I forbindelse med stiftelsen af en virksomhed er virksomhedsformen blandt de mest væsentlige beslutninger, du skal træffe. Det har en afgørende betydning for din virksomhed på et senere tidspunkt, hvis du vælger den forkerte virksomhedsform, så det handler om at vælge den rigtige fra start.
Hvordan hæfter man i de forskellige virksomhedstyper?
Det første, du skal tage stilling til, er, hvilken hæftelsesform du ønsker. Du kan enten vælge at hæfte personligt med din egen formue, eller du kan vælge at hæfte med den kapital, du indskyder i virksomheden. Der er fordele og ulemper ved begge hæftelsesformer, men i mange tilfælde er det en god idé at vælge at hæfte med den indskudte kapital.
Hvis du stifter et kapitalselskab, hæfter du ikke med din personlige formue, men udelukkende den kapital, du skyder ind i selskabet. Kapitalselskaber kan enten være anpartsselskaber (ApS) eller aktieselskaber (A/S), og kapitalkravet varierer, afhængigt af hvilken selskabsform du vælger.
Hvad er kapitalkravet ved kapitalselskaber?
Stifter du et anpartsselskab, skal du indskyde minimum 40.000 kr. i startkapital, mens kravet er 400.000 kr., hvis du stifter et aktieselskab. Opret ApS (Anpartsselskab), hvis du ønsker den billigste og nemmeste måde at komme i gang med et kapitalselskab.
Vælger du i stedet at stifte en personlig virksomhed som enkeltmandsvirksomhed eller personligt ejet mindre virksomhed, skal du ikke betale noget for stiftelsen. Til gengæld hæfter du med din personlige formue, hvis du ender i en retssag – og det kan betyde, at du må gå fra hus og hjem.
Få hjælp til stiftelsen af en advokat
Det kan være en god idé at få hjælp til stiftelsen af din virksomhed, så du ikke selv skal stå for det. Det gør sig særligt gældende, hvis du stifter et kapitalselskab. Når du stifter et kapitalselskab er der en række krav, der skal være opfyldt, og det er vigtigt, at alle kravene er opfyldt, så stiftelsen sker nemt og hurtigt.
Samtidig kan en selskabsadvokat hjælpe dig med at træffe de rigtige beslutninger. Er I eksempelvis flere ejere, er det en god idé at udarbejde en ejeraftale, som dikterer, hvordan I skal forholde jer, hvis der opstår uoverensstemmelser.
Det er ikke noget krav, at der udarbejdes en ejeraftale, men det er alligevel en god idé, da der på sigt altid vil opstå uoverensstemmelser i en virksomhed. Hvis ikke, der på forhånd er truffet en beslutning om, hvordan I skal agere, kan det resultere i unødvendige konflikter, som ellers kunne være undgået.
