Lars_Rohde_02 stor

Inside story

Oprør mod hastigt voksende kapitalkrav breder sig

Bankernes kapitalbuffer skal hurtigst muligt øges til sit maksimum. Men udviklingen er ude af trit med resten af Europa – og har myndighederne med Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd overhovedet dækning for at hæve kapitalkravene? Regnemodellen blev på mystisk vis ændret i 2017.

Der skrues gevaldigt op for kapitalkravene til den danske banksektor. På få år er den såkaldte kontracykliske buffer øget fra et rundt 0, til at der nu arbejdes for at øge bufferen til maksimum på hele 2,5 procent.

Det kommer oven i en lang række andre krav til bankerne, der nu ser ind i at skulle opbygge en meget stor pengetank for at kunne drive deres forretning.

Men der kan på flere områder sættes spørgsmålstegn ved fremgangsmåden for fastsættelsen af bufferen, som et embedsmandsråd med tilnavnet Det Systemiske Risikoråd med Nationalbankens direktør, Lars Rohde, som formand står for.

På rådets seneste møde i juni konstaterede man, at priser og aktivitet for ejerlejligheder i Storkøbenhavn er bremset op som følge af blandt andet de nye låneregler. Alligevel henstillede rådet til, at den kontracykliske buffer øges til 2 procent i 3. kvartal 2019 og bygges gradvist op til sit maksimum på 2,5 procent, ”inden de finansielle ubalancer bliver for store, og udviklingen vender.”

Sagen kort

Kapitalkravene til de danske banker bankes op fra flere forskellige myndighedsinstanser.

Senest har embedsmandsrådet med ekspertdeltagelse af Det Systemiske Risikoråd bebudet, at den såkaldte kontracykliske buffer skal øges til sit maksimum.

Men kravet passer slet ikke med den udlånsvækst, som pengeinstitutterne oplever. Den kontracykliske buffer var ellers sat i verden for at begrænse bankernes risikotagning i en tid med høj udlånsvækst.

Det var ellers oprindelig meningen med bufferen, at den kun skulle aktiveres, hvis udlånsvæksten var høj. Men udlånsvæksten i bankerne er meget svag og steg fra 2017 til 2018 med bare 1,9 procent ifølge en rapport fra BankResearch, og bankernes samlede udlån er faktisk lavere end i 2014 og 2015 målt ved årsskiftet.

Derfor var det noget besynderligt, at risikorådet tilbage i 2017 besluttede at indføre en ny model for at beregne kapitalkravet – den afviger fra Basel-komiteens oprindelige udgangspunkt for at indføre en kontracyklisk buffer, som tog udgangspunkt i bankernes udlånsvækst.

”Det er jo mærkværdigt, at Basel-komiteen har sat nogle retningslinjer og principper op for den kontracykliske buffer. Men der har Det Systemiske Risikoråd så valgt at lave deres eget og betydelig anderledes setup. Fulgte man Basel-reglerne i Danmark, ville bufferkravet nok være et rundt 0,” lyder det fra Per Grønborg, aktieanalytiker i SEB, som i årevis har fulgt den danske banksektor tæt.

Grønborg peger på, at de danske banker med undtagelse af en håndfuld mindre pengeinstitutter med gang i forretningen har negativ udlånsvækst til husholdninger. Realkreditten vokser, men samlet er væksten i husholdningernes gældsopbygning langsommere end væksten i indkomsterne.

Dermed har de danske myndigheder anlagt en noget anden tilgang end Basel-komiteens udgangspunkt for den såkaldte makroprudentielle kapitalbuffer. Det fremgår da også af Basel-komiteens hjemmeside, at ”bufferens primære mål er at skabe en kapitalbuffer for at opnå det makroprudentielle mål om at beskytte banksektoren fra perioder med kraftig overskydende kreditvækst, der ofte har været forbundet med opbygningen af den samlede systemrisiko.”

Det er endda meningen, at bufferen skal aftrappes i dårlige tider uden kreditvækst. Men det kan i sig selv være svært nok, hvis bufferen skrues op på maksimalt niveau i en tid med en kreditvækst, der er i underkanten af væksten i samfundsøkonomien, konstaterer Per Grønborg:

”Vi har stort set siden finanskrisen set, at husholdningernes banklån er faldet, men til gengæld er realkreditudlånet vokset. Samlet set har husholdningerne øget deres gældsætning, men indkomster såvel som samfundsøkonomien er vokset endnu mere. Det vil sige, at husholdninger reducerer deres relative gældsætning, som var det, Basel-komiteen fokuserede på. Så reelt skulle man aftrappe kapitalbufferen. Så kan man måske argumentere for, at det danske udgangspunkt var skævt fra starten, fordi vi har nogle af Europas mest gældsatte husholdninger, men det er jo ikke det, som Det Systemiske Risikoråd har beskrevet.”

