6.2 Beierholm har rundet 1 milliard kroner i omsætning via opkøb. I fremtiden skal væksten hovedsagelig ske organisk. PR-foto

Inside story

Parter ser gode takter i udspil om bæredygtighedsrapportering. Centrale spørgsmål står dog endnu

Det kommende lovforslag og akkrediteringsordning for bæredygtighedsrapportering lægger op til fælles standarder og krav for både revisorer og uafhængige udbydere, viser et foreløbigt udkast til lovforslaget. Flere parter ser gode takter i udspillet, men savner stadig svar på flere centrale elementer.

Efter alt at dømme kommer både revisorer og andre uafhængige aktører til at arbejde under samme vilkår, når den længe ventede lov om at åbne markedet for andre end revisorer til at afgive erklæringer på bæredygtighedsrapportering rulles ud.

Det fremgår af et udkast til lovforslaget, som blev præsenteret ved et såkaldt dialogmøde med relevante rådgivere, revisionshuse og interesseorganisationer, der foregik hos Erhvervsstyrelsen i sidste uge, og som InsideBusiness var til stede ved.

Ved mødet præsenterede Erhvervsstyrelsen og Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) sit foreløbige arbejde med det kommende lovforslag samt den akkrediteringsordning, der skal sørge for, at markedet for bæredygtighedsrapportering kan åbnes, som regeringen ønsker det.

De grove skitser til lovforslaget, som blev præsenteret under dialogmødet, lægger op til, at for at blive akkrediteret som verifikator – altså at man kan underskrive erklæringer om bæredygtighedsrapportering – skal man have en relevant kandidatgrad og mindst otte måneders praktisk erfaring med erklæringsopgaver om bæredygtighedsrapportering eller bæredygtighedsrelaterede opgaver.

Samtidig skal man bestå en firetimers skriftlig prøve inden for blandt andet bæredygtighedsanalyse og juridiske krav og standarder for udarbejdelse af en årlig bæredygtighedsrapportering. Altså en prøve, der er lig den, som revisorer allerede skal igennem for at blive godkendt til at underskrive bæredygtighedserklæringer.

Under mødet blev det flere gange derudover fastslået, at både Erhvervsstyrelsen og DANAK er meget optaget af at sikre, at både godkendte revisorer og uafhængige aktører så vidt muligt skal underlægges samme standarder inden for både kompetencer, efteruddannelse og eventuelle sanktioner ved ukorrekt arbejde.

For brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer er det glædeligt, at styrelsen er opmærksom på, at andre aktører skal arbejde på lige vilkår med godkendte bæredygtighedsrevisorer. Det har organisationen tidligere slået på tromme for.

”Det at afgive en erklæring er det vigtigste element i autorisationsordningen for godkendte revisorer. Og det, at man åbner den ordning for andre end revisorer, gør selvfølgelig, at vi er optaget af, at den kommende erklæring stadigvæk har det samme høje niveau og garanti, som revisorerklæringen har i dag. Derfor er det vigtigt, at det sker på samme vilkår, og at de samme regler gælder for alle, ellers frygter vi, at der sker en udvanding af erklæringen. Det lyder også til, at styrelsen og DANAK er optaget af, at det ikke sker, og det glæder os,” siger Camilla Hesselby, vicedirektør i FSR – Danske Revisorer.

Efter planen skal lovforslaget i høring til sommer, og det endelige forslag behandles i Folketinget til november. Loven forventes at træde i kraft fra januar næste år.

Store revisionshuse ser gode muligheder

Takterne fra Erhvervsstyrelsen og DANAK glæder især en af de store spillere på markedet, revisionsgiganten Beierholm, der ser gode muligheder inden for bæredygtighedserklæringsområdet og ESG-rådgivning generelt.

Thomas Krath Jørgensen er partner, statsautoriseret revisor og faglig udviklingschef i Beierholm. Før det var han i FSR – Danske Revisorer i fem år, hvor han havde ansvar for bæredygtighedsområdet.

Han er derfor meget bekendt med komplekserne i lovarbejdet, og han er især positiv over for, at der i styrelsen og DANAK’s foreløbige arbejde er lagt vægt på at sikre, at der skal gælde lige vilkår for både revisorer og uafhængige erklæringsudbydere.

”Det kan godt være, at vi ’bare’ afgiver en underskrift på en erklæring, men der ligger utrolig meget arbejde i, hvad vi udfører. Uddannelsen til godkendt revisor er en af landets længste uddannelser. At afgive erklæringer er ikke noget, man skal kunne komme let til, og jeg synes, at det er fair, men også forventeligt, at der bliver stillet de samme store krav til faglighed under akkrediteringsordningen,” siger Thomas Krath Jørgensen.

Som mange andre virksomheder hilser Beierholm konkurrencen fra andre aktører velkommen og mener, at revisionshuset godt kan stå distancen på det kommende store marked, fordi de i lang tid har arbejdet med bæredygtighedserklæringer.

For Thomas Krath Jørgensen er det også altafgørende, at uafhængighed i forbindelse med at afgive erklæringer bliver en del af lovforslaget, så virksomheder kan være sikre på, at andre aktører på linje med revisorer er uafhængige af interesser, når de skal afgive erklæringer. Det er f.eks. relevant, hvis et revisionsfirma eller et konsulentfirma både udbyder rådgivningsydelser og erklæringsydelser på bæredygtighedsområdet, hvor der er klare regler for godkendte revisorer.

