Foto - FSR - danske revisorer

Inside story

Optimismen styrtdykker – og hård opbremsning for økonomien i vente

Festen i dansk økonomi er forbi, og forude venter en tid med lav vækst. Sådan lyder den nedtrykkende forudsigelse fra revisorerne, Dansk Erhverv og Dansk Industri. Det tyder på en relativt hård opbremsning, men ordet recession tages endnu ikke i brug.

Håndbremsen er trukket, og økonomisk ser den kommende tid ud til at blive væsentlig mindre festlig end de foregående 10 år. Vi står på kanten af en økonomisk afmatning – måske endda en krise – og selv hvis vi formår at navigere uden om de største faremomenter såsom et knaldhårdt brexit og en eskalerende handelskrig, står vi stadig på usikker grund. Usikkerheden kan nemlig i sig selv have en selvforstærkende negativ effekt på økonomien, og noget tyder på, at pessimismen er ved at vinde indpas.

Det er den nedtrykkende melding fra landets revisorer, der på baggrund af deres unikke indsigt i virksomhedernes maskinrum har taget temperaturen på dansk erhvervsliv.

Andelen af revisorer, der forventer økonomisk fremgang hos kundevirksomhederne, er styrtdykket i løbet af det seneste år. Hvor det i efteråret 2018 var 7 af 10 revisorer, der så positivt eller meget positivt på kundevirksomhedernes økonomi de kommende 6 måneder, er det nu kun 4 af 10.

Tom Vile Jensen, der er erhvervspolitisk direktør i FSR, vurderer på den baggrund, af vi sandsynligvis står over for en økonomisk opbremsning. Spørgsmålet er, hvor brat den bliver.

”Der er noget, der tyder på, at vi kigger ind i periode, hvor dansk økonomi får det noget sværere. Vi er i gang med at gå fra en periode med økonomisk fremgang til en periode med mindre vækst, måske endda nulvækst,” siger Tom Vile Jensen.

Sagen kort

Revisorerne har haft næsen nede i virksomhedernes bøger, og det er ikke opløftende læsning. Revisorernes optimisme falder, og virksomhederne bør forberede sig på en økonomisk opbremsning, lyder det fra brancheforeningen FSR.

Dansk Industri og Dansk Erhverv ser samme tendens hos deres medlemmer, og spørgsmålet bør derfor være, hvor hård opbremsningen bliver.

Heldigvis tyder det ikke på nuværende tidspunkt på, at dansk økonomi er på vej ind i en recession, men det endelige udfald afhænger af, hvordan brexit og handelskrigen spiller ud.

Usikkerheden fra de store risikomomenter kan dog i sig selv være slem nok, vurderer flere økonomer. Hvis afklaringen udebliver, stiger usikkerheden, og det kan have en selvforstærkende negativ effekt på økonomien.

Flere tegn på opbremsning

Erhvervsindikatoren fra FSR er interessant at følge, fordi revisorerne dels har stor indsigt i virksomhedernes økonomi og samtidig er objektive i den forstand, at de ikke selv bliver påvirket af udviklingen i kundevirksomhedernes nøgletal. De er med, når virksomhederne aflægger regnskab og lægger budget. De beslutter, om der skal tages forbehold i regnskaberne, eller om noget skal fremhæves, og de tager stilling til sandsynligheden for, at deres kunder kan overleve de næste 12 måneder.

Derudover har erhvervsindikatoren vist at være pålidelig i forhold til udviklingen i den danske økonomi.

”Tidligere har indikatoren ramt temmelig præcist, og nu ser de noget ude ved virksomhederne, der altså får dem til at skrue ned for forventningerne. Så det kunne godt tyde på, at vi står over for en økonomisk afmatning,” siger Tom Vile Jensen.

Den nedadgående tendens flugter med målinger fra tidligere, men optimismen er nu hastigt aftagende. Samtidig er andelen af revisorer, der forventer en negativ eller meget negativ udvikling hos kundevirksomhederne de næste 6 måneder fordoblet fra 4 til 8 procent.

Men selv om optimismen daler, er det ikke ensbetydende med, at alle revisorerne er gået over i den modsatte grøft. Andelen af revisorer, der forventer, at økonomien i kundevirksomhederne forbliver uændret de kommende 6 måneder, er nemlig fordoblet og udgør nu mere end halvdelen, hvilket ifølge Tom Vile Jensen indikerer, at vi bevæger os mod en opbremsning snarere end en egentlig recession.

”Det kommer nok til at gøre ondt, men vi kan ikke ud fra tallene sige, at vi nødvendigvis står over for en stor recession,” siger han og peger på, at væksten i både salgstal og investeringer også er aftagende.

Analysens konklusion flugter med de store erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI) og Dansk Erhvervs prognoser, ligesom flere af landets førende økonomer når samme konklusion som FSR.

”Vi offentliggjorde vores seneste undersøgelse i sidste uge, og det er samme billede, vi ser. Når vi spørger ind til omsætning, indtjening og beskæftigelse, er optimismen lavere end i kvartalet før, men der er dog stadig en overvægt, der forventer fremgang frem for tilbagegang,” lyder det fra Morten Granzau Nielsen, der er økonomisk politisk chef i DI.

