;
danskebankpix

Redaktørens analyse

Oprydning i pensionsbranchen nødvendig. Især én spiller er udfordret

Danicas melding om at afvise nye kunder med ønsket om gammeldags ordninger med rentegaranti sætter andre aktører under pres. Kunderne kan nemlig med rette spørge, om de får nok ud af at indbetale på deres pensionsordninger. Især én stor aktør har efterhånden et forklaringsproblem.

Der er rigtig god grund til at overveje sin position for både for pensionsopsparere og pensionsselskaber efter et på flere måder skelsættende år. Skelsættende, fordi afkastet på aktiemarkedet har været afsindigt højt. Så højt, at det for mange pensionsopsparere kan ende med at betyde tusinder af kroner om måneden, hvis man har ligget i det rigtige selskab eller måske snarere har varetaget sine investeringer selv og haft en tung aktieandel.

For havde man valgt at placere sin pensionsopsparing i indeksfonde i det toneangivende amerikanske aktiemarked, havde man uden den store tankevirksomhed kunnet indkassere 35 pct. i afkast på bare 1 år. Nuvel, 2018 var et svært år, men det siger alligevel noget om, at mange pensionskunder har gavn af den rene vare – at placere pensionsopsparingen i aktieindeksfonde – i hvert fald så længe der er mange år til pensionsalderen. For som InsideBusiness beskrev i sidste uge, gav det bedste markedsrentepensionsselskab, PBU,  kunder med middelrisiko og 15 år til pension 18 pct. i afkast, mens det svageste var  13 pct. i Sampension, hvor man nu har skruet kraftigt op for aktieandelen. Andre kommer til at gøre det samme, hvis de ikke allerede er i gang.

Endnu sværere er det, hvis man som selskab har bundet sig til at levere de gammeldags pensionsprodukter med rentegaranti. Det har Danica netop droppet over for nye kunder med den interessante begrundelse, at de nye kunder bliver en for stor belastning for de gamle kunders garanti, og de vil, hvis man åbner en ny rentegruppe  i det nuværende renteregime ende med at få færre penge retur, end de skød ind på ordningen. Kort fortalt havde Danica ikke andet valg end at lukke de ordninger, som har været ekstremt populære i Danmarks pensionssystem, hvor der fortsat står mere end 1.000 mia. kr. placeret i garanterede ordninger.

Men hvordan stiller det så de øvrige aktører, når både Danmarks største pensionsselskab, Danica (med SEB), PFA og AP Pension har droppet at tilbyde kunderne garanterede ordninger? Ikke et godt sted, for det bliver stadig sværere at forsvare produktet over for både nye og gamle kunder. Velliv har hidtil valgt at beholde  de traditionelle produkter, men det er nok et spørgsmål om tid, før de gør som konkurrenterne. Topdanmark Liv fastholder, men følger markedet tæt ifølge mediet Finans, mens Alm. Brand har valgt et nyt produkt med et lavere rentegrundlag på 0,5  pct. eller et rundt 0 efter omkostninger.

ATP har den største hovedpine

Men den største hovedpine skal findes et andet sted, nemlig hos vores alles ATP. Her har man stædigt holdt fast i garantiregimet, på trods af at stadig flere eksperter kalder konstruktionen uhensigtsmæssig.

Det er der mange gode grunde til, men lige nu er den største, at det kun er en mindre del af ATP’s formue, der kan investeres i aktiver som aktier, der må forventes at give det højeste afkast. Den præcise andel af den investerbare formue har ATP officielt oplyst som 20 pct., der går til det såkaldte bonuspotentiale, som ikke er en del af afdækningsporteføljen. Dog har ATP også indikeret, at det rigtige tal er lidt højere. Men det ændrer ikke ved, at det bliver meget svært for ATP at levere et fornuftigt afkast, der matcher inflationen på langt størstedelen af formuen, når en så stor del af formuen er bundet op i garantier.

ATP’s position er også udfordret af, at det må forventes, at renten ramte bunden sidste år. Dermed bliver det svært for pensionsgigantens store obligationsbeholdninger at levere et fornuftigt afkast.

Går man endnu mere ned i detaljerne i ATP, bliver historien ikke bedre. Som beskrevet i InsideBusiness først på året, så bryster ATP sig af at være til gavn for især de svageste på arbejdsmarkedet, men det er bare langt fra sandheden. Det skyldes, at det typisk er lavindkomstgrupper, der har de laveste uddannelser, som lever kortest tid. Og så når man altså ikke at få lige så meget fra ATP som en kvindelig sygeplejerske, der har en høj gennemsnitslevealder. Man kan derfor argumentere for, at lavindkomstgrupperne altså får relativt mindre ud af ATP, og at lavindkomstgrupperne altså ville få mere ud af at være kunder i pensionskasser med grupper, der minder om dem selv.

Samtidig er pengene jo bundet til ATP, og man kan ikke hæve dem eller tage dem ud før tid. Heller ikke selv om det logisk set mest fornuftige ville være at placere dem i f.eks. føromtalte amerikanske indeksfonde for de grupper, der har lang tid til pensionen.

Mange i branchen havde ventet, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sin pensionsrapport ville begynde at tage livtag med de åbenlyse problemer, der er med ATP’s nuværende konstruktion. Men det politiske slagsmål ønskede man altså ikke at tage. Nu er den vanskelige beslutning om ATP-pengenes fremtid op til ATP-direktør Bo Foged og bestyrelsesformand professor Torben M. Andersen. De kommer næppe uden om et stort strategisk skifte på området i år.

Hvis man på falderebet skal nævne én positiv ting ved ATP-modellen og de traditionelle ordninger rundt om i pensionsbranchen, så er det, at der er sikkerhed måned for måned for størrelsen af pensionisternes udbetalinger. Det kan man ikke sige om ordningerne med markedsrente – og det er en udfordring, som den øvrige del af pensionsindustrien kommer til at tænke dybe tanker for at løse.

 

LÆS OGSÅ

Pensionsgiganter lukker ned for garantiprodukter

Her er pensionsselskaberne med de bedste og værste afkast

PFA hæver priserne på pensioner

Efter kritisk rapport: Her er vinderne og taberne i pensionsbranchen

Luk ATP. Pensionskæmpens rolle er udspillet, siger eksperter

Pensionskasser dumper på dårlig forsikringsdækning

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?

EQT skaber gigantisk ny fond

Her er landets dyreste og billigste pensionsselskaber