Er det Lars Rohdes vendetta?

Nationalbankens/Systemisk Risikoråds svar på kritikken:

”Rådet har i 2017 revideret sin metode til at vurdere buffersatsen. Rådets tidligere metode blev første gang offentliggjort i 2014. Den reviderede metode inddrager såvel egne som andre landes erfaringer over de seneste tre år. I takt med at der opnås endnu flere erfaringer med at anvende bufferen, vil rådet fortsat udvikle metoden.”

”Den reviderede metode sigter mod, at bufferen indfases tidligt. Det øger sandsynligheden for, at bufferen er bygget op, inden risici materialiseres. Med den forrige metode var der risiko for, at bufferen opbygges for sent, inden det finansielle system igen rammes af et negativt stød. I den reviderede metode er der derfor indarbejdet et bredere sæt af hovedindikatorer, der opfanger opbygning af risici tidligere.”

”Den danske metode til at fastsætte den kontracykliske kapitalbuffer efterlever europæiske retningslinjer. I 2014 rettede Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, en henstilling til medlemslandene om tilgangen til at fastsætte den kontracykliske kapitalbuffer. ESRB har i 2019 evalueret medlemslandenes efterlevelse af henstillingen og vurderer, at Danmarks metode til at fastsætte bufferen er i fuld overensstemmelse med henstillingen.”

Et tredje problem er, at metoden fra Det Systemiske Risikoråd rammer alle bankerne – og altså ikke kun de banker, der har en høj udlånsvækst. Visse banker, eksempelvis Jutlander Bank og Sparekassen Kronjylland, har i forvejen fået forøget deres kapitalbehov af Finanstilsynet:

”Det forekommer underligt, i og med at Finanstilsynet jo netop har til opgave at gribe ind over for de banker, der har høj udlånsvækst, og mod opbygning af risici i visse sektorer. Men så kommer Det Systemiske Råd med dette brede kapitalkrav oveni. Er det, fordi rådet – personificeret ved nationalbankdirektør Lars Rohde – er utilfreds med Finanstilsynets ageren over for bankerne? Hvorfor skal banker med meget lav eller negativ udlånsvækst rammes,” spørger Per Grønborg.

Også hos Lokale Pengeinstitutter, der organiserer de mindre banker, hvoraf mange mærker stigende kapitalkrav fra flere fronter, er man kritisk over for Nationalbankens og Det Systemiske Risikoråds metoder og modeller for at øge kapitalkravet.

”De lavede jo om på reglerne, så de kunne hæve kapitalbufferen, selv om der ikke er kreditvækst. Det var oprindelig meningen, at de her krav først skulle implementeres, hvis væksten i udlån kom pænt op, eller der var tegn på økonomisk overophedning. Så skulle de her buffere lægge en dæmper på det hele. Alligevel har de valgt at aktivere den i flere omgange, selv om den samlede udlånsvækst er yderst begrænset,” siger direktør for Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup.

Lokalbanker undrer sig over kravene

Han kan overordnet ikke se nogen grund til, at bufferkravene skal indføres, og han kan slet ikke forstå, hvorfor Det Systemiske Risikoråd nu vil øge kravene til det maksimale niveau på 2,5 procent.

”Der er ingen tegn på, at dansk økonomi er overophedet, vi har en årlig bnp-vækst på knap 2 procent, og meget tyder på, at en begyndende afmatning nærmer sig fra landene omkring os. Der er så absolut ingen grund til at være bekymret for en høj kreditvækst. Selv om langt de fleste banker svømmer i likviditet og gerne vil låne flere penge ud til gode projekter, så er kreditefterspørgslen samlet set begrænset, og mange kunder sparer mere og mere op og afdrager på deres eksisterende lån.”

Jan Kondrup peger også på, at der hos myndighederne er tendens til silotankegang, som gør, at instanser som EU, Finanstilsynet, Nationalbanken og Det Systemiske Risikoråd presser på med hver deres type kapitalkrav.

