Landbrug PR-foto

Inside story

Ny forsikring kan redde landmænd og banker fra kæmpetab

Topdanmark er først med en ny forsikringsform, der sikrer landmændene et rimeligt afkast, selv om høsten slår fejl eller bliver ramt i et forandret klimabillede. Men hvad siger banker og landbruget selv til det helt nye produkt?

Landets næststørste forsikringsselskab, Topdanmark, træder nu ud på uprøvet grund med en helt ny forsikring mod store tab i landbrugets afgrøder. Navnet på det nye produkt er afgrødeforsikringer, og det går kort fortalt ud på, at en landmand er forsikret mod dårlige høstår som følge af tørke, frost, oversvømmelser, skadedyr eller andre klimarelaterede begivenheder, så landmanden kan få dækket 80 pct. af sin høst vurderet ud fra gennemsnittet af de sidste 5 høstår.

I Topdanmark forventer topchef Peter Hermann sig en del af produktet:

”Vi er jo rigtig store på landbrug med over halvdelen af alle danske landmænd. Derfor er det  naturligt, at det er os, der lancerer et stort nyt forsikringsprodukt, og vi er meget spændt på, hvordan det bliver modtaget.”

I modsætning til Topdanmarks øvrige forsikringsprodukter, der typisk er målrettet privatkunder samt små og mellemstore virksomheder, er der tale om et nyt og noget anderledes forsikringsprodukt, som kan være overordentlig dyrt i erstatninger, hvis det går rigtig skævt med landbruget et år – og en stor del af de danske landmænd er forsikret via Topdanmark. Men det er man meget bevidst om, lyder det fra Peter Hermann:

”Det er klart, at afgrødeforsikring er et produkt, hvor vi baserer os på genforsikring, så vi ikke risikerer meget store erstatninger et enkelt år.”

Sådan dækker afgrødeforsikring

Ved skade kompenserer Topdanmark for tab ud over de første
20 pct. af normalhøsten, som er landmandens egen risiko.
Normalhøsten er gennemsnittet af de tre almindeligste af de seneste fem høstår på samme areal. Erstatningen beregnes ud fra årets erstatningspris for afgrøden, som Topdanmark fastsætter hvert år, inden høsten begynder – senest 1. marts.

Eksempel på dækning
Hvis landmanden taber 40 pct. af sit høstudbytte på 100 hektar korn, er de første 20 pct.  egen risiko. I den situation kan landmanden få erstattet halvdelen af tabet. Det kunne f.eks. blive til 200.000
kr. for 20 pct. af en normal kornhøst på 100 hektar.

Prisen for afgrødeforsikring til 100 hektar korn er godt 15.000 kr. Raps er lidt dyrere, og det er økologisk drift også.

Afgrødeforsikringen er kendetegnet ved, at det ikke er voldsomt dyrt at forsikre et landbrug på eksempelvis 100 hektar. Det koster ca. 15.000 kr., men er betinget af, at forsikringen skal købes, inden den 1. oktober, hvor vækstsæsonen begynder. Det er ligeledes et krav, at hele produktionen af korn og raps skal forsikres. Man kan altså ikke vælge at forsikre raps alene eller kun dele af korn-/rapsproduktionen.

For Peter Hermann er det særlig interessant at finde ud af holdningen til afgrødeforsikringer fra landbrugets hårdtprøvede kreditgivere i bankerne, der siden finanskrisen har haft kolossale kredittab på landbruget, selv om tabene typisk var henført til svine- og mælkeproduktion, som begge kører ret fornuftigt i disse år.

”Ja, det er noget af det, vi venter spændt på. Det er selvfølgelig interessant at finde ud af, om pengeinstitutterne ser positivt på produktet,” siger Peter Hermann.

Hvad siger Sydbank og Nordea?

Nu er Topdanmark forbundet med to af landets store banker, som begge er ganske store på landbrug. Det er Sydbank, som Topdanmark har et mangeårigt samarbejde med, og så er det Nordea, som erstatter Topdanmarks mangeårige alliance med Danske Bank. Nordea vil endnu ikke kommentere, om den nye afgrødeforsikring er en god idé.

