;
forenetkreditpix

Redaktørens analyse

Nyt oprør venter på den nye formand i Forenet Kredit

Den 67-årige Michael Demsitz har netop overtaget stafetten efter Nina Smith. Meget få medlemmer har valgt at stemme til de seneste valg i Forenet Kredit, og det trækker i retning af, at der skal gøres noget nu, ellers venter et nyt oprør blandt medlemmerne, i takt med at renterne stiger.

I marts var der valg til Forenede Kredits repræsentantskab. I København/Nordsjælland og Vestjylland var der færre end 2.000, der stemte. Helt præcis 1.589 stemte. Altså nogle få promiller af dem, der var berettiget til at stemme, gjorde det.

En undersøgelse foretaget af tænketanken Demokratisk Erhverv fra sidste måned dokumenterer, at de andels- og medlemsejede virksomheder står for 9 procent af omsætningen i det private erhvervsliv, og 180.000 danskere er ansat i den type virksomheder. Millioner af danskere er således medejere af pensionsselskaber, forsyningsselskaber, forsikringsselskaber med flere.

Demokratiske virksomheder er stabile og er folkeligt forankret. Hvilket passer fint med Foreningsdanmark. Det er således blandt sværvægterne i dansk erhvervsliv, at medlemmerne får indflydelse.

Når så få mennesker alligevel vælger at bakke op om Forenede Kredit, er det en udfordring. I en privatejet virksomhed er det klart, hvem der bestemmer. Det gør ejerne. Eventuelt kan man opdele i A- og B-aktier, og der kan også indgås aktionæroverenskomster mv. Men grundlæggende er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer.

I Forende Kredit er der demokratisk valg. Her er det ikke et spørgsmål om, hvem der har flest penge investeret. Det er demokrati på samme måde som et kommunalvalg og et valg til menighedsrådet.  Men de har en lovgivning, som bestemmer, hvordan det skal foregå.

Græsrødderne slog til

I midten af 10’erne var der masser af støj omkring Nykredit og Totalkredit. De stigende bidragssatser fik mange danskere til at se rødt. Også børsnoteringen var noget, som man stillede spørgsmål ved. Der blev startet en græsrodsbevægelse comsum.dk, som ville kæmpe for mere demokrati i Nykredit.

Vreden var på det tidspunkt, at det var godt stof i medierne, og derfor fik græsrøddernes talsmænd taletid i medierne ved gentagne lejligheder. De følte sig ført bag lyset, fordi realkreditgiganten skruede op for gebyrsatserne.

Allerede i 1980’erne og 90’erne var der tilsvarende uro inden for realkreditten. Folketingsmedlem Kirsten Jacobsen fra Fremskridtspartiet satte spørgsmålstegn ved overbelåning, og til det formål blev Demokratisk Realkredit stiftet.

Uro i realkreditten er derfor ikke noget nyt.

KundeKroner og græsrødderne

Den største ejer af Nykredit-koncernen, Forenet Kredit, fik gav penge tilbage til medlemmerne og ikke mindst de kontante bidrag med KundeKronerne var godt tænkt i forhold til den almindelige dansker. Man lyttede til græsrødderne. Med ét slag blev lån fra Nykredit og Totalkredit mere attraktive end konkurrenternes.

Forbrugerne oplevede, at de fik en god kompensation for de stigende bidragssatser. Det var et klogt træk af den tidligere bestyrelse i Forenede Kredit med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen.

Derfor skulle man tro, at danskerne stod i kø for at være med i repræsentantskabet i Forenet Kredit. De bestemmer, og den slags plejer at være interessant.

Nykredits milliarder luner i kassen

Lige nu stiger renterne, og dermed kommer bidragssatser til at udgøre en mindre del af ydelserne, når der skal betales til Nykredit eller Totalkredit. Hvis renterne fortsætter med at stige, kan det være med til at sætte det nuværende medlemsdemokrati under pres. For hvem siger, at alle medlemmer er enige i, hvordan overskuddet skal fordeles. Lige nu (for året 2021) yder de et tilskud på 1,450 milliarder kroner til Nykredits kundeprogram KundeKroner, ErhvervsKroner og ForeningsFordele.