”Risikomæssigt burde der ikke være gode argumenter for at aktivere den buffer nu. For der er allerede højere kapitalkrav under indfasning i forvejen, og med Basel IV lurer yderligere kapitalstramninger i horisonten.”

Opfattelsen deles af bankernes talerør, Finans Danmark, som heller ikke kan få Nationalbankens og Det Systemiske Risikoråds regnskab til at gå op. Her forstår man ikke, hvorfor kapitalbufferen skal opbygges i en tid med en normal konjunktursituation, og man forstår heller ikke, hvorfor bufferen opbygges, uden at der skeles til de øvrige kapitalkrav, som rammer bankerne:

”Vi mener, at man er meget tidligt ude med en opbygning af den kontracykliske buffer til maksimum i en situation, hvor kreditudviklingen gennem hele opsvinget har været ganske moderat, og der i øvrigt ikke er væsentlige ubalancer i dansk økonomi,” lyder det fra cheføkonom og underdirektør i Finans Danmark Niels Arne Dam.

Finans Danmark: Nu er det nok

Her mener man heller ikke, at det er noget sagligt argument, at de danske husholdninger er nogle af de mest gældsatte i Europa. For danskernes formue ligger samtidig i den høje ende, når det gælder formuerne – og tillige peger man på, at gælden ligger hos familier med høje formuer og store indkomster. Så overordnet set mener man ikke, at husholdningernes bruttogæld er et argument for den oprindelige idé med kapitalbufferen.

I det hele taget lyder meldingen nu fra Finans Danmark, at bægeret er flydt over med forskellige kapitalkrav, hvoraf opbygningen af den kontracykliske buffer er dråben:

”Vi har set mange tiltag, der fører til højere kapitalkrav på forskellig vis. Vi har støttet de tiltag, der indtil nu er foretaget, men det er vigtigt, at vi nu gør os erfaringer med det regime, vi har indført – og at instrumenterne bruges til det, der rent faktisk var intentionen. Vi står over for at indarbejde de nye Basel 4-regler i EU – de kan blive meget dyre for Danmark, hvis de ikke lander rigtigt. Her er det vigtigt at holde sig det samlede billede af kapitalkravene for øje. I sidste ende handler det om at finde den rette balance mellem robusthed i den finansielle sektor og vækst og velstand i samfundsøkonomien. For samtidig med at højere kapitalkrav gør den finansielle sektor mere robust over for økonomiske og finansielle kriser, øger det jo bankernes omkostninger ved at låne ud, hvilket slår ud i højere udlånsrenter, som hæmmer den økonomiske vækst,” advarer Niels Arne Dam.

Er Det Systemiske Risikoråd uafhængigt af Nationalbanken?

En af landets bankeksperter, Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, er dog ikke helt enig med bankernes analyse. Tværtimod mener han, at bankerne selv er ude om at få højere kapitalkrav nu.

”Det er jo ikke tilfældigt, at både Nationalbanken og Finanstilsynet har advaret mod pengeinstitutternes udbyttebetalinger og aktietilbagekøb. Bankerne har jo brugt tiden til at afkonsolidere sig i en periode, hvor de burde have opbygget kapitalstyrke.”

På den baggrund mener Lars Krull, at kapitalopbygningen er et naturligt krav fra myndighedernes side.

”Man er nødt til at se holistisk på kapitalbufferen. Normalt ville den ikke skulle opbygges nu, men når bankerne nu ikke konsoliderer sig, så skal den jo.”

Lars Krull henviser til, at der fortsat opbygges risiko, selv om udlånsvæksten er begrænset, fordi aktiver som ejendomme og aktier stiger i pris og kan belånes mere.

InsideBusiness har i flere omgange forsøgt at komme i dialog med Systemisk Risikoråd, men når man ringer til rådet, får man kontakt til Danmarks Nationalbank, hvor man kun ønsker at sende skriftlige svar. Det fremgår ellers af rådets egen hjemmeside, at ”sekretariatsbetjeningen af rådet også er uafhængigt af de deltagende myndigheder.”

 

LÆS MERE

Danske banker i farlig linedans med Apple

Af med hovedet-strategi efterlader Danske Bank i ledelseskrise

Vogelzang trækker tunge konsulenter ind til spareøvelse, hvor meget tør Danske Bank skære?

Speget nordisk spil om Nets bliver hjørnesten i global betalingskrig