Dankort_kontaktloes

Inside story

Nyt våben skal redde dankortet

Et nyt tiltag kan styrke dankortet i kampen mod internationale giganter som Mastercard og Visa, der vil have en større bid af det danske marked. Vi går tæt på detailhandlens holdning i de igangværende forhandlinger om det udsatte nationalkorts fremtid.

Dankortet skal fremover hægtes tættere sammen med danskernes konti, så kortet bremser en bankkunde, der er ved at trække sin konto i minus. Udspillet om saldokontrol er en del af de igangværende forhandlinger for at sikre dankortets fremtid, inden den eksisterende dankortaftale udløber ved udgangen af 2019. Både detailhandlen og Forbrugerrådet – Tænk ser positivt på det nye tiltag for dankortet.

Saldokontrol har nemlig hidtil været en af de konkurrencefordele, som Mastercard og Visa har haft frem for dankortet. Det skyldes, at bankerne typisk tilbyder de unge kunder med en lille og udsat økonomi netop et Mastercard Debet eller et Visa Electron, der har saldokontrol. Dermed bliver disse kunder en del af bankerne og får måske aldrig et dankort eller Visa/Dankort, hvilket i sagens natur har lagt pres på dankortets markedsandel blandt de yngre kunder.

”Saldokontrol vil gøre det muligt at tilbyde dankort til de brugere, der i dag efterspørger den funktionalitet, og som får det fra eksempelvis internationale kort,” siger direktør for Dankort hos Nets Jeppe Juul-Andersen, som oplyser, at funktionaliteten p.t. er en, der afsøges. Men ”indtil nu har vores kunders interesse for produktet været afdæmpet.”

Men spørger man i detailhandlen, der i sidste ende næppe skal finansiere en investering i udviklingen i dankortet, er man imidlertid meget positiv over for projektet:

”Saldokontrol mangler på dankortet i dag. Det er et hul, der skal fyldes, før man kan tilbyde dankortet til personer under 18 år. De får i dag et internationalt kort i stedet, og det koster både dyrt for samfundet og for detailhandlen,” siger vicedirektør Claus Bøgelund fra Samvirkende Købmænd.

Vil bankerne afgive kortindtægter?

Som InsideBusiness før har beskrevet det, så har bankerne en direkte interesse i at tildele flere internationale betalingskort til kunderne frem for at give dem et dankort. De såkaldte interchangegebyrer til bankerne indebærer nemlig, at banken får 0,1 pct. af beløbet ved en dankorttransaktion, mens de med internationale debet- og kreditkort får henholdsvis 0,2 og 0,3 pct. per transaktion. Jyske Bank har allerede taget tiltag til at skille Visa/Dankort ad. Det vil efter alt at dømme betyde, at mange bankkunder kommer til at nøjes med Visa frem for et dankort. For hvem ønsker sig et betalingskort, der kun duer i Danmark?

Den økonomiske interesse spiller også en rolle for, om bankerne vil godtage saldokontrol som en del af dankortsystemet, mener Claus Bøgelund fra Samvirkende Købmænd:

”Det helt store problem for saldokontrol er nok, om bankerne vil acceptere det. De har jo en forretning i at udbyde de internationale betalingskort, og de er derfor ikke superinteresserede i at udbrede dankortet, selv om det burde være en indlysende interesse at gøre det billigst for alle forbrugerne,” fortsætter Claus Bøgelund.

Udvikling af saldokontrol for dankortet vil også kræve en betydelig investering, da det vil være nødvendigt at koble dankortsystemet op til datacentralerne Bankdata, SDC og BEC, samt Danske Bank og Nordea – og det kommer til at koste i infrastrukturinvesteringer, idet Visa/Masercard allerede har de ting på plads. I sidste ende ender regningen ved detailhandlen, for bankerne investerer ikke længere i udviklingen af dankortet:

”Vi kender ikke prisen, men andre gange har Nets lagt en businesscase frem, og så har detailhandlen betalt. Det var også tilfældet, da dankortet blev kontaktløst. Så vi forventer bestemt, at vi selv skal finansiere saldokontrol i den ene eller den anden form,” fortsætter Claus Bøgelund, der ikke mener, at det er kundevenligt, at Jyske Bank lægger op til at skille Visa/Dankort ad.

Konflikt mellem Visa og detailhandlen?

Også Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv over for at indføre saldokontrol på dankortet, selvom han pga. de igangværende forhandlinger ikke kan sige så meget

”Saldokontrol er en af de ting, vi finder interessant for nogle miljøer, men der er rigtig mange ting i gang. Om finansiering, er det jo kortschemet (Nets), der skal lægge en plan for finansieringe, men i sidste ende er der jo kun forbrugerne til at betale, for detailhandlen sender jo regningen videre.”

