Det kan hurtigt gå grueligt galt, når et stort skades- og livsforsikringsselskab går konkurs.
Tag bare selskaberne Qudos Insurance og Alpha Insurance, der for år tilbage blev erklæret konkurs, efter at det ikke var lykkedes ejerne for de respektive selskaber at få afviklet dem uden tab for kreditorerne.
Selskaberne efterlod en regning på svimlende 5 milliarder kroner. En regning, der i sidste ende endte hos kunderne hos selskaberne.
Nu er der dog udsigt til, at der inden længe vil komme alternativer, som skal forhindre andre selskaber i at havne i samme situation, men i stedet få mulighed for at blive rekonstrueret eller afviklet på en måde, så kunderne ikke skal tabe deres penge.
En kommende model affødt af et EU-rammedirektiv lægger nemlig op til, at man kan gøre det samme for forsikrings- og pensionsselskaber, som lige nu er muligt for banker og pengeinstitutter, nemlig at stille alternative regimer til potentielle milliarddyre konkurssager.
Det bekræfter centrale skikkelser, der fremover skal holde øje med livs- og skadesforsikringsselskaberne, over for InsideBusiness.
En af dem er Finansiel Stabilitet, en selvstændig offentlig myndighed, der har til formål at sikre finansiel stabilitet i Danmark.
Finansiel Stabilitet er blevet udpeget som en såkaldt afviklingsmyndighed, hvilket betyder, at myndigheden vil få ansvar for at udarbejde afviklingsplaner for pensions- og forsikringsselskaber, der måtte komme i pengeproblemer, og som har behov for en økonomisk håndsrækning i deres restrukturering.
Ifølge administrerende direktør for Finansiel Stabilitet Karsten Biltoft vil den kommende model være kærkommen, da den stiller selskabernes kunder meget bedre.
“Hvis for eksempel et stort forsikrings- og pensionsselskab falder bort, er der pludselig en masse mennesker, der skal tegne en ny forsikring, eller som står til at få store tab på deres pensioner. Så det er vigtigt, at der er nogle ordninger på plads, der kan sørge for, at vi kan beskytte forsikringstagernes interesser,” siger Karsten Biltoft.
Inspiration fra banker
Det konkrete EU-rammedirektiv er en udvidelse af Solvens II-direktivet, der stiller krav til liv- og skadesforsikringsselskaber om, at de skal have en kapitalbeholdning, der står i forhold til risikoprofilen. Dette for at sikre, at selskaberne har tilstrækkeligt med midler, i tilfælde af at de skulle komme i økonomiske problemer.
Det nye er, at der i udvidelsen er muligheder for at lave en afviklingsformue til forsikrings- og pensionsselskaber a la den, der i 2015 blev oprettet til bankerne, hvor midler kan stilles til rådighed i forbindelse med restrukturering og afvikling af et penge- eller realkreditinstitut i pengenød.
“Ligesom på bankområdet skal virksomhederne have udarbejdet planer for, hvad de gør, hvis de kommer i problemer. I dansk lov er der allerede i dag krav om, at forsikrings- og pensionsselskaber skal lave en kapitalnødplan, men nu er der altså lagt op til en ny dimension. Hvor genopretningsplanen slår fejl, hiver vi afviklingsplanen op af skuffen og håndterer det,” siger Karsten Biltoft og tilføjer:
“Hele humlen er at skabe et regime, der forhåbentlig gør det billigere og nemmere at håndtere et selskab, der kommer i problemer.”
EU-rammedirektivet blev vedtaget i december 2023 og står til at træde i kraft i år. Som ethvert andet rammedirektiv har de enkelte EU-lande to år til at implementere direktivet på nationalt plan.
Selv om ’skabelonen’ altså er klar, mangler det konkrete indhold derfor stadigvæk. Det skal nu fastsættes i samarbejde med politikere, brancheorganisationer og selskaber, så snart den endelige tekst foreligger, og skal i offentlig høring i løbet af efteråret.
Spørger man Karsten Biltoft, vil det være mest hensigtsmæssigt at lave en model, der for så vidt muligt ligner den fra bankverdenen. Det vil sige at oprette en afviklingsformue, hvor der står en sum penge til rådighed, som kan benyttes til de nødlidende selskaber.
“Hvis vi drager en parallel til bankerne, er noget af det nye ved direktivet og dets muligheder, at man kan lave nogle nye løsninger, for eksempel at sende selskabet tilbage på markedet eller sælge dele af det fra, hvilket man ikke kan i dag. For at kunne lave de løsninger kan det godt være nødvendigt at have en form for finansiering, så man kan binde nogle penge i halen på modellen,” siger han.
Garantifond får afgørende betydning
En af de andre parter, der kommer til at spille en vigtig rolle i udførelsen af den endelig model, er brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P).
Foreningens underdirektør, Torben Weiss Garne, hilser det kommende regime velkommen, da det vil give selskabernes kunder bedre muligheder for at få deres midler ud af et eventuelt konkursbo.