Han får opbakning fra Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, der blev hentet fra en stilling som cheføkonom i Nykredit tidligere på året.

”Recessionsfrygten har vundet indpas, og det er desværre naturligt i den situation, vi er i,” siger han med henvisning til handelskrigen, brexit og den amerikanske præsident, Donald Trumps, uforudsigelighed.

”Men dansk økonomi er godt rustet til at imødegå en økonomisk opbremsning. Virksomhederne er velkonsoliderede, og vi har et stærkt udgangspunkt for vores konkurrenceevne, og på den baggrund hælder jeg til, at vi kigger ind i en forholdsvis blød opbremsning, hvilket vil sige en vækst på omkring 1 pct. næste år,” siger Tore Stramer.

Usikkerhed kan blive selvforstærkende

Begge cheføkonomer peger dog også på usikkerheden som en reel fare, man bør tage alvorligt. Selvom brexit, handelskrigen og andre geopolitiske udfordringer i øjeblikket er relativt hypotetiske, er der en risiko for, at bekymringen alene kan få væksten til at bremse op, og jo længere tid der går, jo større bliver problemet.

”Hvis en virksomhed skal ud at købe nye maskiner eller investere i nye lokaler eller ny teknologi, så gør man det helst, når man ved, at man kan tjene investeringen hjem igen. Usikkerheden får folk til at holde igen med investeringerne, og derfor ville det være rart med afklaring på de store usikkerhedsmomenter,” siger Morten Grantzau Nielsen.

Selv om det indtil videre er en risiko, har det således realøkonomiske konsekvenser allerede i dag, og når usikkerheden stiger, falder aktiviteten. Men det er heller ikke hysteri, for både brexit og handelskrigen kan også i sig selv kaste verdensøkonomien ud i en krise, vurderer Morten Grantzau Nielsen.

”Der er dels en risiko for, at bekymringen i sig selv kan få væksten til at bremse op, men der også en risiko for, at de store risikomomenter bliver til virkelighed, slår pusten helt ud af verdensøkonomien og sætter en stopper for væksten herhjemme. Det sidste ser vi ikke som det mest sandsynlige scenarie, men så længe der ikke er en afklaring på brexit og handelskrigen, er det en reel mulighed, ” siger han.

Skrøbelig økonomi

Selv om den store recession synes usandsynlig på nuværende tidspunkt, skal man dog også huske, at verdensøkonomien efter 11 år med faldende renteudgifter er blevet mere skrøbelig. Nationalstaternes gæld er ligesom virksomhedernes steget betydeligt – især de senere år, hvor renten har ligget omkring 0.

Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen forventer også en økonomisk opbremsning, men han forventer, at væksten vil begynde at accelerere igen, når vi kommer ind i 2021. Det forudsætter dog, at handelskrigen og brexit falder fornuftigt ud, og – endnu vigtigere – at renten forbliver lav.

”Jeg ville være særdeles bekymret, hvis renten samtidig begyndte at stige. Nulrenter betyder rigtig meget i forhold til virksomheder og staters tilbagebetalingsevne. Men et lavvækstscenari0, hvor renten samtidig måtte begynde at stige, ville være stærkt bekymrende,” siger Helge J. Pedersen.

SEB’s cheføkonom og seniorstrateg Thomas Thygesen påpeger, at centralbankerne allerede har reageret på opbremsningen med mere lempelig pengepolitik. Som tilstanden i verdensøkonomien er lige nu, bliver usikkerheden derfor i vid udstrækning opvejet af effekten af ECB’s tiltag. SEB’s cheføkonom forventer derfor ikke, at væksten vil aftage i de kommende kvartaler. Det afhænger dels af udfaldet af brexitforhandlingerne, men i endnu højere grad at man bevarer troen på, at der ikke kommer en tredje bølge af handelschok de kommende måneder.

”De skridt, centralbankerne har taget, giver økonomiske forudsætninger for, at usikkerhederne ikke overdøver, hvad der foregår. Men hvis usikkerhed om handelskrig og brexit fortsætter med at eskalere, vil det på et tidspunkt overdøve effekten af støtten fra ECB,” siger Thomas Thygesen.

I dag er optimismen i landets virksomheder generelt aftagende, viser tal fra Dansk Industri, men det er især blandt eksportvirksomhederne, at man kan spore den egentlige pessimisme, hvilket hænger sammen med frygten for et hårdt brexit, den eskalerende handelskrig og ikke mindst afmatningen i den tyske industri.

LÆS OGSÅ

Topheadhunter: Flere profiler skal erstatte en topdirektør fremover

Tonny Thierry er dead man walking i Nykredit

Katastrofalt udviklingsprojekt rammer Jyske Bank og Sydbank

Sydbank ville fusionere med Spar Nord. Skulle Nykredit med?

Frøsig vandt magtkampen, men hvad nu, Sydbank?

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Partnerskaber gennemsyrer bankportaler, der kalder sig objektive

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?

Ugens Insider: Drop banken – og start forfra