1,6 milliarder kroner bruges til konsolidering og forøgelse af Forenet Kredits kapitalberedskab, og 2,250 milliarder kroner er reserveret til fremtidige koncerntilskud.

Alt sammen meget fint. Men spørgsmålet er, om det ikke ville være bedre i stedet at bruge hele overskuddet eller bare en større andel af overskuddet på Nykredits kundeprogram. Det vil være bedre for medlemmerne her og nu.

Et besøg på Forenet Kredits hjemmeside fremhæver, at man har kåret ’årets ø’ i 2022, og man er også ved at kåre ’årets landsby’. Hertil kommer sponsering af herrelandsholdet i fodbold:

“Ved VM i Qatar for herrelandshold senere på året afgiver Forenet Kredit logoeksponeringen på spillernes træningstøj til fordel for et eventuelt budskab om menneskerettigheder eller et godt formål i tråd med DBU’s arbejde for at forbedre forholdene i Qatar gennem kritisk dialog” står der på Forenet Kredits hjemmeside. Her begynder det at knage. Hvad har en kritisk dialog at gøre med dansk realkredit?

Det er den klassiske diskussion, som også kendes fra andelsvirksomhederne: Skal man udbetale pengene til andelshaverne, eller skal de blive i virksomheden og sikre en fremtidig indtjening. Men også hvad virksomheden eller foreningen bruger pengene på.

Den nye formands vigtigste opgave

Den nye formand for Forenet Kredit, 67-årige Michael Demsitz, kommer fra boligsektoren og har en mere end 40-årig karriere inden for den almennyttige boligsektor, heraf 27 år som topchef for Boligkontoret Danmark. I stedet for at gå på pension fortsætter karrieren som formand for Forenet Kredit.

Spørgsmålet er, om han er i stand til at puste liv i det begrænsede medlemsdemokrati i Forenede Kredit. Der bliver brugt millioner på at holde gang i et demokrati, som ingen tilsyneladende gider være med til.

Den nye formand er rundet af boligforeningerne. Også her er det begrænset med tilslutningen. Så det er ikke herfra, han kan trække på en erfaring, som kan rette op på det skrantende demokrati.

Valgene i marts er et vink med en vognstang om, at der bør ske noget. Ellers venter et nyt opgør, når medlemmerne kigger på deres betalingsoversigt fra banken og oplever, at det er blevet (endnu) dyrere at bo i egen bolig. Og medlemmerne leder alle efter steder, de kan spare.

Læs mere

Banker står med yderst penibel kommunikationsopgave

Overlever Totalkredit-aftalen året ud?

Nykredit bør overveje soloridt og droppe Totalkredit-bankerne

Anders Dam angriber Totalkredit-aftale: Invaliderende strafbestemmelser skader konkurrencen

Eksperter advarer om konkurrenceproblemer ved Nykredits rabatter

Nykredit nærmer sig magisk grænse – og det kan give problemer for Totalkredit-samarbejdet

Konkurrrencestyrelsen kulegraver datacentraler på kritisk tidspunkt for salg af Handelsbanken

Spar Nord-Nykredit-alliance storfavorit til Handelsbanken-køb, men en faktor kan forpurre det

Nykredit i svær balancegang med kontroversiel Sparinvest-aftale

Kommer det store opgør om dansk realkredit?

Nykredit Bank dumper priserne på banklån med midler fra realkredit-pengetank

Spændingerne tager til i Nykredits Totalkredit-samarbejde

Har bankerne fortæret erhvervsminister Simon Kollerup?

Jyske Bank har et gevaldigt problem overfor Nykredit

Spar Nord-boss bekender kulør: Går benhårdt efter Handelsbanken 

Speget spil om Handelsbanken. Se favoritten på købersiden

Se Nordeas vinderstrategi mod Nykredit, mens Jyske og Danske Bank taber slaget

Afsløring: Jyske Bank går i struben på Totalkredit-aftale 

Mobilen er datacentralernes store nye slagmark: SDC og Bankdata rykker, mens BEC sakker agterud

Omstridt realkreditaftale er brandvarm kartoffel ved salg af Handelsbanken

Nykredits mæglerkæde jagter ejendomsbranchens førerhund

Nykredits kundehugst i Danske Bank og Jyske Bank ændrer spillet totalt