Samtidig vil det forhindre, at dyre regninger kommer tilbage i hovederne på kunderne som i de tidligere sager.
”Til syvende og sidst er det forventningen, at det vil give flere muligheder for, hvordan man kan løse konkurssituationer som dem, vi kom ud for med selskaberne Alpha og Qudos,” siger Torben Weiss Garne.
Ud over at være underdirektør hos F&P er Torben Weiss Garne også direktør for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, der i tilfælde af et skadesforsikringsselskabs konkurs yder økonomisk støtte til de berørte forsikringstagere.
Garantifonden har selv været i pengeproblemer i forbindelse med Qudos- og Alpha Insurance-sagerne, da udgifterne er løbet op i omegnen af en milliard kroner. I juli i år fik fonden også en begmand af Sø- og Handelsretten, da denne mente, at fonden ikke havde ret til at komme forrest i køen i uddelingen af midlerne til kreditorerne fra Alpha Insurance-sagen.
Hvorvidt Garantifondens arbejde vil blive lettet med det nye regime, står endnu hen i det uvisse, fortæller Torben Weiss Garne. Det er heller ikke helt fastlagt, hvordan fonden konkret kommer til at skulle indgå i den kommende nye model.
Da fonden har en specifik funktion, er det derfor en prioritet for Torben Weiss Garne, at der hurtigt kommer styr på den del. Dog er han fortrøstningsfuld for, at det vil lykkes.
“Det ser ud til, at fonden og fondens bestyrelse også fremadrettet får en væsentlig rolle i forbindelse med konkurser,” siger Torben Weiss Garne.
Centrale spørgsmål skal besvares
Som tidligere nævnt er det først nu, at arbejdet med at udfylde rammedirektivet for alvor skal gå i gang. Både F&P og Finansiel Stabilitet mener derfor, at det er en postgang for tidligt at spå om, hvad det kommer til at indeholde af konkrete detaljer.
Allerede nu er der dog flere spørgsmål, som bør besvares i udarbejdelsen af den endelige implementering, hvis man spørger dem begge.
En ting er omfanget – altså hvor mange selskaber der bliver underlagt regimet. Som rammedirektivet er skruet sammen nu, er det primært de store pensions- og forsikringsselskaber, der er i fokus.
Dog mener Karsten Biltoft fra Finansiel Stabilitet, at det for nuværende ikke er hos de store selskaber, at skoen trykker. Tværtimod.
”Vi har set, at problemerne senest er opstået hos de små selskaber og ikke de store. Så det taler for, at man anvender en bred implementering,” siger Karsten Biltoft og understreger, at det vil være noget, der skal diskuteres i det videre arbejde.
På pensionsdelen mener Torben Weiss Garne fra F&P og Garantifonden, at man bør gøre sig klart, hvordan man vil forholde sig til de forskellige produkter, for eksempel dem, hvor kunderne selv har investeringsrisikoen.
Derudover er der nogle grundlæggende forskelle mellem banker og pensionskasser, som man bør tage højde for, når det konkrete regime skal strikkes sammen.
“Problemet for bankerne er, at deres likviditet let slipper op, hvis kunderne bliver urolige for deres penge og vil hæve dem. Det er ikke det samme, når du for eksempel har en etårig indboforsikring eller en pensionsordning, som du løbende indbetaler til, og som du får udbetalinger fra, når du bliver for eksempel 68 år.”
“Vi er meget optaget af, at reglerne kommer til at afspejle forsikrings- og pensionsprodukterne. Det vil sige, at man tager højde for, at de adskiller sig fra de klassiske bankprodukter. Det er også derfor, at forsikringsbranchen har sine egne aftale- og tilsynslove,” siger Torben Weiss Garne.
Han peger desuden på, at for livsforsikringsselskaber gælder reglerne om registrerede aktiver til at dække hensættelserne, og at det vil være hensigtsmæssigt at få afklaret, hvordan det skal passe ind i det nye system.
Uanset hvad, er både Finansiel Stabilitet og F&P fortrøstningsfulde i forhold til det videre arbejde og er overbevist om, at det endelige produkt i sidste ende vil være til gavn for alle, såvel kunder og selskaber som myndigheder.
”Det er godt, at vi får lukket et hul på pensions- og forsikringsmarkedet. Erfaringerne med at have et regime på bankområdet har været gode, så jeg synes helt klart, at det er et skridt i den rigtige retning,” siger Karsten Biltoft fra Finansiel Stabilitet.
Læs mere
Ny platform fra WTW møder kritik og udfordrer provisionsforbuddet
Kurator i skandalekonkurs trækker forsikringsagent i retten
Kæmperegning er på vej til danske forsikringsselskaber
Udenlandske forsikringsselskabers indtog på arbejdsskade vækker bekymring
Revisionsgigant stævnet efter skandalekonkurs
Forsikringsbranchen styrer fri af milliardregning. Gefion undgår konkurs