Endelig bør Erhvervsstyrelsen bistå med vejledning, når først lovforslaget og akkrediteringsordningen for alvor rulles ud, mener han. Han anerkender dog også, at det ikke bliver nemt at formulere og implementere den nye lovgivning.

”Det er en meget svær øvelse for myndighederne. Selv om vi på dialogmødet på mange måder fik præsenteret, hvad vi nok havde forventet, er det vigtigt for alle parter at blive klædt ordentligt på, hvis det skal lykkes,” siger han.

Også Brian Christiansen, partner og firma-ansvarlig for bæredygtighed i big four-huset PwC, der på globalt plan regner med at skulle hyre 100.000 ekstra medarbejdere til ESG-rapportering frem til 2026, glæder sig i flere træk over det præsenterede arbejde.

Dog savner også han mere klarhed over, hvordan uafhængighed og krav til kvaliteten i det udførte arbejde vil blive fortolket. Samtidig mener han, at det kan blive en administrativ byrde for selskaberne at have både finansielle revisorer og ikkefinansielle revisorer ind over den samme rapportering, og det kan også ende med at blive dyrere for virksomhederne.

Han oplever desuden ikke, at antallet af medarbejdere med de rette kompetencer inden for bæredygtighed er et problem i big four, og PwC er allerede i fuld gang med at uddanne og investere i kompetenceudvikling, fortæller Brian Christiansen.

“Big four er både med i revisionsmarkedet og på bæredygtighedsområdet, da vi både har kapaciteten og kompetencerne hertil. Det følger med at være globale organisationer med flere hundrede tusinde medarbejdere. Det er også derfor, at vi har set en konkurrencemæssig fordel i at være multidisciplinære i de områder, vi yder rådgivning og revision indenfor. Det kommer et nyt marked inden for bæredygtighedsrapportering ikke til at ændre ved,” siger han.

Er der folk nok?

Et af politikernes hovedargumenter for at åbne for markedet var en frygt for, at der ikke ville være revisorer nok i fremtiden til at kunne varetage arbejdet med bæredygtighedsrapportering.

Under mødet blev der også flere gange sat spørgsmålstegn ved, om man fra Erhvervsstyrelsens side har sonderet terrænet for at finde ud af, hvor mange der vil kunne leve op til kravene og komme ind på markedet. Et spørgsmål, som styrelsen ikke kunne svare klart på.

For revisorernes vedkommende er frygten for medarbejdermangel dog overdreven, mener Camilla Hesselby fra FSR – Danske Revisorer.

”Det er mit indtryk, at revisionshusene er meget optaget af det og er klar til at afgive erklæringer, fordi man i længere tid har vidst, at opgaverne ville komme, og fordi man godt kan tiltrække medarbejdere, som synes, at den nye opgave med bæredygtighedserklæringer er interessant. Derudover ser vi stadig flere revisorer gennemgå vores uddannelser inden for netop bæredygtighedsområdet, så det er ikke hos revisorerne, problemet ligger,” siger hun.

Hos DANAK er direktør Jesper Høy tryg ved, at akkrediteringsordningen kan sørge for at få flere virksomheder ind på markedet, selv om han ikke kan sige, om det i sig selv vil afbøde medarbejdermanglen.

Han understreger samtidig, at DANAK i samarbejde med Erhvervsstyrelsen kommer til at arbejde benhårdt på at sikre, at markedet sker på et level playing field – hvilket flere parter ønsker.

“Lige nu kommer vi til at hjælpe styrelsen med at lave bekendtgørelsen, især med fokus på at få fastsat, hvilke supplerende krav der skal være til dem, der skal akkrediteres. Udbydere skal nemlig leve op til både bekendtgørelsen og akkrediteringsstandarden, og vi er i fuld gang med analysearbejdet for at finde ud af, hvad der mangler i systemet, for at begge systemer er ækvivalente – altså at man kan opnå samme sikkerhed i såvel akkrediteringssystemet som revisionssystemet,” siger Jesper Høy.

I et skriftligt svar fortæller Erhvervsstyrelsen, at man ikke har et bud på, hvor mange virksomheder der ønsker at udarbejde bæredygtighedserklæringer. Netop derfor havde styrelsen inviteret til dialogmøde for at få en føling med det potentielle marked, da det er en ny opgave for flere virksomheder, herunder også andre aktører end revisorer, skriver styrelsen.

Samtidig understreger Erhvervsstyrelsen, at lovforslaget har som hovedformål at udvide antallet af virksomheder, der kan afgive erklæringer om bæredygtighed, og at der dermed vil være øgede konkurrence- og valgmuligheder for virksomhederne på området.

”Når de endelige regler ligger fast, vil Erhvervsstyrelsen naturligvis vejlede de relevante parter om reglerne,” skriver styrelsen i sit svar og tilføjer, at man ikke har yderligere kommentarer til den videre proces.

Læs mere

Partier langer ud efter minister: Bæredygtighedsrevision vil blive dyrt og skabe monopoler

Lovforslag om bæredygtige revisorer er på trapperne. Men problemerne viser sig på vejen

Konsulentmarked går lysere tider i møde. Men kunder skærer store projekter fra

Nu sparkes ny milliardstor konsulentaftale med staten i gang

Rådgivere opruster på AI og teknologi. Men medarbejderne mangler

Minister vil åbne revisorers nye kæmpemarked for andre spillere

Guldrandet marked åbner sig for rådgivere. Men for erhvervslivet står problemerne i kø