunkturstøtten på et tørt sted, men det kan ikke udelukkes, at flere lokale mediehuse desuagtet kommer til at dreje nøglen om de kommende år.
Så spørgsmålet er, om man smider gode penge efter dårlige, idet flere regionale medier er truet på livet med en forældet forretningsmodel baseret på trykte aviser.
Apropos debatten om tilbagerulning af DR-besparelser er det værd at bemærke, at regeringen også har bremset det gamle medieforligs besparelser på mediestøtten (produktionsstøtten), der typisk ligger på 17,5 millioner kroner om året til de store aviser som Berlingske, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og Politiken. Det samme gælder, så vidt InsideBusiness har fået oplyst, støtten til Kristelig Dagblad på 29 millioner kroner og 26 millioner til Information næste år, omend det næste år er på tapetet at justere reglerne i et nyt medieforlig.
Det betyder, at der som før beskrevet i InsideBusiness kan argumenteres for en skævvridning til fordel for de gamle papirmediehuse, mens nyere digitale medier som eksempelvis Føljeton, Finans.dk, Watch Medier og Zetland modtager mindre mediestøtte, men baseret på deres indrapporterede redaktionelle omkostninger, hvad der synes at være mest fair.
Kritisk forsvarsmedie fik afslag på mediestøtte
Reglerne rammer paradoksalt de mindste medier allerhårdest. Således har det meget omtalte forsvarsmedie Olfi med Peter Ernstved i spidsen, der har afsløret en række skandaler i forsvaret, fået afslag på en ansøgning om mediestøtte (innovationsstøtte) i foråret – og da mediet kun har en fastansat journalistisk medarbejder, kan Slots- og Kulturstyrelsen heller ikke give mediestøtte efter samme model som de øvrige digitale medier. Her er det nemlig et krav, at der skal være mindst tre journalister ansat.
LÆS OGSÅ
Nye digitale medier straffes, mens etablerede medier får i pose og sæk
DF og Socialdemokraterne undsiger plan om at fjerne mediestøtten til en række medier. Opd.
Gyser fortsætter for mediehuse. Flere risikerer helt at miste mediestøtten
Erhvervsmedier ændrer forretningen. Kom tæt på Børsen, Finans og Berlingske
Skæbneår i mediebranchen: Se vinderne og de mest pressede spillere