I forvejen er der nogen konflikt mellem dankort og Visa i forbindelse med det kontaktløse Visa/Dankort som beskrevet i InsideBusiness fredag, fordi Jens Damgaard fra VISA er utilfreds med, at det er så godt som umuligt for butikskunderne at gennemskue, at de kan vælge at betale med Visa i de stadig mere populære kontaktløse betalinger med Visa/Dankort. Ret beset er det en del af EU-lovgivningen, at der skal være frit valg mellem forskellige betalingsformer.

Nets har indtil videre sendt aben videre til detailhandlen med en opfordring til at skilte med, at der kan betales med Visa, hvis man holder den gule knap ind på terminalen, inden man gennemfører transaktionen. Men det mener Henrik Hyltoft må være Visas eget problem:

”Visa kan da bare selv komme ind i kampen og lave en kampagne for at få folk til at skifte til Visa-betalinger. Forbrugerne er for 99,9 procents vedkommende ligeglade med, om det kører igennem på den ene eller den anden måde,” lyder det fra Henrik Hyltoft, der understreger, at dankort er og bliver en fordel for detailhandlen, fordi det på nær “nogle få mindre transaktioner er den billigste betalingsform.”

Jyske Bank-løsning møder kritik

Det er også årsagen til, at vicedirektør Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet – Tænk er positiv over for dankortet – og stærkt negativ over for Jyske Banks beslutning om at adskille Visa/Dankort.

”Hvis dankortet bliver udkonkurreret af de internationale kreditkort, så bliver det både dyrere for samfundet og giver højere varepriser. Det kan ikke udelukkes, at der på et tidspunkt kommer billigere løsninger end dankortet til, men vi skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Og dropper vi dankortet, ender vi som i andre lande med at skulle betale højere gebyrer til bankerne.”

Vagn Jelsøe oplyser, at forbrugerorganisationen har kæmpet for, at de internationale kortudbydere fik et loft over interchangegebyrerne, som gjorde, at bankerne ikke fik flere penge ved internationale kort end ved betaling med dankort. Men kampen mislykkedes. I stedet er situationen ifølge Vagn Jelsøe sådan, at bankerne har en interesse i at give de yngre kunder et internationalt kort med saldokontrol, f.eks. VISA Debit eller Mastercard Debit – og derfra droppe at udstyre dem med et dankort. Derfor er det en god idé at få saldokontrol på dankortet:

”Vi har i mange år efterspurgt, at man udvikler et dankort til de unge. Det er en langt billigere løsning for alle, for samfundsmæssigt er det bare så meget billigere med dankort frem for de internationale kort. Det er også vigtigt, at der kommer fortsat udvikling i dankortet. Ellers kan man godt blive lidt pessimistisk på dankorts vegne,” lyder det fra Vagn Jelsøe, der peger på det allerede implementerede betalingstjenestedirektiv, som betyder, at det for forbrugerne er gratis, om de vil betale med kreditkort, der har en masse fordele som indbyggede forsikringer, kredit med mere, frem for med dankort. Ellers ender regningen i butikkerne.

Internethandlen øger interesse for saldokontrol

Den erfarne betalingsekspert Henning N. Jensen fra PlusCON peger på, at saldokontrol også kan være en fordel for bankerne. Det skyldes, at der kan opstå tab på dankortkunder, der trækker over – og så er ude af stand til at betale for de købte varer.

”Man har talt om saldokontrol længe, men spørgsmålet er, hvem der skal finansiere det. Hverken butikkerne eller bankerne er særlig villige til at betale.”

Internethandel spiller også en rolle. For ved køb på internettet er den gennemsnitlige købspris langt højere end ved køb i butikkerne. Uanset hvad, mener Henning N. Jensen, at saldokontrol bør være en del af kommende dankortforhandlinger, hvor både Nets og detailhandlen står med ret gode kort på hånden over for bankernes ønsker.

Det skyldes, at banksektoren på det seneste har været stadig mere i modvind efter hvidvasksager med mere. For Nets betyder det, at man har gode chancer for at få ændret den politisk bestemte prissætning af dankortet, som i dag gør det billigere for visse mindre butikker og kæder som McDonald’s og Sunset Boulevard at droppe dankortet til fordel for betaling med Mastercard, Visa og MobilePay.

”De fleste butikker bakker op om dankortet. De vil ikke give bankerne mere. Dankortet kører i nulsum, så der er en god chance for, at politikerne giver Nets bedre spillerum for at kunne konkurrere på de små transaktioner også.”

LÆS MERE

Dansk betalingskrig mellem Nets og VISA bryder ud i lys lue

To spillere dropper Dankortet. Usikkerheden vokser

Slagsmål venter om guldrandet farvel til dankortet

Dankort-krig eskalerer: Jyske Bank og Apple Pay dropper nationalkortet

Nervepirrende opgør om dankortets fremtid nærmer sig

Vi går helt tæt på kapitalfonden, der vil købe Nets

Nets-boss vil købe TV 2

Industrielle købere cirkler om Nets

Comeback til fyret AP-direktør: Rådgiver for forgyldt Nets-direktør

Regeringen gør klar til at skyde TV 2-salg i gang