Det vil man til gengæld gerne i Sydbank, hvor støtten til den nye forsikring fra områdedirektør for landbrug i Sydbank, Brian Skov Nielsen, er en smule forbeholden. Umiddelbart mener han ikke, at forsikringsproduktet er kreditpositivt for landmanden:

”Nej, ikke umiddelbart på nuværende tidspunkt. Hvorvidt landmanden vil tegne en forsikring, er helt op til ham selv; det er ikke noget, vi stiller krav til. Men det er helt sikkert positivt, at muligheden foreligger.”

Brian Skov Nielsen mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt landbrugets indtægter har behov for stabilisering i lyset af eventuelle klimaforandringer:

”Det er for tidligt at sige, synes jeg. Nu har der været et år med svær tørke, men det var ud over normalen. Det er dog klart, at hvis fremtiden byder på meget mere af den slags, så er det da værd at overveje. Så kan man bare frygte, at præmien bliver ret høj.”

Hos DLR Kredit, der er landbrugets store kreditgiver på realkreditområdet, er direktør Jens Kr. A. Møller også behersket positiv, om end han frygter, at forsikringerne bliver for dyre:

”Om det er en god idé, må den enkelte landmand vurdere, og om han får værdi for pengene ved en sådan forsikring. Men kan man forsikre sig mod ekstremer, så vil det alt andet lige styrke landmandens økonomi. Men prisen på forsikringen spiller en stor rolle, og det er klart, at forsikringsselskabet er nødt til at tage sig betalt, for enten så går det et år ud over hele landbruget, eller også rammer det slet ikke.”

Jens Kr. A. Møller mener dog overordnet, at den slags forsikringsprodukter er positive for erhvervet – og at der produktudvikles. Ikke mindst mens det går godt hos landmændene:

”Det er supergodt, at nogle produktudvikler, og det er godt, at det sker i en periode, hvor landbruget har det godt. Generelt ligger priserne på mælk og svinekød fornuftigt. Og tørken sidste år var slet ikke så slemt som frygtet. Kun for minkavlerne er der p.t. problemer, idet det ser ud til, at kundernes købevaner har flyttet sig væk fra at gå i pels.”

Landmændene: Nogle kan bruge produktet

I landbrugets egen organisation, Landbrug & Fødevarer, hvor Seges står for analysedelen, er sektordirektør for planter Troels Toft heller ikke entydigt positiv:

”Der er nogle, som det her har interesse for, og andre, hvor det ikke har. Det kommer an på ejendommens forhistorie, og hvor stabil den er. Selv om vi i Danmark har et vist bøvl med vejret, f.eks. med tørken sidste år, var høstudbyttet i gennemsnit kun 30 pct. lavere end i et normalt år. Så selv under så vanskelige forhold er det ikke alle, der får udbetalt noget fra forsikringen.”

Netop forsikringer af afgrøder er et meget almindeligt fænomen længere nede i Europa og i USA,  hvor det tilmed kan være et lovkrav for, at landmanden kan få udbetalt sin hektarstøtte. Andre steder i landbruget er forsikringsordninger mod f.eks. sygdom i svinebestande meget udbredte, mens det ikke rigtig har vundet hævd blandt mælkeproducenter, forklarer Troels Toft, der ikke mener, at afgrødeforsikringer bør være et lovkrav i Danmark:

”Selv om der da er skift i klimaet, så må man sige, at vejret overordnet set er langt mere stabilt i Nordeuropa og Danmark end f.eks. syd for Paris, hvor afgrødeforsikringer har et stort omfang. Så desto mere nordpå man kommer, jo mindre er behovet. Derfor giver det for de fleste landmænd ikke mening med disse forsikringsordninger, men det er noget, den enkelte landmand skal vurdere individuelt.”

LÆS OGSÅ

Politikere advarer mod forsikringer: De truer velfærdsmodellen

Forsikrings- og pensionskæmper i kapløb om private velfærdsprodukter

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Stort dansk forsikringsselskab kæmper for livet

Udenlandske forsikringsselskaber vælter ind – og kan ændre konkurrencebilledet

Partnere dropper udsat dansk forsikringsselskab, men ny spiller stormer ind på markedet

Forsikringsselskab stormer frem i Danmark efter turnaround

Presset på forsikringsbranchen stiger. Her er de mest veldrevne selskaber – og de dårligste

Er forebyggelse et guldæg? Spørgsmålet splitter branchen

Udfordret Codan i større omstrukturering

Forsikringsselskaber slipper for gigantregninger fra forsikringskonkurser