Økonomer kan også tage fejl

Professor og nobelprismodtager Richard Thaler siger selv, at han er doven. Ikke desto mindre er han præsident for American Economic Association, hvilket folk som Milton Friedman, J.K. Galbraith, Gary Becker og Amartya Sen har været før ham.

Thalers mission er at forstå, hvorfor vi mennesker er fulde af svagheder og foretager irrationelle handlinger. Faktisk lever vi slet ikke op til antagelserne i de klassiske økonomiske modeller, hvor vi som omvandrende lommeregnere burde optimere vores nytteværdi, som var vi rationelle agenter.

Thaler er rigtig glad for at fortælle anekdoter, for eksempel den om en tvist på en akademisk konference med den ortodokse økonom Robert Barro: Thaler sagde, at forskellen mellem de to mænds modeller var, at Barro antog, at agenterne i hans model var lige så kloge som ham selv, mens Thaler gik ud fra, at agenterne var mindst lige så dumme som ham selv.

En både selvudslettende og genial kommentar på én og samme tid, for naturligvis har Thaler ret.

Al erfaring viser nemlig, at vi gerne vælger løsninger, som på papiret virker attraktive, men som ikke er det, når man dykker længere ned i det. Eksempelvis låner vi penge i dyre domme, selv om vi har en opsparing, hvilket skyldes, at vi ubevidst kører et dobbelt bogholderi, der forhindrer os i at træffe en økonomisk rationel beslutning. 

Bryd indgroede vaner

Ud over adfærdsøkonomien er Thaler også kendt for begrebet nudging. Har man identificeret et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, som skyldes bestemte rutiner eller vaner, som man gerne vil bryde, kan man via nudging intervenere og dermed bryde indgroede rutiner eller vaner. Og det uden at bruge regler og incitamentsstyring.

Eksempelvis kan man ved at opsætte grønne klistermærkefodspor hen mod skraldespande mindske mængden af affald, der bliver smidt ved siden af.

Et andet eksempel er brevskrivning – hvad med denne fra skattevæsenet: ”Du tilhører i øjeblikket det lille mindretal af mennesker, der ikke har betalt deres skat til tiden”. Den slags virker ifølge forskningen bedre end en rykkerskrivelse. Hvem vil tilhøre en minoritet, der ikke betaler sin skat?

Den slags eksempler er der efterhånden mange af, for naturligvis vil vi hellere nudges end detailreguleres.

Essensen i Thalers arbejde er, at økonomi i sig selv er for snæver en disciplin, hvis man skal forstå almindelige menneskers handlinger og valg. Man er nødt til at supplere med praksis fra socialforskningen og psykologien og på den baggrund gennemføre forsøg, der gør os i stand til at forstå den irrationelle handlen.

Men dermed gør Thaler også op med den traditionelle økonomiske teori, og det giver sammenstød, som det med Barro.

Tjen penge på irrationelle aktiehandlereThalers arbejde har også påvirket vores syn på det ’effektive aktiemarked’. Han undersøgte over en lang periode, om aktiehandlere overreagerer, og det viste sig, at Mogens Lykketoft i sin tid havde ret i, at aktiehandlere kan være nogle ’hysteriske kællinger’. Det er interessant, fordi det viser, at hvis man kan forstå, hvordan aktiehandlere tænker irrationelt – ja, så kan man tjene penge.

Bogen er spækket med den slags eksempler fra både hverdagsliv og forretningsliv, og da meget af det er bygget op om anekdoter, er det til tider også ganske underholdende. Når det er sagt er det en bog på næsten 500 sider, som jeg i hvert fald ikke kunne kapere i én køre.

Men læs den, hvis du gerne vil forstå, hvorfor økonomer også kan tage fejl.

Anmeldt af Joachim Sperling js@axcel.dk